Helicobacter pylori-infektion

Infektionen kan vise sig på mange måder. De fleste smittede har ingen symptomer (asymptomatiske bærere).

Blandt gruppen med symptomer strækker sygdomsspektret sig fra dyspepsi til kronisk gastritis (mavekatar) til et egentligt mavesår eller sår på tolvfingertarmen, som er de hyppigste diagnoser.

Blandt patienter med mavekræft (adenocarcinom og MALT-lymfom) er der påvist en sammenhæng med kronisk H. pylori-infektion. Det er imidlertid en relativt lille andel af de H. pylori-inficerede patienter, der udvikler mavekræft.

Symptomerne er uspecifikke og varierer fra almen utilpashed, ondt i maven og kvalme til opkastning med blod i svære tilfælde.

Mavesår og mavekatar skyldes ofte en infektion som forårsages af bakterien Helicobacter pylori (H. pylori).

Smittevejen for H. pylori er ikke helt klarlagt. Smitterisikoen forekommer at være særlig høj i store familier og ved tæt kontakt mellem mennesker, fx mellem forældre og børn, som er den bedst beskrevne kendte smittevej.

Risikoen stiger ved trange boligforhold (crowding) og ringe socioøkonomiske forhold. Smitten sker i den tidlige barnealder, og de fleste af de smittede har en livslang bærertilstand. I dag er der meget få danske børn, der bliver smittet. Dette skyldes de bedre levevilkår. Det betyder, at i Danmark er hyppigheden højere med stigende alder, idet patienterne blev smittet i den tidlige barnealder og stadig er positive.

Der findes ikke vacciner mod H. pylori.

Behandling rettes mod bakterien. En kombination af antibiotika og en syrepumpehæmmer er effektiv behandling af infektionen. Såfremt bakterien er helt væk, er det yderst sjældent, at man bliver smittet igen. Det er derfor vigtigt, at en behandling fuldføres. For at sikre fjernelsen af bakterien bør der foretages H. pylori-test (fæces-antigen-test eller udåndingstest) 6 uger efter endt behandling. Ved behandlingssvigt er det vigtigt at bestemme bakteriens følsomhed for antibiotika.

H. pylori infektion kan påvises ved:

Antigenmåling

• Bestemmelse af antigen fra H. pylori i afføring
  Denne undersøgelse er velegnet til at påvise H. pylori hos den ubehandlede patient samt til at vurdere et behandlingsrespons.
  Hos den ubehandlede patient har analysen en sensitivitet på op til 96 %. Der ses nedsat følsomhed af analysen under og i op til 2 uger efter behandling med protonpumpehæmmere og lignende præparater.
  De første 2-4 uger efter vellykket kombinationsbehandling af H. pylori vil man kunne påvise H. pylori-antigen i fæces. Herefter kan man ved ønske om at vurdere behandlingsrespons eller ved mistanke om eventuelt behandlingssvigt benytte analysen. 
  Ved gentagen påvisning af H. pylori, der ikke oplagt skyldes manglende compliance, bør det dog overvejes at foretage gastroskopi med henblik på dyrkning og resistensbestemmelse samt evt. differentialdiagnostik.
  Analysen er velegnet til at undersøge for H. pylori hos børn.

Antistofmåling

• Bestemmelse af antistoffer mod H. pylori i en blodprøve
  Denne undersøgelse kan hos den voksne immunkompetente med 90 % sikkerhed udelukke infektion med H. pylori. Den er ikke egnet til påvisning af en aktuel infektion, da man ser et højt antistofniveau i op til 2 år efter en infektion.
  Analysens anvendelighed på børn kendes ikke.

Måling af urea

• Bestemmelse af H. pylori ved analyse af udåndingsluften
  Nogle steder benyttes en udåndingstest til indirekte bestemmelse af H. pylori. Udåndingsluftens sammensætning undersøges, idet patienten puster i en særlig maskine.
  
  
• Kikkertundersøgelse af mave og tolvfingertarm (gastroskopi)
  Ved denne undersøgelse kan man afklare differentialdiagnoser. Man kan ved undersøgelsen udtage en vævsprøve til hurtig, indirekte påvisning af H. pylori ved urease test samt udtage prøver til dyrkning og resistensbestemmelse af denne og DNA analyse. Da metoden bl.a. indebærer et vist ubehag afhænger dens anvendelse i udredningen af symptomer fra maven af flere faktorer.

Meldepligt

Ingen

Diagnostiske undersøgelser

Helicobacter pylori (dyrkning) (R-nr. 129)
Helicobacter pylori antistof (IgG) (R-nr. 316)
Helicobacter pylori (ag) (antigen i fæces) (R-nr. 122)