Hepatitis E
Hepatitis E er en infektion af leveren, som skyldes hepatitis E-virus. Ligesom ved hepatitis A vil mange smittede ikke få symptomer. Dette gælder især børn, mens voksne i højere grad kan udvikle symptomer, fx i form af gulfarvning af hud og øjne (gulsot).
Hepatitis E er mest almindelig i udviklingslande med utilstrækkelig forsyning med rent vand og dårlige hygiejniske forhold, hvor det oftest smitter fra vand forurenet med afføring. De seneste år har vi dog set en stigende forekomst af hepatitis E i Danmark, hvor de smittede ikke har været ude at rejse. Her skyldes smitten formentlig importerede, forurenede fødevarer, herunder svinelever.
Selvom hepatitis E oftest er en sygdom med et mildt forløb, der går over af sig selv, kan den i sjældne tilfælde hos immunsupprimerede/transplanterede give et kronisk forløb, ligesom gravide kan blive mere alvorligt syge end andre. Alvorlig sygdom hos gravide er dog meget sjældent i Danmark.
Inkubationsperioden, dvs. perioden fra man er udsat for smitte, til man udvikler symptomer, er for hepatitis E gennemsnitligt 40 dage, men varierer fra 15 til 60 dage. Ligesom for andre hepatitisvirus, kan man smitte i inkubationsperioden.
Symptomer
De fleste hepatitis E-tilfælde har et selvafgrænset forløb ofte uden symptomer. Når der er symptomer, ses ukarakteristiske symptomer i form af feber, træthed, kvalme og mavesmerter. En del af de smittede vil udvikle typiske hepatitissymptomer som gulfarvning af det hvide i øjnene og huden (gulsot eller ikterus) samt mørkfarvning af urinen og lys afføring.
Jo ældre man er, når man bliver smittet med hepatitis E, jo større er risikoen for at man udvikler symptomer og får komplikationer. Særligt blandt gravide i udviklingslande er der beskrevet alvorligere forløb, såfremt de smittes sidst i graviditeten. Årsagen til den højere sygelighed og dødelighed blandt gravide er forsat omdiskuteret. I Danmark er hepatitis E i graviditeten ekstremt sjælden og Statens Serum Institut (SSI) har ingen oplysninger om, at danske gravide skulle være blevet alvorligt syge af hepatitis E. Det bør dog nævnes, at hepatitis E endnu ikke er anmeldelsespligtig, og at SSI derfor kun modtager sporadisk kliniske informationer om hepatitis E-patienter.
Hepatitis E-infektioner har normalt intet kronisk forløb (i modsætning til hepatitis B- og C-infektioner). Der ses dog kroniske forløb i sjældne tilfælde hos immunsupprimerede/transplanterede patienter.
Hepatitissymptomer kan have mange årsager. Hepatitis E-virus er blot en blandt mange forskellige virus, der kan påvirke leveren, og herudover findes mange andre årsager end virus til hepatitis. Laboratoriediagnostik er derfor vigtigt for at finde årsagen. Hvor længe, der er beskyttelse (immunitet) mod udvikling af sygdom efter overstået infektion, er omdiskuteret.
Hepatitis E-infektion skyldes infektion med hepatitis E-virus. Der er 4 genotyper af virus, men man danner kun én type antistof (dvs. mod én serotype). Forskellige genotyper af hepatitis E-virus findes i forskellige dele af verden og kan give forskellige sygdomsudviklinger.
| Genotype 1 | Genotype 2 | Genotype 3 | Genotype 4 | |
|---|---|---|---|---|
| Sted | Afrika og Asien | Mexico, Vest Afrika | I-lande | Kina, Taiwan, Japan |
| Smitteveje | Via vand Fra afføring Person-til-person |
Via vand Fra afføring |
Via fødevarer (kød) | Via fødevarer (kød) |
| Risikogrupper | Unge voksne |
Unge voksne | Ældre voksne (>40 år) og mænd Immunsupprimerede |
Unge voksne |
| Smitte fra dyr | Nej | Nej | Ja | Ja |
Årsag
Man mener, at selve udviklingen af symptomer skyldes både immunforsvarets reaktion på virus i levercellerne, samt at virus direkte påvirker levercellerne.
Smitteveje
Personer smittet med hepatitis E-virus udskiller virus i afføringen. Under dårlige hygiejniske forhold overføres virus til drikkevand eller fødevarer (hyppigst genotype 1 og 2). Modtagelige personer bliver således smittet ved indtagelse af forurenet vand og mad.
Derudover kan hepatitis E også smitte fra utilstrækkeligt opvarmet kød fra fx svin (genotype 3 og 4). Virus ødelægges ved varmebehandling.
Der ses kun sjældne tilfælde af smitte fra person til person. Generelt er hepatitis E-virus ikke så smitsomt som hepatitis A-virus.
Sjældne smitteveje er fra mor til foster og ved blodtransfusioner, mens der ikke er beskrevet smitte seksuelt.
Forebyggelse
To kandidatvacciner er udviklet, men ingen vacciner er tilgængelige på nuværende tidspunkt i EU.
God hygiejne og rent drikkevand er vigtigt på rejser i udviklingslande. Dette gælder specielt for gravide. Derudover er det vigtigt kun at spise gennemstegt kød.
Behandling
Der findes ingen specifik behandling af akut hepatitis E-virusinfektion. Dvs. man behandler primært kun symptomerne.
Ved kronisk hepatitis E-infektion er der set gavn af ribavirin og/eller interferonbehandling samt (for patienter under behandling med immunsupprimerende stoffer) en reduktion i behandlingsdosis eller omlægning af behandling med henblik på at mindske effekten på immunsystemet midlertidigt.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Påvisning af IgM- og IgG-antistoffer mod hepatitis E-virus tyder på akut hepatitis E-infektion. IgM-antistoffer dannes tidligt i sygdomsforløbet og forsvinder efter 4-5 måneder. IgG dannes også tidligt i forløbet kort tid efter IgM, og IgG stiger i løbet af sygdomsforløbet og forbliver højt i 1-14 eller flere år efter.
En positiv test for hepatitis E-virus IgM-antistoffer kan være uspecifik, dvs. falsk positiv. Derfor bør en positiv IgM-analyse altid konfirmeres. Dette kan ske enten ved direkte påvisning af virus-RNA i blod og fæces vha. PCR eller ved en fornyet blodprøve 2 – 4 uger efter, der viser en signifikant stigning i IgG-niveau.
Hepatitis E-virus kan påvises op til flere måneder i blod og fæces hos immunsupprimerede og ofte i flere uger hos immunkompetente. PCR-diagnostik er vigtig i forbindelse med diagnostik af især immunsupprimerede, der ikke nødvendigvis kan danne antistoffer, og i forbindelse med typebestemmelse af virus.
Som led i udbrudsovervågningen genotyper SSI rutinemæssigt hepatitis-E virus, der er påvist i prøver, som er indsendt til PCR-analyse
Referencer
Mandell
CDC: http://www.cdc.gov/hepatitis/hev/hevfaq.htm#section1
WHO: https://www.who.int/health-topics/hepatitis#tab=tab_1
Chandra et al. Virology Journal, 2010. doi: 10.1186/1743-422X-7-213
Horvatits et al. Jour of Hepatology, 2021. https://doi.org/10.1016/j.jhep.2020.12.030
Diagnostiske undersøgelser
Hepatitis E virus (RNA) (R-nr. 672)Hepatitis E virus antistof (IgG, IgM) (R-nr. 219)
Hepatitis E virus (RNA) (genotypning) (R-nr. 2046)