Malaria
Malaria skyldes infektion med malariaparasitten, der er en éncellet protozo af slægten Plasmodium. Parasitterne overføres til mennesket via stik af Anopheles myggen.
Det er hovedsagelig fire forskellige arter af malariaparasitten, der smitter mennesker: Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale og Plasmodium malariae.
Plasmodium falciparum er årsag til langt de fleste dødsfald og til de alvorligste sygdomstilfælde. Det er også den art, der udviser de største problemer med resistens mod forskellige malariamidler.
De senere år er en femte plasmodium-art (Plasmodium knowlesi) blevet opdaget, som har aber som hovedvært, men som kan overføres via myggestik fra aber til mennesker. Denne malariatype er også fundet hos enkelte europæiske rejsende.
Malaria findes i de fleste tropiske og subtropiske områder, men er mest udbredt i Afrika syd for Sahara, hvor smitterisikoen er størst. Det er særligt den alvorlige type af malaria, falciparum-malaria, som forekommer i Afrika, hvorimod vivax-malaria særligt forekommer i Asien, Oceanien og i Syd- og Mellemamerika. Ovale-malaria og malariae-malaria ses særligt i Afrika, mens knowlesi-malaria alene er set i Sydøstasien.
I Danmark importeres ca. 80-100 tilfælde af malaria om året, og ca. 80 % af disse ses hos rejsende hjemvendt efter ophold i Afrika syd for Sahara.
Symptomer
Infektionen viser sig oftest diffust som influenzalignende sygdom, dvs. i form af feber, hovedpine, træthed, kvalme og opkastning, diarré, samt muskel- og ledsmerter. Hvis sygdommen ikke behandles kan der opstå en lang række komplikationer, herunder påvirkning af centralnervesystemet med bl.a. sløret bevidsthed samt multiorgansvigt. Ubehandlet er især falciparum-malaria i reglen dødelig. Derfor er hurtig diagnostik og behandling vigtig.
Årsag
Malaria skyldes en infektion med en eller flere af de fem arter af humane malariaparasitter: Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale, Plasmodium malariae samt Plasmodium knowlesi.
Smitteveje
Malaria smitter via stik af myggen Anopheles.
Smitte kan også i sjældne tilfælde ske via blodtransfusion. Af samme grund bliver danske bloddonerer undersøgt for antistoffer mod malaria for at undgå risiko for malariasmitte.
Forebyggelse
Malaria forebygges bedst ved så vidt muligt at undgå myggestik. Malariamyggen stikker hovedsagelig mellem solnedgang og solopgang.
Risikoen for smitte via myggestik mindskes betydeligt ved at have et insecticid-imprægneret myggenet rundt om sengelejet. Nettet skal være tæt, og det skal stikkes ind under madrassen eller liggeunderlaget og være uden huller. Nettet rulles op om dagen, sådan at myg ikke kan komme ind, mens det ikke benyttes.
Risikoen for myggestik mindskes også, hvis man har mulighed for at sove i lukkede rum med air conditionering eller med net (screens) for vinduerne.
Malariasmitte fra myg kan også undgås ved at bruge en effektiv myggebalsam, som påføres huden med 4-6 timers mellemrum, afhængig af typen.
Smitte kan desuden forebygges med medicin , som dræber parasitterne, hvis de kommer ind i kroppen.
Ingen forebyggelse er dog 100 % effektiv, og intet malariamiddel er fri for bivirkninger. Det er derfor vigtigt, at valg af midler til forebyggelse afpasses efter rejsemål og -varighed, således at risiko for infektion og risiko for bivirkninger afvejes overfor hinanden. I visse områder er der desuden resistens mod nogle af midlerne. Derfor er det vigtigt at få rådgivning forud for rejsen, sådan at den valgte forebyggelse tilpasses rejsemålet. Uanset hvilken forebyggelse der vælges, så må ca. 2-5 % af alle rejsende ophøre med medicinen på grund af bivirkninger. De resterende tåler malaria medicinen, eventuelt med milde bivirkninger. Visse malariamidler bør ikke tages af fx. gravide eller mindre børn.
En overstået infektion giver ikke efterfølgende beskyttende immunitet, og man kan derfor smittes flere gange med malaria. Befolkningen i områder, hvor malaria findes, vil dog gradvist erhverve en vis modstandsdygtighed mod alvorlig sygdom og død.
Der arbejdes på at udvikle vacciner mod malaria, som vil kunne supplere andre metoder til forebyggelse. En lovende vaccinekandidat har været under omfattende klinisk afprøvning i flere afrikanske lande, og er blevet godkendt af det Europæiske Lægemiddelagentur, men WHO afventer p.t. yderligere undersøgelser, før man vil anbefale vaccinen i rutinebrug.
Behandling
Malaria kan behandles med en række lægemidler. Alle typer af malaria kan behandles fuldstændig, hvis man får den relevante medicin.
Al malariabehandling er en specialistopgave, som bør ske på de infektionsmedicinske afdelinger.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Diagnosen (type og mængde af parasitter) stilles ved mikroskopi af en farvet bloddråbe på et objektglas. Eventuelt kan mikroskopiundersøgelsen suppleres med PCR hvis der er tvivl om artsdiagnosen.Hvis man mistænker malaria, bør diagnosen afklares hurtigst muligt og ikke vente fx. til næste dag eller efter en weekend.
Blod kan undersøges for specifikke antistoffer mod malaria, hvilket understøtter tidligere eller pågående malaria infektion (denne undersøgelse benyttes dog ikke ved mistanke om akut malaria, men fx ved screening af bloddonorer).
Behandling
Malaria kan behandles med en række lægemidler. Alle typer af malaria kan behandles fuldstændig, hvis man får den relevante medicin. Ved infektion med Plasmodium vivax kræves supplerende behandling i form af primakin for at dræbe de hvilende stadier af parasitten i leveren, men forud for primakinbehandling skal patienten undersøges med en blodprøve for at udelukke glucose-6-fosfat-dehydrogenase-mangel.
Al malariabehandling er en specialistopgave, som bør ske på de infektionsmedicinske afdelinger.
Meldepligt
Alle laboratorier i Danmark, der udfører undersøgelser for malaria, skal hvert kvartal indberette undersøgelsesresultaterne til Statens Serum Institut. Indberetningen skal indeholde oplysninger om antal positive fund for hver enkelt plasmodium-art, prøvetagningstidspunkt og formodet smitteland (bekendtgørelse nr. 277 af 14/04/2000).
Diagnostiske undersøgelser
Plasmodium (DNA) (R-nr. 1002)Malariaparasitter (mikroskopi) (R-nr. 076)
Hæmoparasitter, parasitologisk undersøgelse af blod (R-nr. 086)
Plasmodium antistof (IgG, IgM) (R-nr. 388)