Shigellainfektion

Shigella er en bakterie, der forårsager shigellose. Shigellose er en mave-tarminfektion, som især er karakteriseret ved diarré og generel utilpashed.

I sjældnere tilfælde kan infektioner med shigella være alvorlige og betegnes da som shigelladysenteri. Smitte sker overvejende via mad eller drikkevand, men man kan også smitte hinanden, fx ved seksuel kontakt.

Shigella er ikke udbredt i Danmark og erhverves oftest i forbindelse med udlandsrejse. Bakterien smitter hovedsageligt under forhold, hvor hygiejnen ikke er optimal. Se overvågningsdata for shigellainfektioner i Danmark.

Shigellabakterier findes ikke hos dyr, men kun hos mennesker. Inficerede personer udskiller bakterien i afføringen, og smitte kan ske direkte fra person til person eller (hyppigt) ved, at man spiser mad eller drikker vand, der er blevet forurenet med bakterien.

Symptomer

Infektionen med shigella er en akut maveinfektion med almen utilpashed, diarré, ondt i maven, evt. kvalme, opkastning og/eller feber af nogle dages varighed. Infektionen går oftest over af sig selv.

Svære infektioner kan vise sig som dysenteri (dvs. afføring med blod, slim og pus, feber og påvirket almentilstand).

Årsag

Der findes fire arter af shigella: Shigella dysenteriae, Shigella boydii, Shigella flexneri og Shigella sonnei. Sidstnævnte er den hyppigst forekommende her i landet.

Shigella sonnei findes i Danmark, og ses derfor også hos mennesker, der ikke har været ude at rejse og kan bl.a. være årsag til udbrud af diarrésygdom i børneinstitutioner.

Smitteveje

Shigella findes kun hos mennesker (ikke hos dyr) og smitter fra person til person eller via drikke- og badevand samt fødevarer, som er blevet forurenet med afføring fra mennesker. I Danmark har importerede grøntsager også ved flere lejligheder vist sig at være kilde til shigellose (et større udbrud forekom i 2007 og skyldtes importerede minimajs).

En vigtig smittevej er udlandsrejser, især til lande uden for Europa og USA. Den infektiøse dosis er lav (dvs. der skal kun relativt få bakterier til, før man kan blive smittet), og derfor ses ofte også videresmitte i en begrænset kreds efter hjemkomst, fx smitte inden for familier eller mellem børn i en børneinstitution.

I de senere år er der også set mange tilfælde af smitte via seksuel kontakt. Især blandt mænd, der har sex med mænd. Shigellose opfattes derfor også tiltagende som en seksuelt overført sygdom.

Forebyggelse

Shigellabakterier kan ikke overleve varmebehandling. Shigellose forebygges ved opretholdelse af god køkkenhygiejne og ved under rejser til udlandet at forsøge at undgå risikomad, der ikke er varmebehandlet og udvise almindelig omtanke ved badning og spisning i det hele taget ("cook it, boil it or leave it").

I Danmark har man set udbrud, hvor tropisk producerede importerede friske grøntsager er spist rå (babymajs, sukkerærter). Man kan derfor med fordel overveje at blanchere (give et kortvarigt opkog til) sådanne inden brug i salater mv.

Smittevejen er fækal-oral og smitteforebyggelse blandt mænd, der har sex med mænd, sker ved at være opmærksom på dette.

Behandling

Rigeligt indtag af væske for at forebygge og behandle dehydrering (afvanding) som følge af diarré og opkastninger. Øvrig behandling rettes mod symptomerne.

Relevant antibiotikabehandling kan forkorte sygdomsvarigheden, mindske risiko for komplikationer samt reducere person-til-person-smitte.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Sundhedsfagligt personale skal være opmærksom på MSM-smittevej og teste for andre relevante sexsygdomme.

Diagnostik

Diagnosen stilles ved påvisning af shigellabakterier i afføring, blod, eller andet prøvemateriale.

Meldepligt

Shigellainfektion skal anmeldes skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2). Tilfælde af shigellainfektioner overvåges desuden gennem laboratoriemeldesystemet.

Se overvågningsdata fra det kliniske meldesystem.

Se overvågningsdata fra laboratoriemeldesystemet.

Diagnostiske undersøgelser

Tarmpatogene bakterier (TPB) inkl. diarréfremkaldende E. coli (R-nr. 159)