Akut post-streptokok glomerulonefrit (APSGN)
APSGN er en nyresygdom, der kan opstå som en immunologisk reaktion efter en halsbetændelse eller hudinfektion forårsaget af gruppe A streptokokker.
Sygdommen optræder især hos børn og unge. Den er meget hyppig i mange udviklingslande. Det vides ikke, hvor mange tilfælde af APSGN, der optræder årligt i Danmark.
Synonymer: Akut glomerulonefrit, glomerulonephritis acuta. Sygdommen har ingen dansk betegnelse.
Symptomer
1-2 uger efter overstået halsbetændelse eller hudinfektion forårsaget af betahæmolytiske streptokokker af gruppe A opstår træthed, madlede, hovedpine, lettere temperaturforhøjelse og lettere vejrtrækningsbesvær. Der kan optræde væskeansamlinger omkring øjnene, og urinen bliver mørkfarvet. Der kan opstå vægtstigning på 5-10%.
Der er typisk tale om et fredeligt forløb, der går i sig selv i løbet af nogle dage, men i sjældne tilfælde kan ses alvorligere forløb med mere udtalte symptomer af ovennævnte karakter.
Årsag
Akut post-streptokok glomerulonefrit er en nyresygdom, der kan opstå som en immunologisk reaktion på en halsbetændelse eller hudinfektion forårsaget af gruppe A streptokokker (GAS; Streptococcus pyogenes). Sygdommen skyldes således ikke, at bakterierne trænger ind i nyrerne, men at kroppens immunforsvars reaktion mod GAS utilsigtet kommer til at ramme nyrerne.
Smitteveje
Sygdommen er ikke smittefarlig i modsætning til den forudgående infektion med GAS. GAS er den vigtigste bakterielle årsag til halsbetændelse og kan herudover forårsage en række andre infektioner, fx børnesår (impetigo) og rosen (erysipelas). Symptomløs bærertilstand i svælget med GAS forekommer hos ca. 2% af befolkningen, især hos børn.
GAS smitter fra person til person ved direkte kontakt. Om man efter en GAS-infektion udvikler APSGN afhænger af mange faktorer, både hos bakterien og hos den enkelte patient. Visse typer af GAS har særlig evne til at fremkalde denne nyresygdom; de såkaldte nefritogene typer.
Forebyggelse
Sygdommen forebygges ved at tilsikre korrekt diagnostik af patienter med GAS-infektioner og efterfølgende give relevant antibiotikabehandling.
Der findes ingen vaccine mod GAS, og immunitet udvikles kun over for den pågældende undertype.
Behandling
Behandlingen er en specialistopgave (børne- og/eller nyreafdeling).
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Diagnosen ASPGN kan stilles på baggrund af symptomer og ved i en blodprøve at påvise forhøjede værdier af antistoffer rettet mod GAS. Det er ofte nødvendigt at måle disse antistoffer flere gange for at afklare, om de stiger eller falder som tegn på nylig GAS-infektion. En svælgpodning taget på dette tidspunkt kan også overvejes, om end hverken påvisning eller afvisning af GAS er konklusiv.
Antistofbestemmelse er uegnet til diagnostik af hals- eller hudinfektion med GAS.