Flåtbårne sygdomme
Hvert år bliver et meget stort antal danskere bidt af en skovflåt, og mange bliver bekymrede for, om de kan være smittet med fx borreliabakterien eller TBE-virus. Her kan du få råd om, hvordan du forebygger flåtbid og fjerner en skovflåt samt læse mere om de vigtigste sygdomme, der kan overføres fra flåter til mennesker.
Forebyggelse af flåtbid
Skov og græsklædt vegetation er områder med mange flåter. Her bør du tage lange bukser og sko eller glatte gummistøvler på, der dækker huden, særligt omkring fødder og ben, dvs. lange bukser, strømper og støvler. Tøj i lyse farver gør det desuden lettere at se og dermed fjerne eventuelle flåter på tøjet. Noget fritidstøj kan allerede være imprægneret mod myg og flåter.
Undersøg dig selv og børn for flåter jævnligt efter en tur i skoven og vær særligt opmærksom på de fugtige og varme steder på kroppen, dvs. nakke, lyskeregionen, underbukseområdet, armhuler, knæhase, bag ørerne og hovedbunden.
Få også gerne en anden person til at tjekke de steder på kroppen, hvor det er svært selv at se ordentligt efter, fx på ryggen og i hovedbunden.
Hos børn skal man være særligt opmærksom på, at flåter kan sidde i lysken, hovedbunden og bag ørerne.
Flåterne kan være små fx som et komma (nymfer).
Sådan fjerner du en skovflåt
Brug gerne en pincet, flåtfjerner eller blot neglene til at fjerne flåten så hurtigt som muligt. Såfremt dele af flåten sidder fast i huden, kan man holde øje med en evt lokal reaktion (rødme eller betændelse). Denne indebærer ingen risiko for smitte, men der kan efterfølgende komme en bakteriel infektion i såret. Der findes forskellige slags flåtfjernere, som bl.a. kan købes på apoteket eller i dyrehandlere.
Hvilke sygdomme kan overføres fra flåter til mennesker?
Borrelia
Den almindeligste årsag til sygdom hos mennesker skyldes bakterien borrelia, som i de fleste tilfælde kan behandles med antibiotika og helbredes, uden at patienten får varige mén. Hvis der er mistanke om neuroborreliose (dvs. lammelser efter flåtbid), bliver man henvist til en specialafdeling på et sygehus for udredning og behandling.
Tick Borne Encephalitis (TBE)
Flåterne kan også overføre en anden sygdom ved navn Tick Borne Encephalitis (også kendt som centraleuropæiske hjernehindebetændelse). Gennem mere end 60 år har Bornholm været det eneste kendte risikoområde med en jævn forekomst af TBE i Danmark (ca. 1-4 personer om året). TBE er dog også fundet uden for Bornholm, men det er sjældent (et tilfælde på Fyn ved Fåborg i 2018, et tilfælde et ukendt område i Jylland i 2019, to tilfælde på Sjælland i Tokkekøb Hegn i 2008-2009 og siden 2019 flere årlige tilfælde i Tisvilde Hegn og omegn fx Hareskoven og Allerød), samt to tilfælde på Sydsjælland (Feddet) i 2023. I 2023 var 13 danskere indlagt med TBE smittet på Sjælland (8) og Bornholm (5) foruden 13 danskere smittet i nabolandet Sverige. TBE er mere udbredt i de øvrige lande i Skandinavien, de baltiske lande og i Centraleuropa og spreder sig i disse år nord og syd både i geografisk udbredelse og antal. Der findes ikke nogen tilgængelig specifik behandling af TBE, men der findes en forebyggende vaccine til børn og voksne.
Andre flåtbårne infektioner
Flåter kan bære på mange forskellige mikroorganismer, men bortset fra borrelia er de andre mikroorganismer kun meget sjældent årsag til sygdom hos mennesker i Danmark. Det er især personer uden milt eller med nedsat immunforsvar, der efter et flåtbid er i risiko for at få de sjældne sygdomme. Der er ikke en systematisk overvågning af de sjældne flåtbårne sygdomme.
En undersøgelse af flåter båret af hunde i Syd- og Vestdanmark viste, at 15 % af hundene bar på flåter inficeret med borrelia og 7 % bar på blodparasitten babesia.
Derudover er flåterne blevet undersøgt for Neoehrlichia mikurensis, Bartonella henselae, rickettsia og Francisella tularensis og blev fundet positive med følgende procenter: 1 %, 0,6 %, 17 % og 0 %. For borrelia var den dominerende art B. afzelii og for rickettsia var det R. helvetica, der begge kan forårsage sygdom hos mennesker. Neoehrlichia mikurensis er tidligere påvist i flåter indsamlet på Bornholm, i Tokkekøb Hegn og i Viborg.
Bartonella henselae overføres primært fra katte og er årsag til kattekradssyge, men flåter spiller formentlig også en rolle ved overførsel af bakterien til mennesket. Ligeledes kan Francisella tularensis, som dog ikke blev påvist i den aktuelle undersøgelse, overføres via flåter og er årsag til tularæmi; kendt under den danske betegnelse "harepest".
Digitalt undervisningsmateriale om flåter
Undervisningsmaterialet findes på hjemmesiden www.flått.info og er målrettet børn mellem 7-12 år. Det indeholder en Kahoot, et e-læringsunivers og en quiz. Ved hjælp af materialet kan børnene lære, hvordan de bedst beskytter sig mod flåtbid og flåtbårne infektioner. Materialet er udviklet med midler fra ScandTick Innovation, som er et forskningssamarbejde mellem Sverige, Norge og Danmark.
Se også pjecen "Flåter", der er udarbejdet af Statens Serum Institut som en del af ScandTick Innovation projektet.
