Forskning i optimering af identifikation og karakterisering af Streptokokker af gruppe B

På SSI forsker vi i at udvikle og optimere laboratorieprocedurer til identifikation og karakterisering af gruppe B streptokokker (GBS) (Streptococcus agalactiae). Siden august 2019 er der udført helgenomsekventering på alle modtagne GBS, som har forårsaget alvorlige infektioner, især blodforgiftning og meningitis, for at forbedre vores mulighed for at beskrive bakteriestammerne mere detaljeret.

Fokusområder og formål

Vores forskningsindsats drejer sig især om udvikling/implementering af helgenomsekventering. Udvikling af dette område vil forbedre vores muligheder for at identificere bakteriestammer og deres karakteristika. Ved en kortlægning af bakteriernes DNA kan man typebestemme dem og f.eks. vurdere, om der er sket en smitte fra den en person til en anden. På den måde kan vi erkende udbrud og bedre håndtere disse.

Steen Hoffmann

Kontakt

Steen Hoffmann, Fagchef, Bakterier, parasitter og svampe / Luftvejsinfektioner, meningitis & STI
T. 32688201 @. hof@ssi.dk Se profil