A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W

Y Z

Hiv - Human immundefekt virus

Hiv-infektion skyldes smitte med hiv (human immundefekt virus). Hiv-infektion er årsag til aids.

Senest redigeret den 20. december 2024

Der er stor geografisk variation i forekomsten af hiv. Den højeste forekomst findes i det centrale og sydlige Afrika, hvor op mod 25 % er hiv-positive. De laveste forekomster findes i Nordeuropa, fx i Danmark, hvor ca. 0,1 % af befolkningen er smittet med hiv.

Visse befolkningsgrupper har særlig høj forekomst. I Danmark er det især mænd, der har sex med mænd (MSM), mens der i Afrika er lige mange mænd og kvinder, der er smittet med hiv.

I Østeuropa og Centralasien er det især intravenøse stofbrugere, der er smittet. Som det eneste område i verden er der her en stigende forekomst af hiv.

En person, der er smittet med hiv, får en kronisk infektion og vil have virus i kroppen og blodet resten af sit liv. Velbehandlede personer i anti-retroviral behandling (ART) vil dog have så lille en virusmængde i blod og vævsvæsker, at de ikke risikerer at smitte andre.

Diagnosen hiv stilles ved påvisning af selve hiv-virus (antigen) samt antistoffer mod hiv i en blodprøve, der bliver positiv for antistoffer ca. fire uger efter smitte og forbliver positiv derefter resten af livet. I sygdommens primære stadium, det vil sige 1-4 uger efter smitte, kan man ikke påvise antistoffer i blodet endnu, men der kan man påvise selve hiv-antigen i en blodprøve med en hiv-antigentest, der direkte måler tilstedeværelsen af virus (test for virusprotein).

De fleste laboratorier, der tester for hiv, anvender en "kombi-test", der kan påvise såvel antigen som antistof. Der kan også blive anvendt en mere følsom genteknologisk test (PCR) hvor man påviser hiv-RNA (frie virus partikler, "viral-load") eller hiv-DNA (hiv-gener i personens inficerede celler). Hiv-RNA viral-load bliver brugt til at monitorere effekten af en antiviral terapi, mens hiv-DNA kan blive brugt til at diagnosticere nyfødte som er blevet smittet af moderen.

Det har tidligere været anbefalet, at man ventede med at få taget en hiv-test til 3 måneder efter en eventuel risikosituation. Efter fremkomsten af de mere følsomme tests anbefaler Sundhedsstyrelsen nu, at man bliver tilbudt test, uanset hvornår man henvender sig. 

Med kombinationstesten er et negativt svar med sikkerhed negativt, såfremt testen bliver taget 4 uger efter, man har været udsat for mulig smitte. Medmindre der er symptomer på akut hiv-infektion, eller man er kommet i en ny risikosituation, anbefaler Sundhedsstyrelsen derfor ikke, at man bliver testet igen.

Hiv i Danmark forekommer hovedsageligt blandt mænd, der har sex med mænd og blandt indvandrere fra Afrika og Asien. AIDS-fondet har derfor oprettet et tilbud til disse grupper om hiv-test med svar og rådgivning inden for en halv time i det såkaldte Check Point. Her bliver den såkaldte "quick-test” anvendt, der både påviser antistof og antigen. En negativ test er kun med sikkerhed negativ, hvis den foretages mindst 4 uger efter risikosituationen. Desuden vil der være enkelte falske positive svar med en sådan type tests, så alle positive "quick-tests" skal efterprøves i et laboratorium med mere nøjagtige tests.

Se overvågningsdata for hiv i Danmark.

Udbredelse på verdensplan

39.9 millioner lever med hiv i verden pr 1. januar 2024
1.3 millioner blev smittet i 2023
630 tusind mennesker døde af aids i 2023
Over tre fjerdele af de hiv-smittede på verdensplan får hiv-medicin pr 1. januar 2024

På UNAIDS' hjemmeside kan man læse mere om forekomsten af hiv i alle verdens lande.

Symptomer

Omkring halvdelen af de mennesker, der bliver smittet med hiv, får ca. to uger efter smitten feber, hududslæt og sygdomsfølelse, som varer fra få dage op til en uge (akut hiv). De øvrige får ingen symptomer.

