Malaria
Malaria er den mest alvorlige myggeoverførte sygdom i verden. WHO estimerer, at der i 2022 på globalt plan var 249 millioner smittetilfælde og 608.000 dødsfald. Cirka 95 % af alle malariatilfælde og dødsfald sker i Afrika syd for Sahara, hovedsageligt blandt børn under fem år. Malaria skyldes infektion med malariaparasitten, der er et éncellet protozo af slægten Plasmodium. Parasitterne bliver overført til mennesket via stik af Anopheles myggen.
Det er hovedsagelig fire forskellige arter af malariaparasitten, der smitter mennesker: Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae.
Plasmodium falciparum er årsag til de mest alvorlige sygdomstilfælde og langt de fleste dødsfald. Det er samtidig den art, der udviser de største problemer med resistens mod forskellige malariamidler.
De senere år er man derudover blevet opmærksom på smitte til mennesker af to zoonotiske typer af malaria, som har aber som deres hovedvært, dels Plasmodium knowlesi og dels Plasmodium cynomolgi. Disse to malariaarter findes hos makakaber i Sydøstasien, men kan blive overført via myggestik fra aber til mennesker. Plasmodium knowlesi er fundet hos flere europæiske rejsende, mens Plasmodium cynomolgi er meget sjælden.
Malaria findes i de fleste tropiske og subtropiske områder, men er mest udbredt i Afrika syd for Sahara, hvor smitterisikoen derfor er størst. Det er særligt den alvorlige type af malaria, falciparum-malaria, som forekommer i Afrika, hvorimod vivax-malaria særligt forekommer i Asien, Oceanien og i Syd- og Mellemamerika. Ovale-malaria og malariae-malaria ses særligt i Afrika, mens knowlesi-malaria og cynomolgi-malaria alene er set i Sydøstasien. Den medicinske behandling af de forskellige arter er ikke den samme, se nærmere nedenfor.
I Danmark bliver der importeret ca. 80-100 malariatilfælde om året, og hovedparten skyldes falciparum-malaria hos rejsende hjemvendt efter ophold i Afrika syd for Sahara.
Symptomer
Infektionen viser sig oftest diffust som influenzalignende sygdom, dvs. i form af feber, hovedpine, træthed, kvalme og opkastning, diarré, samt muskel- og ledsmerter. Hvis sygdommen ikke bliver behandlet, kan der opstå en lang række komplikationer, herunder påvirkning af centralnervesystemet med bl.a. sløret bevidsthed samt multiorgansvigt. Ubehandlet er især falciparum-malaria i reglen dødelig. Derfor er hurtig diagnostik og behandling vigtig.
Årsag
Malaria skyldes en infektion med en eller flere af de fire arter af humane malariaparasitter: Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale, Plasmodium malariae, eller én af de to kendte former af abe-malaria: Plasmodium knowlesi og Plasmodium cynomolgi.
Smitteveje
Malaria smitter via stik af myggen Anopheles. Smitte kan i meget sjældne tilfælde ske via blodtransfusion. Af samme grund bliver danske bloddonerer, ved mistanke om malaria, undersøgt for antistoffer mod malaria for at undgå risiko for malariasmitte.
Forebyggelse
Malaria forebygges bedst ved så vidt muligt at undgå myggestik. Malariamyggen stikker hovedsagelig mellem solnedgang og solopgang.
Risikoen for smitte via myggestik reduceres kraftigt ved at man sover under et insecticid-imprægneret myggenet, som er hængt op over sengen. Nettet skal være tæt og uden huller, og det skal stikkes ind under madrassen eller liggeunderlaget. Nettet skal rulles op om dagen, så myg ikke kan komme ind, mens det ikke bliver benyttet.
Risikoen for myggestik reduceres også ved at man sover i lukkede rum (med myggenet foran vinduerne) og med air conditionering.
Malariasmitte fra myg kan også forebygges ved at bruge en effektiv myggebalsam, som bliver påfør bare områder på huden hver 4.-6. timer, afhængig af typen.
