Vestnilfeber
Vestnilfeber er udbredt særligt i tropiske og subtropiske områder, men har bredt sig til tempererede områder som fx USA og Europa. Vestnilfeber er endnu ikke påvist i Danmark
Sygdommen vestnilfeber skyldes infektion med vestnilvirus, som tilhører gruppen af flavivirus.
Vestnilvirus er zoonotisk, dvs. at virus kan smitte både dyr og mennesker. Særligt vilde fugle som spurve- og kragefugle er modtagelige for vestnilvirus, og tjener som reservoir for smitte til pattedyr, hvor særligt heste og mennesker er følsomme.
Smitten fra fugle til heste og mennesker sker primært via stik af myg af slægten Culex, som er udbredt i hele Europa, inklusive i Danmark.
De fleste mennesker, som bliver smittet med vestnilvirus, oplever ingen symptomer. Man anslår at ca. 20 % af smittede udvikler sygdom, typisk i form af feber og milde influenzalignende symptomer. Ca. 1 % af smittede udvikler dog symptomer fra centralnervesystemet, som hos ældre og immunsvækkede personer kan udvikle sig alvorligt og medføre dødsfald.
De fleste tilfælde hos mennesker forekommer mellem juli og september, dvs. når myggene er aktive i den varmeste del af året.
Vestnilfeber er udbredt i Afrika, Mellemøsten, Nord- og Sydamerika og Asien. Den reelle forekomst er dog usikker i mange lande pga. mangelfuld overvågning.
I gennem de seneste ca. 15 år er der set en stigende udbredelse i Europa, særligt i Syd- og Centraleuropa, dvs. hvor klimaet er varmest. I 2018 oplevede Europa en usædvanlig høj forekomst i relation til en langvarig hedebølge i mange lande. I de senere år er vestnilfeber også påvist flere steder i Nordtyskland.
Vestnilfeber er ikke påvist i Danmark.
Symptomer
Symptomerne på vestnilfeber minder om influenza, dvs. hovedpine, utilpashed, feber, muskelsmerter, opkastning, træthed, øjensmerter og i nogle tilfælde udslæt samt hævede lymfekirtler. Op til 80 % af smittede mennesker har dog ingen symptomer.
Mindre end én procent af personer med vestnilfeber får neuroinvasiv sygdom med symptomer fra centralnervesystemet.
Ældre personer, immunsvækkede og personer med underliggende sygdomme (som fx forhøjet blodtryk, sukkersyge eller nyresygdom) er i øget risiko for alvorlig sygdom ved infektion. Dødeligheden blandt patienter, der udvikler neuroinvasiv sygdom, kan være op til 17 %.
Årsag
Vestnilfeber er en myggeoverført virusinfektion. Vestnilvirus er medlem af familien Flaviviridae i en gruppe af flavivirus sammen med fx TBE-virus, gul feber-virus, denguevirus, zikavirus og japansk hjernebetændelsesvirus.
Det antages, at patienter, som har været inficeret med vestnilvirus , opnår livslang immunitet, som vil beskytte dem imod at blive smittet igen.
Smitteveje
Vestnilfeber bliver normalt spredt til mennesker fra inficerede myg af slægten Culex. Myggene bliver inficeret, når de suger blod hos inficerede fugle.
Virussen kan også blive spredt mellem mennesker gennem blodtransfusion og organtransplantation. Andre måder, hvorpå virussen kan sprede sig, er fra mor til barn under graviditet og amning samt gennem laboratorieeksponering.
Forebyggelse
Der findes ikke en vaccine til at forebygge vestnilfeber. Den vigtigste beskyttelsesmetode er at undgå myggestik. Ved ophold i områder med vestnilfeber anbefales brug af myggenet, brug af myggebalsam og at bære tøj, der dækker det meste af kroppen.
Se mere på vores hjemmeside om Rejsevaccination på siden Insektoverførte virussygdomme.
Behandling
Behandling består i symptomatisk behandling. Der findes ingen specifik behandling af vestnilfeber.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Påvisning af IgM-antistoffer mod vestnilvirus tyder på akut eller nylig infektion og bør konfirmeres med direkte påvisning af virus RNA ved PCR, eller ved signifikant stigning af specifikke IgG-antistoffer mod vestnilvirus. Direkte påvisning af RNA fra vestnilvirus i blod, urin eller spinalvæske bekræfter akut infektion, men vil ofte kun være positiv i de første få dage af et sygdomsforløb. (LINK til Diagnostisk Håndbog)
Anmeldelsespligt
Sygdommen er siden november 2023 anmeldelsespligtig. Sygdommen tilhører ”liste 2” og er derfor alene laboratoriemeldepligtig til Statens Serum Institut. Undersøgende laboratorium skal indsende restprøvemateriale af positive prøver til laboratoriebaserede overvågning på SSI [R-nr 2117].