Zikavirus
Zikavirus er et virus, der hovedsagelig bliver overført til mennesker gennem stik af myg af familien Aedes. Smitte kan også ske seksuelt via inficeret sæd. En stor andel af smittede mennesker oplever ikke symptomer eller kun mild sygdom, men smitte hos gravide kan medføre fosterskader.
Smitte med zikavirusinfektion kan medføre mild sygdom af 4-7 dages varighed. Symptomerne kan omfatte feber, hovedpine, træthed, kvalme, hududslæt, muskel- og ledsmerter, samt øjenbetændelse. Inkubationstiden er 3-14 dage. Mange smittede oplever dog ingen symptomer. Gravide som bliver smittet kan dog risikere alvorlige fosterskader.
Zikavirus blev først gang opdaget hos aber i Zikajunglen i Uganda i 1947. Humane tilfælde blev påvist cirka 10 år senere, som siden er optrådt sporadisk i Afrika og senere også i Asien og i andre dele af verden.
I 2007 forekom et udbrud af muteret zikavirus på øen Yap i Stillehavet med en begrænset befolkning, hvor det blev anslået, at omkring 73 % af befolkningen blev smittet. Siden har zikavirus bredt sig til andre dele af Stillehavet, og et større udbrud blev set i Fransk Polynesien omkring 2013-2014.
I starten af 2015 blev et tiltagende antal tilfælde konstateret i Sydamerika, først i Brasilien og efterfølgende i en lang række andre lande i Syd- og Mellemamerika, herunder Caribien. Særligt sås et stort antal nyfødte børn med medfødt microcephali (for lille hovedudvikling) og andre skader på centralnervesystemet hos fostre og nyfødte af mødre, der havde haft infektion med den muterede zikavirus i graviditeten, dels tilfælde af Guillain-Barrés syndrom (forbigående nervelammelser især af benene af vekslende omfang) i visse lande, hvor der var udbredt smitte med zikavirus. Derfor var der stor opmærksomhed på zikavirus fra sundhedsmyndigheder både globalt og særligt i de berørte lande.
Det globale udbrud af zikavirus ophørte omkring 2017. Siden da er zikavirus forekommet på et lavt, endemisk niveau i Afrika, Asien og i Syd- og Mellemamerika. Undertiden kan der dog opstå lokale udbrud med højere forekomst. Da overvågningen af zikavirus i mange lande er mangelfuld, er det svært med sikkerhed at udpege områder med særlig risiko for zikavirus. Konkret har man dog for eksempel i Thailand i løbet af 2023 set en stor stigning i rapporterede tilfælde af zikavirus, og dermed også en øget risiko for rejsende, som kommunikeret af SSI i EPI-NYT i januar 2024.
Alle rejsende bliver derfor opfordret til at beskytte sig mod zikavirus ved at undgå myggestik. Derudover bliver gravide anbefalet at overveje at udskyde ikke-nødvendige rejser til områder med risiko for zikavirus, og ligeledes par, som påtænker at blive gravide, da zikavirus kan blive overført seksuelt via sæd.
Her kan ses en oversigt fra WHO med visning af lande eller områder i lande med tidligere eller aktuel forekomst af zikavirus. SSI har generelt ikke data til at kvalificere den aktuelle smitterisiko (hvilket gælder for langt de fleste lande med nuværende eller tidligere smitterisiko), så risikovurderingen fra SSI er generelt – ud fra et forsigtighedsprincip, da konsekvenserne af smitte kan være meget alvorlige – at overveje at undgå ikke-nødvendige rejser til alle disse områder, hvis man er gravid, eller som par påtænker at blive det.
Symptomer
Symptomerne på zikainfektion er milde og kan være feber (normal under 38,5°), forbigående ledsmerter og muligvis hævelse af de mindre led på hænder og fødder, et blegt udslæt som starter i ansigtet og breder sig til resten af kroppen, røde øjne uden tegn til pus samt mere uspecifikke symptomer som muskelsmerter, træthed og hovedpine. Sygdommen varer sædvanligvis 4-7 dage.
