Mæslinger

Der går typisk mellem 8 til 11 dage fra man smittes med mæslingevirus, til de første symptomer på mæslinger viser sig.

Sygdomsforløbet kan inddeles i to faser:

Fase 1 ("prodromalfasen"): De tidlige symptomer minder om en svær forkølelse, hvor der flyder væske fra næse og evt. fra øjne samt hoste, lysskyhed og høj feber. Der kan ses hvide pletter (såkaldte Kopliske pletter) i mundslimhinden i dette forløb. Efter 3-4 dage ses bedring, men bedringen er kun midlertidig.

Fase 2 ("udslætfasen"): Efter få dages bedring kommer der typisk en forværring med en ny feberepisode ledsaget af det klassiske mæslingeudslæt (omtrent 13-14 dage efter smitte). Udslættet er til at begynde med småplettet og lyserødt, men det flyder efterhånden sammen til større pletter og skifter gradvist til en mørkere farve. Huden kan desuden virke lidt fortykket.
Det typiske mæslingeudslæt begynder bag ørerne, og spreder sig i løbet af et par dage ned over hals og krop for til sidst at vise sig på arme og ben. Fasen med udslæt varer som regel 3-5 dage.

Det er i forbindelse med den anden fase, at der kan komme komplikationer som fx mellemørebetændelse, lungebetændelse og diarré. Mere sjældent ses encephalitis (hjernebetændelse hos 1 ud af 2500) og thrombocytopeni (blodplademangel hos 1 ud af 3500 tilfælde). I Danmark har der ikke været registreret dødsfald siden 1989.

Mæslinger skyldes en infektion med et virus (morbillivirus).

Morbillivirus er et af de mest smitsomme virus, der eksisterer. Virus findes i sekret (snot) i næse og svælg. Virus smitter ved små dråber (aerosoler) gennem luften og ved direkte kontakt med virusholdigt sekret. Virus inficerer først slimhinderne i luftvejene og spredes siden til lymfekirtler, hud og mundslimhinde.

Patienter kan smitte, fra de første forkølelsesagtige symptomer viser sig og indtil 4 dage efter fremkomst af udslæt. Patienterne er mest smitsomme, lige før udslættet viser sig.

Mæslinger kan forebygges ved vaccination (levende svækket virus). Vaccine mod mæslinger gives typisk som en kombinationsvaccine, hvori vaccinekomponenter, der giver beskyttelse mod fåresyge og røde hunde, også indgår (MFR-vaccinen). MFR-vaccinen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 1987.

Vaccination anbefales endvidere som forebyggelse til et ubeskyttet barn, som er mindst 9 mdr. gammel og har været udsat for smitte inden for 72 timer. MFR-vaccinen kan også anvendes, selvom barnet tidligere har haft fåresyge og/eller røde hunde.

Humant normalt immunglobulin kan anvendes som forebyggelse eller for at svække sygdommen hos personer ældre end 4 måneder, som er modtagelige for smitte og har været udsat for mæslinger inden for seks døgn.

I takt med at mæslinger er kommet mere og mere under kontrol, er sygdommen ikke længere en børnesygdom, men også en sygdom der ses hos voksne. Det er derfor vigtigt, at voksne, der er født efter 1974 og ikke er blevet vaccineret mod mæslinger, får en mæslingevaccine inden udlandsrejse til områder, hvor der er mæslinger. Siden april 2018 har det været gratis for voksne at blive vaccineret mod mæslinger, hvis man ikke tidligere er vaccineret eller har haft sygdommen.

Der findes ikke en specifik behandling rettet mod mæslingevirus. Behandlingen består i lindring af symptomerne samt behandling af komplikationer som fx tilstødende infektioner med bakterier samt væskebehandling.

Diagnostik

Af hensyn til smitteopsporing og muligheden for at give postekspositionsprofylakse bør prøvetagning ske tidligst muligt i sygdomsforløbet. For optimal diagnostisk sensitivitet anbefales det både at tage en blodprøve til måling af IgG- og IgM-antistof og en urinprøve og podning fra nasopharynx eller svælg til PCR-analyse. Virus kan påvises i svælgpodning, nasopharynxsekret og i urin i det akutte forløb og op til flere uger efter den akutte sygdom ved hjælp af PCR-metode. Dette kan udføres som hasteanalyse efter forudgående aftale med vagthavende læge på Afd. for Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik, Statens Serum Institut (SSI). Hasteanalysen er indiceret i forbindelse med relevant mistanke og iværksættelse af kontaktopsporing, så denne ikke forsinkes af unødig prøvetransport via lokale laboratorier, der ikke har mulighed for direkte påvisning ved PCR.

Alle mæslinge/morbillivirus-positive prøver bør sendes til karakterisering på det danske nationale Morbilli- og Rubella WHO Reference Laboratorium på SSI.

WHO (World Health Organization/Verdens Sundheds Organisation)

WHO har sat som mål at bringe cirkulationen af mæslingevirus under kontrol senest ved udgangen af 2030. Mæslinger er fortsat almindeligt forekommende i Asien og Afrika, og der forekommer af og til store udbrud i USA og Europa, især iblandt befolkningsgrupper med lav vaccinationsdækning. Mæslingeepidemier forekom tidligere i Danmark ca. hvert andet til tredje år, men indførelse af MFR-vaccination har medført, at mæslinger nu er sjældent forekommende i Danmark, og sygdommen kunne i 2017 erklæres for "elimineret" af WHO. Det betyder, at vi har sygdommen under kontrol i Danmark.  

Meldepligt

Mæslinger er en individuelt anmeldelsespligtig sygdom, som skal anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), også ved bestyrket mistanke, og skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).

Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS), har ansvaret for at sikre, at der foretages kontaktopsporing og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger.

Der er et samarbejde, hvor alle mikrobiologiske afdelinger, der diagnosticerer mæslinger, kontakter Virologisk Overvågning og Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, SSI ved fund af mæslinge-/morbillivirus positive prøver med henblik på typebestemmelse. Typebestemmelse er af betydning for bl.a. at kunne følge bestemte smittekæder.

Diagnostiske undersøgelser

Morbillivirus (RNA) (R-nr. 618)
Morbillivirus antistof (R-nr. 255)