Halsbetændelse (tonsillitis)
Halsbetændelse er en betændelsestilstand i mandlerne (tonsillerne) og det omgivende væv. De fleste tilfælde er forårsaget af virus, og praktisk taget alle øvrige tilfælde skyldes nogle særlige bakterier: gruppe A streptokokker (GAS), også kaldet Streptococcus pyogenes.
Halsbetændelse forekommer hyppigst hos større børn og unge, men kan ses i alle aldersklasser og især i perioden november - marts.
Hvert år henvender ca. 600.000 danskere sig til læge med ondt i halsen, og heraf skyldes ca. 200.000 tilfælde GAS.
Synonymer: Pharyngitis, angina.
Symptomer
Man har ondt i halsen, synkesmerter og ofte feber, især hvis årsagen er GAS. Mandlerne er hævede og røde, og der er hævelse af lymfeknuder på halsen. Hoste, nysen og hæshed tyder på, at halsbetændelsen ikke skyldes GAS.
Der kan være udtalte belægninger på mandlerne ved mononukleose (kirtelfeber, kyssesyge), men hverken tilstedeværelse eller fravær af belægninger kan anvendes til at skelne mellem GAS og de mange forskellige mulige virus.
Årsag
Ca. 30% af tilfældene skyldes GAS, og de fleste af resten skyldes forskellige virus.
Symptomer på halsbetændelse ses desuden ofte ved influenza samt ved mononukleose.
Andre bakterier er sjældent årsagen. Betahæmolytiske streptokokker af gruppe C og G kan være en mulighed, ligesom de almindeligt forekommende infektioner med Mycoplasma pneumoniae kan vise sig som ondt i halsen. Difteri, som indebærer voldsom halsbetændelse med risiko for tillukning af luftvejene, ses praktisk taget ikke mere i Vesteuropa takket været en god tilslutning til børnevaccinationsprogrammerne.
Smitteveje
Virus og bakterier, der kan fremkalde halsbetændelse, smitter fra person til person. Ca. 2% af den danske befolkning bærer GAS i halsen uden at have symptomer.
Forebyggelse
Der findes ingen vaccine mod GAS og de fleste relevante virus. Der kan vaccineres mod sæsoninfluenza og mod difteri. På nær mononukleose giver halsbetændelse ikke immunitet.
Behandling
Halsbetændelse forårsaget af virus kan ikke behandles, hvorimod tilfælde forårsaget af GAS bør behandles med penicillin for at hindre komplikationer til sygdommen og smitte til omgivelserne. Effekten på symptomer og sygdomsvarighed er beskeden.
Der behandles normalt i 7-10 dage. Eventuelle komplikationer er især lokal spredning (byld i halsen). Komplikationer fra hjerte og led (gigtfeber) eller nyrer (akut post-streptokokkal glomerulonefrit) er i dag meget sjældne i den vestlige verden.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Sygdommen tonsillitis diagnosticeres på grundlag af symptomerne og de objektive fund i oropharynx, men man kan ikke herved afgøre, om årsagen er GAS eller virus. GAS kan påvises ved undersøgelse af en svælgpodning enten ved dyrkning på en klinisk mikrobiologisk afdeling eller ved en antigenpåvisningstest udført i lægens egen praksis.
Sidstnævnte metode er noget mindre følsom end dyrkning, men indebærer den fordel, at resultatet foreligger meget hurtigt (10-15 minutter).