Zikavirusinfektion er derimod relevant for gravide, der kan smitte deres foster med risiko for forskellige neurologiske forandringer.
Årsag
Zikavirus er et virus, der bliver overført af myg af slægten Aedes, primært Aedes aegypti (Gul feber- myggen) og Aedes albopictus (Tiger-myggen). Virus er af Flavivirusfamilien, der også omfatter gul feber, japansk hjernebetændelse og denguefeber.
Smitteveje
Zikavirus smitter i lighed med sygdomme som denguefeber og chikungunya-virus ved myggestik af Aedes-slægten. Aedes-myg stikker, i modsætning til malariamyg, hele dagen igennem, dog især tidlig morgen og sen eftermiddag. Aedes-myggene er udbredt over store dele af kloden, primært i tropiske og sub-tropiske områder.
Zikavirus kan blive overført fra mor til barn, enten i fostertilstanden eller omkring fødslen.
Zikavirus kan derudover findes i sæd hos smittede mænd op til flere uger efter at zika er forsvundet fra blodet. Smitte med zika kan derfor blive overført ved seksuel kontakt, hvorfor man bliver anbefalet at anvende kondom i de første tre måneder efter hjemkomsten fra rejse i område med zikavirus, samt under hele graviditeten.
Teoretisk kan zikavirus blive overført via blod og organer.
Der findes kun én serotype af zikavirus, og beskyttende immunitet bliver derfor opbygget i befolkningerne i endemiske områder inden den fertile alder, hvorfor de fleste fertile kvinder i lokalbefolkninger er immune.
Forebyggelse
Der findes ingen vaccine mod zikavirusinfektion.
Forebyggelse sker ved beskyttelse mod myg. Aedes-myggene stikker, i modsætning til malariamyg, i løbet af dagen, dog især tidlig morgen og sen eftermiddag. Alle rejsende til områder, hvor zikavirus er udbredt, bliver anbefalet at beskytte sig hele dagen mod myggestik.
Myggestiksbeskyttelse omfatter:
- Brug af myggespray eller myggeolie
- Brug af lange bukser og langærmede trøjer, særligt på de tidspunkter af dagen, hvor myggene er mest aktive
- Myggenet, optimalt imprægnerede, alternativt ikke-imprægnerede, hvis soverummet ikke er tilstrækkeligt skærmet med net foran vinduerne eller med air-condition.
Gravide bliver anbefalet at overveje at udskyde ikke-nødvendige rejser til områder med zikavirus, og ligeledes par, som påtænker graviditet. Efter ophold i områder med zikavirus bliver par desuden anbefalet at undgå graviditet i de første tre måneder.
Behandling
Zikavirusinfektion kan ikke behandles, men går over af sig selv. Der tilrådes ro og rigeligt væske. Paracetamol og antihistaminer (mod kløe) kan anvendes.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Diagnostik af zikavirusinfektion bliver baseret på symptomer foreneligt med zikavirus samt påvisning af antistoffer og/eller arvemateriale fra zikavirus.
Læger bør overveje zikavirusinfektion som differentialdiagnose hos patienter med feber efter ophold i de berørte områder, primært i Sydamerika og Fransk Polynesien. Diagnosen kan stilles på Statens Serum institut under akut sygdom ved specifik PCR ”Zikavirus RNA” (R2027, Diagnostisk Håndbog) i EDTA-blod. Denne påvisning af virus kan blive suppleret med serologiske tests for zikavirus IgG- og IgM-antistoffer (R2017) ved akut eller nylig overstået infektion. Der kan optræde antistof-krydsreaktion til andre flavivirus som dengue, mens en titerstigningen typisk er specifik for zikavirus.
Retningslinjer til sundhedspersonale om zikavirus
Sundhedsstyrelsen har udgivet retningslinjer til sundhedsprofessionelle vedrørende håndtering af infektion hos gravide, der har rejst i områder med udbrud af zikavirus, samt flowchart om udredning og undersøgelse ved mistanke om zikavirusinfektion hos gravide.
Diagnostiske undersøgelser
Zikavirus (RNA) (R-nr. 2027)Zikavirus antistof (IgG, IgM) (R-nr. 2017)