Forskning i gravides ernæring og følgevirkninger hos barnet

Fokusområder og formål

SSI har i mange år forsket i betydningen af graviditetskosten for graviditetens forløb og for barnets helbred og udvikling. Vi undersøger både betydningen af enkelte kostkomponenter såsom fiskeolie, D-vitamin og gluten, men også betydningen af kostens overordnede kvalitet i form af kost index baseret på nationale kostanbefalinger og kendte diæter såsom middelhavskost, samt kostens indflydelse på kroppens inflammationstendens.

Vores primære datakilde er Danmarks store fødselskohorte Bedre sundhed i generationer. Ca. 100.000 gravide samtykkede i årene 1996-2003 til deltagelse i blodprøvetagning, interviews, registerkoblinger samt andre opfølgende undersøgelser af kvinderne selv og deres børn. Graviditetskost blev registreret med et omfattende spørgeskema.
I dag – to årtier senere – høster vi stadig frugterne af denne dataindsamling. Eksempler på væsentlige sammenhænge vi som de første har påvist er; at et lavt mælkeindtag i graviditeten er en risikofaktor for fostervæksthæmning; at et lavt plasmaniveau af langkædede n-3 fedtsyrer under graviditeten er en risikofaktor for for tidlig fødsel; samt for børnenes vedkommende at et højt glutenindtag i graviditeten er en risikofaktor for, at barnet udvikler type 1 diabetes. Vigtigt har også været, at vi har kunnet afvise visse formodede risikofaktorer; fx at indtag af nødder i graviditeten ikke er en risikofaktor for, at barnet udvikler allergi; samt at lav D-vitaminstatus i graviditeten ikke er en risikofaktor for at barnet udvikler type 1 diabetes. Flere større projekter er i gang, herunder yderligere analyser af øvrige forhold ved graviditetskosten i forhold til barnets diabetesrisiko samt graviditetskostens rolle for barnets cancerrisiko.

Forskningsprojekter

Graviditetskostens betydning for barnets senere risiko for type 1 diabetes

Studiet undersøger sammenhængen mellem udvalgte kosteksponeringer under graviditeten og barnets senere risiko for type 1 diabetes. Kostkomponenter, som antagelsesvis påvirker moderens eller fostrets immunsystem og inflammatoriske tilstand, udgør en ny eksponeringskilde, der er af interesse indenfor diabetesforskning. Det hænger sammen med, at type 1 diabetes drives af et ugunstigt autoimmunt respons imod kroppens egne beta-celler. Således kan faktorer, som tidligt i livet påvirker immunforsvarets normale udvikling og funktion, muligvis spille ind i patogenesen.

Ernæringsmæssige årsager til børnecancer

Studiet undersøger sammenhængen mellem kosten i graviditeten og barnets senere risiko for cancer herunder leukæmi. Da børnecancere er sjældne, vil vi kombinere Bedre Sundhed I Generationer med den tilsvarende store nationale norske undersøgelse: MoBa-kohorten. En række case-kontrolstudier har peget på sammenhænge mellem graviditetskost og børnecancer, men sådanne retrospektive analyser kan være svært behæftede med recall-bias og andre problemer. Ved at kombinere de store fødselskohorter vil vi i dette dansk/norske samarbejde som de første kunne undersøge disse sammenhænge i et prospektivt design.