Forskning i klinisk metabolomics

Vores gruppe har specialiseret sig i forskning og udvikling af massespektrometriske metabolomiske metoder, der er involveret i forudsigende, personaliseret og forebyggende diagnostik indenfor sygdomme, der udvikles tidligt i livet, ved brug af den enorme ressource af prøver, der er til rådighed i Danmarks Nationale Biobank.

Fokus og mission

Vores mission er at etablere banebrydende massespektrometriske metabolomiske metoder, som kan give en bedre forståelse af sygdomsetologien og diagnosticering af sygdomme, der udvikles tidligt i livet.

Analytiske metoder

Vi bestræber os på at udvikle højopløselige, hurtige massespektrometriske analysemetoder, der er egnet til forskningsstudier på store befolkningskohorter. Vores analytiske fokus er væskekromatografi kombineret med højopløselig tandem-massespektrometri (LC-MS/MS).

Computermetoder

De nuværende arbejdsgange indenfor metabolomisk dataanalyse begrænser størrelsen af befolkningskohortestudierne. Vi bestræber os derfor på at udvikle hurtigere computerløsninger til disse massespektrometri-baserede metabolomiske datasæt. Til den strukturelle kemiske annotering og den biologiske fortolkning af vores data arbejder vi med forskellige metabolom-mining-programmer som fx GNPS, MS2LDA Sirius og MZmine3.

Prøvemateriale

Vores hovedfokus er neonatale blodspots, hvor den Danske Neonatale Screeningsbiobank på nuværende tidspunkt indeholder mere end 2 millioner prøver. Dette enorme befolkningsbaserede prøvemateriale åbner op for en helt unik mulighed for vores forskning. Desuden arbejder vi også med andre kliniske og biobankopbevarede prøvematerialer som serum- og plasmaprøver.

Samarbejdspartnere

Vi arbejder tæt sammen med både nationale og internationale forskningsgrupper, universiteter og ”Centers of Excellence”, som arbejder med personlig medicin, metabolomics, mikrobiomer og register-baseret forskning og epidemiologi.

Undervisning

Vores gruppe er involveret i forskellige undervisningsaktiviteter i Danmark og internationalt. Vi har været vært for den 3. Internationale Sommerskole som omhandlede Non-Targeted Metabolomics Data Mining for biomedicinsk forskning i 2023 på Statens Serum Institut i samarbejde med Aarhus Universitet og Universitet i Tübingen. Videoer af alle undervisningssessioner er offentligt tilgængelige på YouTube.

Udvalgte publikationer

Madeleine Ernst

Kontakt

Madeleine Ernst , Medfødte Sygdomme / Metabolomics
T. 32688498 @. maet@ssi.dk Se profil