Yersiniainfektion
Yersinia enterocolitica er en bakterie, der giver mave-tarminfektion, især karakteriseret ved diarré og generel utilpashed. Smitte sker overvejende via maden.
Yersinia enterocolitica giver symptomer, der minder om dem som campylobacter og salmonella giver. Desuden giver en infektion med Yersinia dog ofte også voldsom mavepine, der kan minde om blindtarmsbetændelse. Forbigående gigtsymptomer er ofte en komplikation til yersiniainfektioner.
I midten af 1980’erne var yersiniainfektion lige så hyppig som infektion med salmonella og campylobacter, men er nu ved at være en forholdsvis sjælden infektion. I 2018 blev der registeret 282 tilfælde af infektioner med sygdomsfremkaldende Yersinia enterocolitica.
Utilstrækkeligt varmebehandlet svinekød menes at være den hyppigste smittekilde.
Se overvågningsdata for infektioner med Yersinia i Danmark. (NB er her også den ikke-sygdomsfremkaldende undertype 1A medregnet).
Symptomer
Infektion med Yersinia enterocolitica giver typisk almen utilpashed, diarré, ondt i maven, evt. kvalme, opkastninger og/eller feber. Mavesmerterne kan være meget kraftige, og der er eksempler på, at infektionen er blevet forvekslet med blindtarmsbetændelse.
Den akutte sygdom går i reglen over af sig selv. Senfølger efter en Yersinia enterocolitica-infektion forekommer relativt hyppigt; omkring 10-15 % får efterfølgende reaktiv artrit, som er en længerevarende tilstand med hævelse og ømhed af forskellige led og evt. også hududslæt (knuderosen). Dette opstår typisk få uger efter den akutte infektion og kan vare fra få uger op til flere år. Mennesker med vævstypen HLAB27 er specielt disponeret til denne tilstand, der er en allergisk reaktion på en infektion og ikke en infektion i sig selv.
Årsag
Yersinia enterocolitica er en bakterie, der lever i dyrs tarmsystem, specielt er den almindelig hos grise, hvor den ikke giver symptomer.
I midten af 1980’erne var yersiniainfektion lige så hyppig som infektion med salmonella og campylobacter, men er nu ved at være en forholdsvis sjælden infektion. Dette skyldes formentlig især forbedret hygiejne på svineslagterierne, men andre forhold kan også tænkes at spille en rolle.
Smitteveje
Smitte med Yersinia enterocolitica sker overvejende via mad.
Bakterien kan findes i tarmsystemet hos mange dyrearter og er vidt udbredt i svineproduktionen. Det antages, at den vigtigste smittekilde er svinekød, især utilstrækkeligt varmebehandlet kød.
Mange smittes også i forbindelse med udlandsrejser.
Forebyggelse
Infektion med Yersinia forebygges ved at sørge for at maden er tilstrækkeligt varmebehandlet og ved god køkken- og håndhygiejne.
Behandling
Rigelig indtag af væske for at forebygge og behandle dehydrering som følge af diarré og opkastninger.
Anden behandling rettes mod symptomerne. Antibiotika kan måske forkorte varigheden af diarré, men har ingen virkning på reaktiv artrit eller knuderosen.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Diarréinfektionen diagnosticeres ved dyrkning af en fæcesprøve. Reaktiv artrit og knuderosen diagnosticeres ved måling af antistoffer.
Meldepligt
Infektionerne overvåges gennem laboratoriemeldesystemet. Isolater af biotype 1A anses ikke for humant patogene. Ved mistanke om smitte fra en bestemt fødevare eller måltid skal tilfældet desuden anmeldes skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).
Diagnostiske undersøgelser
Tarmpatogene bakterier (TPB) inkl. diarréfremkaldende E. coli (R-nr. 159)Reaktiv artrit efter tarminfektion (asymmetrisk oligoartrit), kombinationsanalyse (R-nr. 318)
Yersinia enterocolitica antistof (IgG, IgM, IgA) (R-nr. 365)