Smitte kan desuden forebygges med malariamedicin, som dræber parasitterne, hvis de kommer ind i kroppen.
Ingen forebyggelse er dog 100 % effektiv, og intet malariamiddel er fri for bivirkninger. Det er derfor vigtigt, at valget af midler til forebyggelse bliver afpasset efter rejsens mål og varighed, således at risiko for infektion og risiko for bivirkninger afvejes overfor hinanden. I visse områder er der desuden resistens mod nogle af midlerne. Derfor er det vigtigt at få rådgivning forud for rejsen, sådan at den valgte forebyggelse tilpasses rejsemålet. Uanset hvilken forebyggelse der bliver valgt, så må ca. 2-5 % af alle rejsende ophøre med medicinen på grund af bivirkninger. De resterende tåler malariamedicinen, eventuelt med milde bivirkninger. Visse malariamidler bør ikke tages af fx. gravide eller mindre børn.
En overstået infektion giver ikke efterfølgende beskyttende immunitet, og man kan derfor blive smittet flere gange med malaria. Folk, som er bosat i malariaområder vil dog med årene udvikle en vis beskyttelse mod alvorlig sygdom og død.
Der er i de senere år blev udviklet to malariavacciner, hhv. RTS,S og R21, som WHO håber kan blive gjort tilgængelige for børn i de værst berørte malariaområder i Afrika. De første afrikanske lande tager vaccinerne i brug som en del af deres nationale malaria kontrolprogrammer i løbet 2024-2025. Vaccinerne skal ses som et supplement til andre malaria forebyggelsesmetoder.
Behandling
Malaria kan behandles med en række lægemidler. Alle typer af malaria kan behandles fuldstændig, hvis man får den relevante medicin.
Malariabehandling er en specialistopgave, som bør foregå på eller i samråd med en infektionsmedicinsk afdeling.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Diagnosen (type og mængde af parasitter) bliver stillet ved mikroskopi af en farvet bloddråbe på et objektglas. Eventuelt kan mikroskopiundersøgelsen suppleres med PCR, hvis der er tvivl om artsdiagnosen. Hvis man mistænker malaria, skal diagnosen afklares hurtigst muligt og ikke vente fx. til næste dag eller efter en weekend.
Blod kan blive undersøgt for specifikke antistoffer mod malaria, hvilket understøtter tidligere eller pågående malaria infektion (denne undersøgelse bliver dog ikke benyttet ved mistanke om akut malaria, men fx. ved screening af bloddonorer).
Behandling
Malaria kan behandles med en række lægemidler. Alle typer af malaria kan behandles fuldstændig, hvis man får den relevante medicin. Ved infektion med Plasmodium vivax kræves supplerende behandling i form af primakin for at dræbe de hvilende gametocyt-stadier af parasitten i leveren, men forud for primakinbehandling skal patienten undersøges med en blodprøve for at udelukke glucose-6-fosfat-dehydrogenase-mangel.
Malariabehandling er en specialistopgave, som bør ske på eller i samråd med en infektionsmedicinsk afdeling.
Meldepligt
Tilfælde af malaria er laboratoriemeldepligtige fra alle laboratorier i Danmark, der udfører undersøgelser for malaria, jævnfør den reviderede bekendtgørelse om anmeldelsespligtige sygdomme (BEK nr. 1260 af 27/10/2023). Overvågningen af malaria i Danmark er baseret på laboratorieprøvesvarene, som de klinisk mikrobiologiske afdelinger indberetter til Den Danske Mikrobiologidatabase (MiBa), som efterfølgende suppleres med indhentede oplysninger om formodet smitteland for de rapporterede tilfælde.
Diagnostiske undersøgelser
Plasmodium (DNA) (R-nr. 1002)Malariaparasitter (mikroskopi) (R-nr. 076)
Hæmoparasitter, parasitologisk undersøgelse af blod (R-nr. 086)
Plasmodium antistof (IgG, IgM) (R-nr. 388)