Gonorré
Gonorré er en seksuelt overførbar infektion forårsaget af bakterien Neisseria gonorrhoeae (gonokokker).
Gonorré forekommer overalt i verden. I Danmark faldt forekomsten af gonorré i 1980'erne og første halvdel af 1990'erne, men har efter 1997 og især siden 2010 atter været i stigning, hvilket har været endnu mere udtalt i 2022.
Antallet af laboratoriepåviste tilfælde er således steget meget gennem de senere år. Dette kan delvist tilskrives indførelse af meget følsomme diagnostiske DNA-påvisningsteknikker, bl.a. ved kombineret undersøgelse for klamydia og gonorré, men der er også tale om en reelt øget forekomst af gonorré.
I 2018 blev der registreret 3.251 tilfælde, heraf 62% hos mænd. Knap halvdelen (43%) af mændene var smittet af mænd, og heraf var 20% hiv-positive. Forekomsten blandt kvinder har været stigende siden 2003.
I 2020 blev der registreret 3.464 tilfælde, heraf 68% hos mænd. Over halvdelen (55%) af mændene var smittet af mænd, og heraf var 15% hiv-positive. Generelt har forekomsten blandt kvinder været stigende siden 2003.
Symptomer
Gonorré er en slimhindeinfektion, der hos begge køn kan sidde i urinrøret (urethra) og hos kvinder især i livmoderhalsen (cervix). Symptomer kan være smerter ved vandladning og udflåd fra urinrøret ("dryppert") og/eller skeden, men omkring halvdelen af kvinderne og en tredjedel af mændene har ingen symptomer.
Gonorré i endetarmen (rektum) og svælg (fauces) giver meget sjældent symptomer.
Hvis en gravid kvinde har gonorré, kan barnet smittes under fødslen og få øjenbetændelse (konjunktivit) med gonokokker. Såfremt denne infektion ikke behandles kan den forløbe meget aggressivt med destruktion af øjeæblet inden for et par døgn og permanent blindhed. Også voksne kan få alvorlig øjenbetændelse med gonokokker.
Udover øjenbetændelse kan gonorré have andre former for komplicerede forløb. Kvinder kan få underlivsbetændelse med risiko for sterilitet på grund af tillukning af æggelederne, og hos mænd kan bitestiklerne og testiklerne blive angrebet. I meget sjældne tilfælde kan der i forløbet af gonorré opstå blodforgiftning og spredning til for eksempel led. Herved opstår en bakteriel ledbetændelse. En anden form for ledbetændelse er steril ledbetændelse, som kan opstå når den egentlige gonorré er overstået, men hvor kroppens immunforsvar mod gonokokker rammer et eller flere led.
Årsag
Gonorré skyldes smitte med gonokokker (Neisseria gonorrhoeae) under ubeskyttet seksuelt samvær, og (sjældent) fra mor til barn under fødslen.
Smitteveje
Gonorré smitter ved sex uden kondom. Smitte kan ske ved vaginal, anal og oral sex.
Der går omkring 2-7 dage, fra man er smittet, til man får symptomer, men langt fra alle får symptomer.
Gonorré smitter lige meget fra personer med og uden symptomer, så symptomfrie gonokoksmittede udgør et smittereservoir.
Forebyggelse
Der findes ikke nogen vaccine mod gonorré, og sygdommen efterlader ikke immunitet, dvs. man kan få gonorré flere gange – ligesom forkølelse. Kondom beskytter mod gonorré og andre seksuelt overførbare sygdomme.
For at mindske risikoen for smitte er det vigtigt, at nydiagnosticerede patienter fortæller deres seksualpartnere, at de har gonorré, og opfordrer dem til at blive undersøgt for gonokokker. Dette gælder også partnere, der er symptomfri.
Behandling
Der behandles med antibiotika.
I Danmark kan alle tilfælde behandles med stoffet ceftriaxon (éngangsbehandling ved indsprøjtning i en muskel).,. Hvis den pågældende gonokok er følsom for stoffer af quinolongruppen kan disse anvendes; dette gælder ca. 60% af gonokokker i Danmark. Der gælder særlige retningslinjer for svælggonorré, som er vanskeligere at behandle.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Der podes fra urethra (urinrør), cervix (livmoderhals), rektum (endetarm) og svælget. Det er vigtigt at udføre alle disse podninger, uanset om der er symptomer eller ej. Ved mistanke om gonokokbetændelse i øjet podes fra øjenpusset. Podningerne undersøges ved dyrkning i et laboratorium. Hvis prøven er positiv, udføres resistensbestemmelse over for forskellige antibiotika. Tilstedeværelse af gonokokker kan også påvises med DNA-påvisningsteknikker, som er meget følsomme, men ikke giver mulighed for resistensbestemmelse. Når gonorré diagnosticeres på denne måde, er det vigtigt at genindkalde patienten til fornyet podning med henblik på dyrkning, således at der kan foretages resistensbestemmelse.
Meldepligt
Der er i Danmark både et klinisk meldesystem og et laboratoriemeldesystem for gonorré. Den kliniske rapportering sker til Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut via Sundhedsdatastyrelsen Elektroniske Indberetningssystem, SEI2, på skemaet Smitsomme sygdomme.
Laboratoriemeldesystemet baseres nu på MiBa (Den Danske Mikrobiologidatabase), hvorfra der udtrækkes data om patientens køn, alder, anatomisk prøvetagningssted samt rekvirenttype. Desuden indsendes de fundne gonokokstammer med henblik på national overvågning af antibiotikaresistens.
Diagnostiske undersøgelser
Neisseria gonorrhoeae (dyrkning inkl. resistensbestemmelse) (R-nr. 124)Neisseria gonorrhoeae (DNA) (R-nr. 657)