Giardiasis
Infektion med encellede parasitter tilhørende slægten Giardia er formodentlig en af de hyppigste årsager til rejserelateret diarré.
Giardia-relateret diarré begynder typisk flere dage efter man er blevet smittet, fx på hjemrejsen efter kortere rejser sydpå. Parasitten kan dog også – mere sjældent – erhverves under mere hjemlige forhold eller fx gennem forurenet overfladevand i vore nordiske nabolande.
Giardia-relateret diarré er oftest ublodig, gul-grøn, fedtet og ildelugtende.
Parasitten smitter typisk via vand og fødevarer, der er forurenet med de mikroskopiske Giardia-cyster.
Symptomer
Ofte er der ingen symptomer, men giardiasis kan vise sig ved diarré med gul-grøn, fedtet, ildelugtende afføring fuld af bobler, men uden blod eller slim. Afføringsmønsteret er ofte vekslende mellem løse og faste afføringer. Man kan opleve vægttab, men ikke feber.
Årsag
Giardia intestinalis (s. lamblia, s. duodenalis) er en flagellat. Den findes både på en aktiv trofozoitform og et hvilende cystestadie. Begge former er få tusindedele millimeter store. Efter indtagelse af Giardia-cyster kan disse skabe infektion i tyndtarmens slimhindeoverflade som kan føre til diarré.
Smitteveje
Både patienter med giardiasis og raske bærere kan udskille cyster i afføringen. Ved utilstrækkelig håndhygiejne eller ved forurening af fødevarer og vand kan smitten overføres til andre. Vandbårne udbrud er bl.a. beskrevet fra Sverige og Rusland, ligesom et stort udbrud af Giardia i Bergen i 2004 satte fokus på denne parasits eksistens i Norden.
Dog findes Giardia overalt i verdenen og er særligt hyppig i udviklingslande. Børn er oftere smittet end voksne, og forekomsten er meget høj i egne med dårlige sanitære forhold og lav fødevarehygiejne. Ikke alle infektioner giver symptomer, og der findes således raske smittebærere.
Dyr kan også få infektion med Giardia, og nogle af disse typer kan muligvis overføres til mennesker.
Forebyggelse
Ved rejser til lande med dårlig vand- og fødevarehygiejne bør man være opmærksom på dårlige toiletforhold og være omhyggelig med håndhygiejnen.
Man bør desuden undgå at spise rå grøntsager og drikke vand, der ikke kommer fra en forseglet flaske eller ikke er blevet kogt.
Behandling
Mange tilfælde vil gå over af sig selv. Såfremt det kliniske billede indikerer, at der er grund til at behandle, vil metronidazol i de fleste tilfælde være effektivt. Det menes, at op mod 20% af de tilfælde, der påvises i Skandinavien, ikke lader sig behandle med metronidazol alene, og det kan her være relevant at kombinere metronidzol med albendazol; alternativt kan paromomycin forsøgsvis anvendes.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Meldepligt
I Danmark er giardiasis omfattet af overvågningen af smitsomme sygdomme.
Forskning
Der forskes i Skandinavien i de faktorer, der kan være relateret til behandlingssvigt, herunder parasitgenetiske faktorer. Såfremt genetiske forskelle kan vises at ligge til grund for forskelle i behandlingsrespons, vil dette kunne lede til udvikling af en diagnostik, der ikke blot er kvalitativ (påvist/ikke påvist), men som også indikerer, hvilken behandling der er relevant.
Diagnostik og Overvågning
I Danmark er man i stigende grad begyndt at anvende PCR-baserede syndrom-paneler, hvilket betyder, at en del flere mennesker end tidligere testes for Giardia og andre tarmpatogener, og de testes med særdeles følsomme metoder.
Overvågning af giardiasis i Danmark sker primært via MiBa i samarbejde mellem de kliniske mikrobiologiske afdelinger (KMAer) og SSI. Originalprøver der er fundet positive på KMAerne kan indsendes til typning.
Diagnostiske undersøgelser
Tarmprotozoer (DNA) (Cryptosporidium arter, Entamoeba dispar, Entamoeba histolytica og Giardia duodenalis) (R-nr. 070)Parasit (Cyste+Ormeæg+Orme) (R-nr. 071)
Cryptosporidium arter og Giardia duodenalis (DNA) (R-nr. 077)
Cryptosporidium og Giardia, overvågning (R-nr. 2099)