Dermatofytose

Neglesvamp forårsaget af hudsvampearter viser sig som en fortykkelse af neglen, misfarvning og eventuelt ømhed. I nogle tilfælde løsnes neglen og ødelægges.

Svamp i huden viser sig oftest som runde og skællende områder, eventuelt med små blærer i randzonen og efter nogen tid med opheling i centrum (heraf betegnelsen ringorm).

Svamp i hovedbunden kan vise sig på to måder. Ved den ene type ses én til flere cm store, bare pletter med afknækkede hår og beskeden betændelsesreaktion. Der kan eventuelt være let rødme og skællen. Denne type ses hyppigst hos børn inficeret med Microsporum audouinii. Den anden type er præget af en markant betændelsesreaktion, rødme og hævelse eventuelt med væske, pus eller bylder og ses oftere ved infektion med Microsporum canis. Dette er formentligt betinget af, at antropofile arter (som M. audouinii) har tilpasset sig mennesket som vært, mens zoofile arter som M. canis ikke har og derfor giver mere betændelses reaktion. Men ingen regel uden undtagelser og overgange mellem disse to former findes.

Hudsvampe findes ikke på normal hud, i hår eller negle. Derfor er påvisning af hudsvampe i prøver taget fra det ramte område ensbetydende med infektion.

Svampeinfektioner i negle ses især hos ældre og hyppigst i tånegle. Infektionerne skyldes oftest Trichophyton (T.) rubrum efterfulgt af T. interdigitale (tidligere T. mentagrophytes). De øvrige hudsvampearter ses mere sjældent. Under særlige omstændigheder kan Candida-svampe forårsage neglesvamp, fx hvis man har hænderne meget i vand eller har medfødt mannanbindende lectin-mangel.

Svampeinfektioner i hårbund ses især hos børn, og skyldes i Danmark helt overvejende to hudsvampearter Microsporum (M.) canis og T. violaceum. Sjældnere ses infektion med T. interdigitale, T. verrucosum eller med en af de eksotiske hudsvampe, der er udbredt i andre dele af verden som T. tonsurans eller M. audouinii.

Følgende dyr er hyppig smittekilde til hudsvampeinfektioner:

• Katte: M. canis
• Hund: M. canis
• Kalve: T. verrucosum
• Heste: T. equinum
• Gnavere: T. mentagrophytes var. mentagrophytes
• Pindsvin: T. erinacei

Herudover sker smitte hyppigst fra menneske til menneske, bl.a. i vådrum eller med hårbørster. Visse eksotiske dermatofytter som M. audouinii, T. violaceum og T. tonsurans overføres særlig hyppigt fra menneske til menneske og kan give anledning til småepidemier i familier og daginstitutioner. Der er set en bekymrende stigning i terbinafinresistens i T. rubrum i Danmark og globalt. Endvidere er T. indotineae en ny art, som oftest er terbinafinresistent og i nogen tilfælde multiresistent (dvs. overfor både terbinafin og itraconazol). T. indotineae er tæt beslægtet med T. interdigitale og først er påvist hos patienter i Indien.

Smitteopsporing bør ske ud fra artsidentifikation. Behandling af fodsvamp i tide forebygger neglesvamp. Lokalbehandling med svampemiddel-shampoo nedbringer risikoen for smitte.

Svampesporer tåler varme op til 55 °C, hvorfor vask ved højere temperaturer er nødvendig for at fjerne sporer fra eksempelvis strømper og huer. Ibødlægning i Rhodalon i 24 timer er vist at være effektiv til at desinficere tøj for dermatofytter. Svampesporer kan sidde i længere tid i hårbørster og dermed overføres ved indirekte smitte. 

Der findes en række midler med virkning på svampe. De enkelte svampemidler virker på forskellige svampe. Derfor er det vigtigt at kende svampearten.

Svampeinfektioner i hårbund og negle kræver systemisk tabletbehandling eventuelt suppleret med lokalbehandling (shampoo, cremer eller neglelak) indeholdende svampemidler. Valg af præparat afhænger af, hvilken svamp der er påvist, men også i tilfælde af T. rubrum og T. indotineae af om den har erhvervet resistens. Derfor er resistensbestemmelse vigtig i tilfælde af manglende effekt af behandlingen.

Da andre negle- og hovedbundssygdomme kan ligne dermatofytose, da der ved enhver behandling er risiko for bivirkninger, og da korrekt diagnose er nødvendig for smitteopsporing og valg af svampemiddel, er mykologisk verificering obligatorisk før påbegyndelse af systemisk svampebehandling. Ved behandlingssvigt hvor der ikke er mistanke om manglende compliance er resistensbestemmelse nødvendig grundt stigende forekomst af især terbinafin- men i sjældnere tilfælde også itraconazol resistens.

Diagnostik

Statens Serum Institut (SSI) har udviklet en hurtig 5-timers test til diagnostik af hudsvampeinfektion, som i dag kan udføres på landets mikrobiologiske afdelinger. Desuden har SSI videreudviklet testen, så der på få dage kan opnås endelig information ikke bare om, hvorvidt der er en infektion, men også præcis hvilken hudsvampeart, der er tale om. Endeligt udfører SSI resistensbestemmelse af Trichophyton arter, hvis der bedes herom. Resistensbestemmelse udføres ved EUCAST MIC reference metode samt ved resistensgen (SQLE) sekventering.

Meldepligt

Der er ikke meldepligt for disse infektioner, men embedslægen bør informeres ved tilfælde at antropofile infektioner hos børn i daginstitutioner, hvor smitteopsporing kan være relevant.

Diagnostiske undersøgelser

Dermatofytter og Malassezia (mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse) (R-nr. 179)
Dermatofytter i hår/hårbund (DNA) (R-nr. 042)
Dermatofytter i negle (DNA) (R-nr. 047)
Dermatofytter i hud (DNA) (R-nr. 041)
Dermatofytter og Malassezia (mikroskopi og dyrkning) (R-nr. 059)