Overvågning af Clostridium difficile

Overvågning af Clostridioides difficile er baseret på en flerstrenget struktur med de regionale klinisk mikrobiologiske afdelinger og Statens Serum Institut, som de vigtigste aktører.

Clostridium (Clostrioides) difficile (C. difficile) er en hyppig hospitalserhvervet infektion, som ofte udløses af forudgående antibiotisk behandling eller anden medicinsk behandling, som fx kemoterapi eller proton pumpe hæmmere.

Landets klinisk mikrobiologiske afdelinger (KMA’er) foretager primær diagnostik af C. difficile og udfører lokal og regional overvågning.

Statens Serum Institut (SSI) udfører national overvågning, dels baseret på HAIBA, Hospital-Acquired Infections database, og dels gennem laboratoriebaseret modtagelse af C. difficile-isolater, eller positive prøver til typning.

Den laboratoriebaserede overvågning er baseret på Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme
SSI modtager prøver fra danske KMA’er under 2 forskellige overvågningsprogrammer:

  1. Løbende overvågning, hvor prøver kan sendes ind hele året ved tilfælde af svær klinik, mistanke om udbrud eller anden årsag som tilskynder en fuldgenom-analyse (WGS). Denne WGS-analyse tilvejebringer sekvenstype (ST), resistensgener og cluster/transmissions-analyse. Herved identificeres højvirulente, multiresistente og særligt smitsomme typer, som kan bistå den lokale håndtering af patienter og smittespredning. Håndbog om indsendelse af isolater m.v. til overvågning og reference
  2. Sentinelovervågning, hvor samtlige 10 danske KMA’er indsender alle toksigene prøver/isolater (minimum tcdA og/eller tcdB positive) i en måned i foråret og en måned i efteråret. Herved opnås et mere uselekteret datagrundlag, som kan identificere nye og anderledes varianter, samt monitorere op- og nedgange af de enkelte ST’er fra år til år. Grafen nedenfor viser procentvis typefordeling af de 25 hyppigste ST’er fra sentinelovervågningen fra årene 2018-23.

 Figur 1 viser ST-fordelingen i procent for de 25 hyppigste ST’er fra 2018-2023. Data stammer fra sentinel-overvågningen, hvor samtlige 10 danske KMA’er to gange årligt indsender alle toksigene prøver/isolater (minimum tcdA og/eller tcdB positive). Alle ST’er på grafen indeholder tcdA og tcdB, bortset fra ST37, som kun indeholder tcdB. Blandt ST’er på grafen, indeholder ST11, 1 og 5 desuden også binært toksin (cdtAB), mens ST11, 1 , 54 og 37 anses for at være multiresistente.

Figur 1 viser ST-fordelingen i procent for de 25 hyppigste ST’er fra 2018-2023. Data stammer fra sentinel-overvågningen, hvor samtlige 10 danske KMA’er to gange årligt indsender alle toksigene prøver/isolater (minimum tcdA og/eller tcdB positive). Alle ST’er på grafen indeholder tcdA og tcdB, bortset fra ST37, som kun indeholder tcdB. Blandt ST’er på grafen, indeholder ST11, 1 og 5 desuden også binært toksin (cdtAB), mens ST11, 1 , 54 og 37 anses for at være multiresistente.

Læs mere om clostridium difficile her:

Søren Persson

Kontakt

Søren Persson, Seniorforsker, Bakterier, parasitter og svampe / Fødevarebårne Infektioner
T. 32683648 @. spn@ssi.dk Se profil