Hiv-sygdom bør mistænkes, hvis patienten har symptomer, der kan være tegn på svækket immunitet, er i risikogruppe eller kommer fra lande med høj forekomst af hiv, jævnfør Sundhedsstyrelsens retningslinjer for hiv-testning og artiklen Hiv-indikatorsygdomme.

Infektionen med hiv nedbryder immunforsvaret. Hvis personen ikke er sat i behandling inden, vil immunsystemet efter gennemsnitligt 10 år (fra 2 til over 20 år) være så svækket, at personen bliver modtagelig for ellers banale infektioner. Disse kan vise sig som træthed, vægttab, feber og hyppige luftvejsinfektioner og mave-tarminfektioner. Det kaldes aids.

Diagnosen aids i Europa stilles, hvis der opstår følgesygdomme, der er optaget på listen over såkaldt aids-definerende sygdomme, som findes i bilag 3 i Sundhedsstyrelsens vejledning om hiv og hepatitis B og C. Internationalt (i USA) bruger man fortsat definitionen aids hvis patientens koncentration af hvide blodlegemer af typen CD4 T-hjælpeceller falder under en af WHO bestemt nedre grænse.

Årsag

Hiv-infektion skyldes smitte med hiv (human immundefekt virus). Hiv-infektion er årsag til aids (Acquired immuno deficiency syndrome = erhvervet immundefektsyndrom). Hiv er et RNA-virus, der især ødelægger de hvide blodlegemer som hiv inficerer – såkaldte CD4 positive T-hjælper celler – der forsvarer kroppen mod infektioner og visse kræftformer.

Smitteveje

Hiv smitter via blod, ved seksuel kontakt og fra mor til barn i forbindelse med fødsel og ved amning. Smitterisikoen afhænger af den hiv-positives mængde af virus (hiv RNA/viral load) i blod og vævsvæsker.

Hiv smitter ikke ved almindelig social omgang, ved kys, deling af kopper,bestik osv.

I Danmark er det især mænd, der har sex med mænd (MSM), der bliver smittet med hiv, men også heteroseksuelle og i meget lille grad intravenøse stof-brugere.

Risikoen for hiv-smitte er ikke lige stor igennem hele sygdomsforløbet. Den nysmittede har størst risiko for at smitte andre, da det er i denne fase (op til 3 måneder efter smitte), at virusmængden er størst. Men en kronisk hiv-inficeret person, der ikke er i ART-behandling, kan sagtens smitte.

Undersøgelser fra SSI’s molekylærepidemiologiske overvågning (SERO projektet) har vist, at den nationale smitte med hiv-1 primært bliver drevet af tidligt diagnosticerede, yngre danske mænd, der har sex med mænd (MSM).

I Danmark er der aldrig set smitteoverførsel i arbejdssituationer, og der er heller ikke restriktioner for ansættelse af hiv-smittede i noget fag.

Forebyggelse

Kondomer er en rigtig god beskyttelse mod seksuelt overført smitte, men ART er også ved at vinde indpas også som en effektiv form for forebyggelse. Denne form for forebyggelse går under navnet TasP (Treatment as Prevention) og Betyder, at optimal brug af ART-behandling fjerner risikoen for hiv-smitte fra en hiv-1 smittet til en ikke smittet ved at nedsætte virusmængden i blod og vævsvæsker til et umåleligt lavt niveau. For gravide vil behandling reducere risikoen for smitte af barnet fra ca. 20 % (uden behandling) til under 1 %, hvis moderen er i behandling med ART. ART-behandling undertrykker virusdelingen, men kan ikke fjerne virus som sidder i gener/kromosomer, hvorfor ART-medicin skal tages resten af livet. Hvis en hiv-smittet stopper ART, kommer hiv-virus straks tilbage i blod og vævs-væsker.

Forskere bag tre randomiserede kliniske undersøgelser udført i højrisikoområder i Afrika rapporterede tilbage i 2005 og 2007 om en reduceret risiko for smitte med hiv og andre sexsygdomme blandt mænd, der blev omskåret som voksne. Nye store befolkningsundersøgelser fra Canada og Danmark tyder imidlertid ikke på, at omskæring af drenge medfører nogen reduktion i risikoen for senere smitte med hiv eller andre sexsygdomme.

