Luftvejsinfektioner - virale

Luftvejsvirus kan forårsage såvel øvre som nedre luftvejsinfektion, men infektionen kan også skyldes bakterier, som altid skal overvejes som en alternativ årsag til infektionen.

Forkølelse

Man kan være smittet uden at få symptomer, men hos de fleste starter sygdommen med forkølelsessymptomer, som snue med næseflåd og nysen, ondt i halsen ofte ledsaget af lettere sygdomsfornemmelse og eventuelt let temperaturforhøjelse. Oftest efterfølges tilstanden i løbet af et par dage af tilstoppet næse og hoste.

Nedre luftvejsinfektioner, især lungebetændelse (pneumoni), kan have et sværere forløb. Nedre luftvejsinfektioner er mere tilbøjelige til at forårsage feber, besværet vejrtrækning (dyspnø) eller brystsmerter end øvre luftvejsinfektioner.

Akut bronkiolitis

Sygdommen kan resultere i bronkiolitis hos småbørn, hvilket er en hyppig årsag til lægekonsultation og indlæggelse. Sygdommen viser sig ved hoste og besværet vejrtrækning (tachypnø dvs. hurtig respiration, hvæsen, indtrækninger mellem ribbenene, i maven og over kravebenet, som viser at barnet kæmper for at få vejret).

Akut bronkitis

Hos større børn og voksne kan virus forårsage akut bronkitis med hoste og eventuelt sekret og slim hostet op fra lunger. Astma kan forværres i forbindelse med akut viral luftvejsinfektion. Akut bronkitis-episoder ses ofte hos patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom.

Viral lungebetændelse (virus-pneumoni)

Viral lungebetændelse forekommer relativt sjældent ved infektion med luftvejsvirus, men kan opstå særligt hos i forvejen svækkede patienter, fx patienter med kroniske lungesygdomme eller patienter i cancerkemoterapi eller anden immundæmpende (immunsupprimerende) behandling.

Human mastadenovirus kan være årsag til svær lungebetændelse, især hos patienter med nedsat immunforsvar. Infektionen er såvel klinisk, som på blodprøvesvar svær at adskille fra bakterielle infektioner.

Enterovirus og parechovirus kan give luftvejssymptomer i varierende omfang og alvorlighed. Begge virusgrupper er endvidere blandt de hyppigste årsager til viral meningitis (hjernehindebetændelse). Dette kan særligt hos nyfødte og helt små børn, give anledning til et langvarigt og alvorligt sygdomsforløb.Enkelte undertyper kan præsentere sig med lammelser (slappe pareser).

Influenza

Et særligt vigtigt luftvejsvirus er influenzavirus, som er beskrevet særskilt her.

Mange forskellige luftvejsvirus kan være årsag til såvel øvre som nedre luftvejsinfektioner.

Luftvejsvirus smitter ved direkte og indirekte kontakt (sekret på hænder) og ved luftbåren smitte. Sandsynligheden for smitte øges ved host, råben og anstrengt vejrtrækning.

Tiden fra smitte til symptomer varierer afhængigt af virus, men for de mest almindelige luftvejsvirus vil der typisk gå 1-2 dage. Man er mest smittefarlig, imens man har symptomer, men flere virus kan også smitte før sygdommen bryder ud (i den sidste del af inkubationstiden) eller fra individer uden symptomer (bærertilstand eller asymptomatisk smitte).

Håndhygiejne er vigtig for at forebygge smitte. Ved nys eller host anbefales brug af engangslommetørklæde frem for hænder, eller til nød nys og host i albuen for at nedsætte smitten. Hvis man har luftvejssymptomer kan man overveje at bære maske for at nedsætte smitten til andre. Undgå hvis muligt tæt og/eller længerevarende kontakt med syge personer. Forebyggelse af influenza, se influenza. 

Risikoen for luftvejsinfektioner kan i øvrigt reduceres ved bl.a. regelmæssigt at vaske overflader og legetøj mv. med vand og sæbe (eksempelvis i daginstitutioner) og ved at lade børn lege ude, så de ikke er så tæt sammen dagen igennem. Ligeledes kan udluftning reducere smittespredningen indenfor.

Der findes ikke nogen specifik behandling af de fleste luftvejsvirusinfektioner, og antibiotika er som regel ikke anbefalet. Behandling af influenzavirusinfektioner og visse andre svære luftvejsvirusinfektioner er dog muligt.

Diagnostik

Ukomplicerede luftvejsinfektioner kræver normalt ikke laboratoriediagnostik. Diagnostik af ukompliceret bronkiolitis hos småbørn kræver heller ikke laboratoriediagnostik, idet fundet normalt ikke vil have behandlingsmæssig konsekvens.

Det kan være relevant at søge at påvise luftvejsvirus hos særligt syge patienter. PCR-diagnostik er tilrettelagt i to forskellige "luftvejspakker", hvor der undersøges for de almindelige luftvejsvirus i luftvejspakken (influenzavirus type A og B, orthopneumovirus (tidligere respiratorisk syncytial virus), human metapneumovirus, human respirovirus 1 og 3, human orthorubulavirus 2 og 4 (tidligere parainfluenzavirus), human mastadenovirus A-G (tidligere adenovirus), humane endemiske coronavirus (OC43, 229E, NL63, HKU1, SARS-CoV-2), rhinovirus, enterovirus og parechovirus og for de mere specielle luftvejsvirus i luftvejspakken (influenzavirus type C, primate bocaparvovirus (tidligere bocavirus), human polyomavirus 3 og 4 (tidligere KI og WU).

De enkelte luftvejsvirus PCR-analyser kan bestilles for sig. Ved samtidig bestilling af 2 eller flere analyser i den almindelige luftvejsviruspakke analyseres hele pakken.

Ved mistanke om svær enterovirus/parechovirusinfektion med symptomer på viral meningitis, kan spinalvæske undersøges ved PCR.

Human mastadenovirusinfektion hos immunsvækkede kan være ret alvorligt og kræve behandling, hvorfor infektion hos disse patientgrupper kan/bør følges kvantitativt ved adenovirus kvantitativ PCR .

Specialdiagnostik for zoonotiske fugle- og svineinfluenza og MERS-coronavirus kan udføres efter specialistvurdering.

 

Diagnostiske undersøgelser

Luftvejsvirus, pakke (influenza- (A, B), RSV (A, B), metapneumo-, parainfluenza- type 1, 2, 3, 4, adeno-, corona- OC43, 229E, NL63, HKU1, SARS CoV 2, rhino- og enterovirus) (PCR) (R-nr. 680)
Human coronavirus 229E, OC43, NL63, HKU1 (RNA) (R-nr. 2058)