Hepatitis A
Hepatitis A er en infektion af leveren, som skyldes hepatitis A-virus. Mange smittede, især børn, får ikke symptomer, mens voksne i højere grad vil udvikle symptomer, fx gulfarvning af huden (gulsot).
Hepatitis A er også blevet kaldt ”smitsom leverbetændelse”, fordi den kan forårsage udbrud af hepatitis pga. fødevarer eller vand forurenet med afføring samt ved seksuel smitte. Infektionen efterlader varig immunitet. Man kan blive vaccineret mod hepatitis A.
I Danmark er der set flere udbrud med hepatitis A. I 2016 - 2019 var der et stort internationalt udbrud med hepatitis A blandt mænd som havde sex med mænd, og i 2020 havde vi et udbrud, som formentligt skyldes frosne bær, der var forurenede med virus. Forurenede, frosne bær kan bl.a. give sygdom, når de bruges til at lave smoothies eller lagkager uden først at blive kogt.
Hepatitis A erhverves dog hyppigst i forbindelse med udlandsrejse til eksotiske rejsemål. Såfremt sundhedspersoner opdager hepatitis A hos en person, der ikke har været ude at rejse i inkubationsperioden, bør de være opmærksomme på muligheden for smitte i Danmark og dermed et eventuelt udbrud.
Inkubationsperioden er perioden fra man er udsat for smitte, til man udvikler symptomer. For hepatitis A er den gennemsnitligt 28 dage men kan variere fra 15 til 50 dage.
Se overvågningsdata for hepatitis A i Danmark.
Synonym: Smitsom leverbetændelse.
Symptomer
De fleste hepatitis A-tilfælde har et mildt og selvafgrænset forløb med ukarakteristiske symptomer som feber, kvalme, mavesmerter og diarre. En del af de smittede vil udvikle typiske hepatitis-symptomer som gulfarvning af det hvide i øjnene og huden (gulsort eller ikterus) samt mørkfarvning af urinen og lys afføring.
Alder er afgørende for, om man udvikler symptomer. De fleste børn under 5 år udvikler ikke symptomer, mens langt de fleste voksne udvikler karakteristiske symptomer med gulfarvning af huden.
Et typisk symptom på hepatitis er gulfarvning af det hvide i øjnene. Kilde: wikipedia.org
Hepatitis A infektioner har ingen kronisk form (i modsætning til hepatitis B og C infektioner). Der ses dog langstrakte forløb samt i sjældne tilfælde akut leversvigt og tilbagefald. Jo ældre man er, desto større er risiko for komplikationer. Efter en overstået infektion er man immun.
Hepatitis-symptomer kan have mange årsager. Hepatitis A-virus er blot et blandt mange forskellige virus, og herudover findes mange andre årsager end virus til hepatitis. Laboratoriediagnostik er derfor vigtigt for at finde årsagen.
Årsag
Hepatitis A skyldes infektion med hepatitis A-virus. Selve udviklingen af symptomer, mener man, skyldes både immunforsvarets reaktion på virus i levercellerne, samt at virus direkte påvirker levercellerne.
Smitteveje
Personer smittet med hepatitis A-virus udskiller virus i afføringen.
Som hovedregel kan man smitte fra cirka 2 uger før, man får symptomer, til ca. 1 uge efter, selvom virus evt. kan påvises med PCR-diagnostik i længere tid. I sjældne tilfælde kan børn og personer med nedsat immunforsvar udskille smitsom virus i flere måneder. Op til 10 - 15 % af patienter kan få tilbagefald af symptomer i de efterfølgende 6 måneder. Hvis det sker, kan man smitte igen.
Under dårlige hygiejniske forhold overføres virus til drikkevand og fødevarer. Modtagelige personer bliver således smittet ved indtagelse af forurenet vand og mad eller direkte eller indirekte kontakt med afføring, fx på forurenede overflader. Smitte kan også ses i forbindelse med sex, især analsex. Østers, muslinger og andre skaldyr, som er høstet i vand, der er forurenet med kloakvand, kan indeholde hepatitis A-virus. Virus ødelægges ved varmebehandling.
Når man smittes, kan virus opformeres i levercellerne og udskilles med galden videre ud i afføringen. Person-til-person smitte kan derfor også forekomme i Danmark, men med begrænset spredning inden for husstande eller institutioner. Det gælder især, hvis der er små børn, som ikke har en god håndhygiejne.