Rene kanyler, sprøjter samt øvrigt injektionsudstyr er den bedste måde at forebygge overførsel af smitte blandt IV-stofbrugere.

Den forebyggende effekt af hiv-behandlingen bliver udnyttet også efter mulig eksponering for hiv. Hvis en person henvender sig til sundhedsvæsnet inden for kort tid efter risikosituationen (i Danmark regnes med 24 timer, i nogle tilfælde op til 72 timer, efter konkret vurdering), er det muligt at forebygge udvikling af hiv-infektion med antivirale midler: såkaldt post-exposure profylakse (PEP).

Forebyggende behandling til personer med risiko for at få hiv-1 gives med antivirale midler kaldet pre-exposure profylakse (PrEP). PrEP har i flere studier blandt MSM vist sig at nedsætte risikoen for hiv-smitte med over 90 %, hvis det bliver taget efter forskrifterne. PrEP er blevet godkendt af det europæiske medicinagentur (EMA), og brugen af PrEP blev igangsat i Danmark af Sundhedsstyrelsen i 2019. I dag bliver PrEP tilbudt regionalt til personer i risiko for at blive smittet med hiv-1.

Mikrobicider, som er antivirale midler indlejret i en vaginalgel eller -skum, er under udvikling. Der bliver desuden eksperimenteret med indsprøjtning af beskyttende antistoffer eller antistofproducerende reagenser, der måske kan beskytte mod smitte i en periode, som dog kan gentages.

I Danmark er der indført screening af blod og blodprodukter. Det er en prævalens på 0,32 per 100.000 bloddonationer for hiv. Det årlige antal blodtransfusioner er ca. 400.000.

En vigtig forebyggelsesstrategi er en grundig kontaktudredning blandt nydiagnosticerede. Tidlig opsporing af smittede partnere kan bryde smittekæder og er et vigtigt redskab til at mindske hiv-spredning.

Behandling

En lang række antivirale stoffer kan hæmme formeringen af hiv og dermed forhindre, at en smittet person udvikler aids. Der anvendes en kombination af tre eller flere antivirale midler.

Behandlingen er en specialistopgave for landets infektionsmedicinske afdelinger.

Kombinationsbehandling (ART) af hiv mindsker både sygeligheden hos patienten, forlænger livet og gør risikoen for videresmitte forsvindende lille. Derfor er det vigtigt, at hiv konstateres så tidligt i forløbet som muligt, så patienten kan blive tilbudt behandling. Hiv-test bør blive tilbudt personer, der kan have været i risiko for smitte, herunder indvandrere fra lande med høj forekomst af hiv, når de kommer til Danmark eller snarest herefter.

I 2023 blev ca. halvdelen af de nye hiv-tilfælde diagnosticeret så sent, at deres CD4-celletal (et mål for immunforsvarets tilstand) var stærkt nedsat. Angsten for stigma og diskriminering kan have en del af skylden for, at så mange først bliver testet sent.

Ca. 5.500 hiv-smittede er i ART-behandling i Danmark i 2022. Resistens over for behandling er ikke et problem i Danmark, idet der i dag findes mange muligheder for behandlingsskift, men kan være et problem i nogle lande i fx Afrika.

En del får bivirkninger i starten af behandlingen. Hvis ikke bivirkningerne går over i løbet af et par måneder, kan der skiftes behandling til en kombination af stoffer, den enkelte bedre tåler.

En stor international undersøgelse, Strategic Timing of Anti-Retroviral Treatment (START), har vist, at tidlig behandling af hiv nedsætter risikoen for følgesygdomme. WHO har på den baggrund ændret anbefalingerne "guidelines for hiv-behandling", så det fremover anbefales at starte ART-behandlingen ved diagnosen og ikke afvente, at immunsystemet bliver yderligere svækket. I Danmark følger retningslinjerne WHO's anbefaling, og man afventer ikke længere, at koncentrationen af CD4-celler falder under et bestemt niveau, før behandlingen bliver startet. 

