Borreliose (borreliainfektion)

Man skelner imellem tidlige og mere langvarige sygdomsforløb.

Den tidlige, lokale infektion, stadie 1, viser sig ofte 1-2 uger efter flåtbiddet ved et karakteristisk rødligt velafgrænset hududslæt af varierende intensitet (erythema migrans).

Udslættet spreder sig centrifugalt fra stedet, hvor flåten har bidt. Det er ikke alle, som udvikler erythema migrans, der har bemærket det forudgående flåtbid.

Udslættet udvikler sig over uger til måneder, det kan blive over 1 m i diameter eventuelt med mindsket rødme i midten.
Ca. 60-70% af alle personer, der diagnosticeres med sene stadier af borreliose, kan huske, at de har haft et erythema migrans-lignende udslæt.

Behandles patienten ikke i det første stadie, kan bakterien sprede sig til andre dele af kroppen fx nervesystem, hjerte eller led.

Stadie 2 kan vise sig uger til måneder efter smitte. Der kan forekomme symptomer som feber, træthed, hovedpine, muskel- og ledsmerter samt hævede lymfeknuder, der også ses ved mange andre infektionssygdomme. Desuden ses symptomer fra den del af kroppen som er blevet inficeret. Infektion i nervesystemet (neuroborreliose) forårsager typisk hovedpine, udstrålende nervesmerter eller muskellammelser, typisk ansigtslammelser, som karakteristiske symptomer.

Spredning i huden kan give flere erythema migrans, andre steder end ved flåtbiddet. Ved infektion af hjertevævet kan der forekomme hjerterytmeforstyrrelser med besvimelsestilfælde til følge. Borrelia lymfocytom er et pseudolymfom, der ses som en blårød knude, hos børn ofte lokaliseret til øret. Borreliose kan også give ledbetændelse, dette ses dog relativt sjældent i Europa.

De sene infektioner er meget sjældne og viser sig først måneder til år efter smitte, fx ved karakteristiske, kroniske hudforandringer på håndryg, albue, skinneben eller fodryg (acrodermatitis chronica atrophicans). I sjældne tilfælde vil en ubehandlet borreliainfektion også kunne resultere i en kronisk hjernebetændelse, der kan give koncentrations- og hukommelsesbesvær.

Borreliose skyldes infektion med bakterien Borrelia burgdorferi, der i Danmark overføres fra dyr til mennesker via skovflåtbid (Ixodes ricinus).

Der findes mange forskellige arter af borrelia bakterien, hvoraf de arter, der hyppigst giver anledning til sygdom hos mennesker i Danmark, er Borrelia afzelii, Borrelia garinii, og Borrelia burgdorferi sensu stricto.

Mennesker kan blive smittet via skovflåtbid, når de færdes i skov eller haver med højt græs, hvor der også findes gnavere og råvildt, der typisk bærer flåter. Flåterne er mest aktive i det tidlige forår.

Undersøgelser i Danmark har vist, at omkring 15% af alle skovflåter er inficerede med borrelia.

Det er langt fra alle mennesker, der inficeres med borreliabakterien, som oplever symptomer, da immunforsvaret ofte vil fjerne infektionen, uden at det giver symptomer.

Skovflåten findes i tre udviklingsstadier: larve, nymfe og voksen. Flåter skal have ét blodmåltid i hvert stadium. Det er særligt nymferne, der har betydning ved overførsel af smitte til mennesker. Det skyldes dels, at nymferne er meget små (1 mm), og derfor er lettere at overse, dels at de talmæssigt dominerer over voksne skovflåter.

Flåter kan også overføre andre sygdomme til mennesket, fx TBE (tick-borne encephalitis) og tularæmi (harepest) er de vigtigste på vore breddegrader.

Den vigtigste forebyggelse er helt at undgå flåtbid ved at forhindre, at flåten kommer i kontakt med huden.