Forebyggelse
Infektion kan forebygges ved vaccination med inaktiveret hepatitis A-virus-vaccine. De vacciner, der er på markedet, er særdeles effektive, og der ses kun få bivirkninger.
For at få langvarig beskyttelse mod hepatitis A skal man have to vaccinationer, hvor anden dosis bør gives indenfor ½-1 år efter den første vaccination. Dermed opnås beskyttelse i op til 40 år, muligvis livslangt.
Kontrol af antistoffer efter vaccination anbefales ikke.
Kortvarig beskyttelse (ca. 3 måneder) kan opnås ved indsprøjtning af normalt humant gammaglobulin, dvs. antistoffer udvundet fra plasma fra raske donorer. Dette er ikke en vaccination, men kan bl.a. anvendes til immunsvækkede personer, som man ikke forventer kan danne antistoffer efter vaccination. Den forebyggende behandling skal gives indenfor 14 dage efter udsættelse for smitte.
Hos ikke syge/ikke immunsvækkede og børn over 1 år anbefales hepatitis A-vaccine som forebyggelse indenfor 14 dage efter udsættelse for smitte.
God håndhygiejne er altid vigtig, og ved besøg i lande, hvor hepatitis A er normalt forekommende, gælder de almindelige forholdsregler, fx at man skal vaske frisk frugt og undgå mad, der ikke er varmebehandlet.
I Danmark anbefaler Fødevarestyrelsen, at man koger frosne bær, så man undgår at blive smittet med fx hepatitis A-virus. Varmebehandling af skaldyr vil ligeledes forebygge smitte med hepatitis A.
Behandling
Der findes ingen specifik behandling af hepatitis A virusinfektion, men udelukkende symptom behandling.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Påvisning af IgM antistoffer mod hepatitis A-virus i en blodprøve tyder på akut infektion. Positiv total-antistof eller IgG og negativ IgM mod hepatitis A-virus er tegn på, at personen tidligere har haft en infektion eller er vaccineret mod hepatitis A. Man kan ikke skelne mellem tidligere infektion og vaccination.
Ved positiv IgM-antistof bør blodprøven, og gerne også en fæcesprøve, altid videresendes til direkte påvisning af virus-RNA ved hjælp af PCR. Mange laboratorier vil på eget initiativ sørge for at videresende blodprøven til relevant laboratorium. PCR-diagnostik er vigtig i forhold til typning af virus, specielt til opklaring af udbrud. Hepatitis A-virus vil ofte kunne påvises i blod, men nogle gange er det nødvendigt at undersøge fæces for at påvise og typebestemme virus. Det er derfor vigtigt at tage fæcesprøver fra tidligt i sygdomsforløbet, da virusudskillelsen her oftest er højere og varer i længere tid.
Direkte påvisning af virus-RNA kan endvidere være nødvendig for at afklare, om en IgM-stigning er uspecifik, f.eks. pga. anden samtidig infektion eller autoimmun lidelse. Såfremt patienten er negativ for hepatitis A-virus ved PCR-undersøgelse af blod og / eller fæces, kan man bekræfte diagnosen ved at undersøge en anden blodprøve, som er taget minimum 2 uger efter den første, for specifikke antistoffer mod hepatitis A-virus.
Der findes tre forskellige humane genotyper, men kun én serotype, hvorfor man kun kan få infektionen én gang. Herefter er man beskyttet mod hepatitis A. Typebestemmelse af virus er en vigtig del af udbrudsopklaringen.
Meldepligt
Hepatitis A er anmeldelsespligtigt som en liste 1b-sygdom; dvs. den læge, der har konstateret sygdommen, skal snarest muligt og uden unødig forsinkelse anmelde tilfældet skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2) på det elektroniske skema ”Smitsomme sygdomme”. Sygdomme på liste 1b skal i tillæg til den skriftlige anmeldelse anmeldes telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed førstkommende hverdag, hvis patienten er et barn i dagtilbud (daginstitution, dagpleje el.lign.) eller en ansat i dagtilbud med tæt kontakt til børn.
Diagnostiske undersøgelser
Human hepatitis A virus (RNA) (R-nr. 678)Human hepatitis A virus antistof (total, IgM) (R-nr. 206)
Human hepatitis A virus antistof (total) (R-nr. 207)