I Danmark er behandlingen gratis for alle, der har opholdstilladelse i Danmark, samt for personer uden opholdstilladelse, som kan betragtes som akut syge. Både ved opstart af behandlingen af hiv-1 og ved komplikationer eller behandlingsskift, bliver det anbefalet, at der bliver foretaget en genotypisk resistensbestemmelse hos ViFU (Virus Forskning og Udvikling) på SSI for at vurdere evt. resistens hos hiv-1 i patienten, og om dette påvirker brugen af antivirale midler i den fortsatte behandling. Da behandlingen af hiv-1 er livslang, skal tidligere resistens stadig tages med i betragtning ved behandlingsskift, og derfor kan opdaterede versioner af tidligere resistens-svar rekvireres fra ViFU på SSI.

Det er en målsætning for de næste års forskningsindsats at udvikle en kur til at dræbe de hiv-inficerede celler. Dette kan være en såkaldt behandlende (terapeutisk) hiv-vaccine i kombination med anti-retorviral medicin og flere andre stoffer. Det er klart, at målet derefter er en total kur, så alle de hiv-inficerede celler bliver udryddet, en såkaldt "steril kur". Funktionelle eller sterile hiv-kure er kun på forsøgsstadiet blandt verdens hiv-forskere. Derudover er der enkelte eksempler på, at patienter med hiv-1 efter en knoglemarvstransplantation der er foretaget pga. andre sygdomme, ikke længere har hiv-1, da donor-marven ikke længere dannede celler med de overflademolekyler hiv-1 skal bruge for at kunne inficere dem.

Særligt for sundhedsfagligt personale

Meldepligt

Indberetning af hiv foretages via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2).

I november 2023 trådte en ny bekendtgørelse i kraft (Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme (retsinformation.dk)), hvilket indebærer at der fremover skal indsendes prøver fra alle ny anmeldte hiv-1 smittede før behandlingsopstart til ViFU på SSI (Overvågningsanalyser (ssi.dk)).

Dette gøres for bedre at kunne overvåge forekomsten af resistens og subtyper, hvilket vil gavne tilrettelæggelsen af både behandlings- og interventions-strategier.

Overvågning af hiv-1

SSI overvåger løbende forekomsten af hiv i Danmark og samarbejder med en række organisationer og forskningsinstitutioner med det formål at øge kendskabet til udbredelsen af hiv her i landet og herved bidrage til at hiv-smittede bliver testet i tide.

Endvidere overvåges forekomsten af hiv-1 med resistens over for antivirale stoffer og PrEP. Disse tests bliver udført hos ViFU på SSI og har bl.a. vist, at forekomsten af resistens før behandlingsstart var på 12,5 % i perioden 2019-2022, og at der ikke er resistens, der påvirker brugen af PrEP (Hiv 2022 (ssi.dk)). Derudover har et overvågningsstudie fra SSI vist, at resistens før behandling ikke findes mere hyppigt i de miljøer og grupper, der står for størstedelen af den indenlandske hiv-1 smitte.

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse samt Virus Forskning og Udvikling (ViFU) på SSI udgiver årligt opgørelser over hiv-1 epidemiologi, resistens, subtyper og aids i EPI-NYT. I ViFU bliver den nationale forekomst samt resistensen af hiv-1 overvåget i danske patienter.

Forskning/udvikling

I Danmark fungerer SSI som et centraliseret referencelaboratorium med hiv-virus og resistens-forskning og udvikling, der tilbyder overvågning, diagnostik og resistensundersøgelsertil behandlingsmonitorering af hiv. SSI har i dag en række undersøgelser af hiv-1 bl.a. resistensundersøgelser og genotypning, smitteopsporing samt en række specialiserede immunologiske undersøgelser af hiv-smittede, som bliver anvendt i samarbejde med de kliniske afdelinger i Danmark. Ligeledes bliver der fortsat udviklet nye metoder til resistensundersøgelser, fx i forhold til nye stofklasser som Capsid-hæmmere og med ny Next Generation Sequencing teknologi.

Links

Vejledning om hiv (human immundefekt virus) og hepatitis B og C (Sundhedsstyrelsen)
Sundhedsfremmende og smitteforebyggende rådgivning af mennesker, der findes hiv-smittede – Råd til sundhedspersonalet (Sundhedsstyrelsen)
Dansk Selskab for Infektionsmedicin

HIV-1 molekylærepidemiologi og resistens (ssi.dk)

Diagnostiske undersøgelser