Når man færdes i områder med mange flåter, bør man derfor tage tøj og sko på, der dækker huden, særligt omkring fødder og ben, dvs. lange bukser, strømper og støvler. Tøj i lyse farver gør det desuden lettere at se og dermed fjerne eventuelle flåter på tøjet.

Brug af myggebalsam, der indeholder hydroxyethyl isobutyl piperidine carboxylate også kaldet Icaridin/picaridine/KBR 3023, har i et laboratoriestudie vist at kunne reducere skovflåtbid med cirka 80%. Effekten er alene undersøgt i laboratoriet og ikke på aktive individer, men tilsvarende effekt er fundet ved anvendelse af disse produkter på hunde.

Flåter sætter sig typisk fast i varme og fugtige områder på huden, som fx i knæhaser, armhuler, området omkring lyskeregionen og navlen. Få gerne en anden person til at tjekke de steder på kroppen, hvor det er svært selv at se ordentligt efter, fx på ryggen og i hovedbunden.

Hos børn skal man være opmærksom på, at flåter ofte kan sidde i hårbunden, særligt bag ørerne.
Hvis en flåt har bidt sig fast, skal den fjernes hurtigst muligt. Inden for et døgn er risikoen for smitte med borrelia meget begrænset. Har flåten siddet længere, er der en lille risiko for smitte, men man vil normalt ikke behandle med antibiotika, med mindre der optræder tegn på borreliainfektion.

Der findes aktuelt ingen godkendte vacciner mod borreliose.

Borreliose kan i alle stadier behandles effektivt med antibiotika (Penicillin og Doxycyclin). Hos enkelte patienter kan skader som eksempelvis ansigtslammelse blive langvarige eller vedvarende, selvom infektionen er behandlet effektivt.

Ubehandlet vil 90% af alle borreliainfektioner med det karakteristiske røde udslæt (erythema migrans) hele spontant, og uden at personen får mén af infektionen. Omkring 10% af disse ubehandlede flåtbid vil udvikle sig til senere stadier af sygdommen.

Meldepligt

Neuroborreliose skal ikke længere anmeldes skriftligt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2), men overvåges laboratoriebaseret.

Forskning

Der foregår en del forskning i borreliose og andre flåtbårne sygdomme i Skandinavien og på europæisk plan med dansk deltagelse.

Diagnostik

Ved erythema migrans stilles diagnosen alene klinisk, idet blot 60% udvikler målbare antistoffer ved denne tidlige infektion. Ved klinisk mistanke om neuroborreliose, Borrelia artrit, Borrelia lymfocytom, acrodermatitis chronica atrophicans og Borrelia carditis er det relevant at undersøge for antistoffer.

Ved neuroborreliose stilles diagnosen ved en kombination af relevante symptomer og parakliniske fund, herunder påvisning af lymfocytær pleocytose i spinalvæsken og af en relativt øget forekomst af antistoffer mod B. burgdorferi i spinalvæsken sammenlignet med blodet, kaldet spinal-/serumindeks eller intratekal antistofsyntese.

Det er muligt at påvise et forhøjet spinal-/serumindeks hos 85% af patienterne med neuroborreliose to uger efter debut af de neurologiske symptomer og hos alle patienter med neuroborreliose efter otte uger. Måling af antistoffer i blod eller spinal-/serumindeks egner sig ikke til behandlingskontrol.

Til tidlig diagnostik og vurdering af behandlingsrespons kan der måles koncentration af chemokinet CXCL13 i spinalvæsken, der som regel tidligt bliver forhøjet ved ubehandlet neuroborreliose, og hurtigt falder til normalt niveau efter effektiv antibiotisk behandling. Der kan undertiden ses forandringer på CT- og MR-skanninger af hjerne og rygmarv.

Ved Borrelia artrit og acrodermatitis chronica atrophicans, kan serologisk analyse suppleres med påvisning af DNA fra B. burgdorferi i ledvæske eller i biopsimateriale.

Læs mere i Ugeskrift for Læger

Tick-borne infections in Denmark.
Clinical manifestations, diagnosis and treatment of Lyme borreliosis.