Forskning i Aspergillus

Baggrund

Aspergillus svampen findes vidt udbredt i miljøet, i jord, luft, kompost, byggematerialer og meget mere. Vi inhalerer hver dag mellem 10 og 100 svampesporer per kubikmeter luft, når vi trækker vejret.

Vores luftveje og immunsystem er beregnet til at håndtere den store mængde svampesporer, vi dagligt inhalerer, men hos patienter, hvor lungearkitekturen er ændret (eksempelvis efter tuberkulose eller ved alvorlig kronisk obstruktiv lungesygdom eller influenza), eller hvor det generelle immunsystem er nedsat (eksempelvis under kemoterapi), kan Aspergillus give anledning til lungeinfektion.

Behandling af Aspergillus infektion består væsentligst af medicinsk behandling, hvor stoffer tilhørende gruppen azoler er førstevalgsbehandling og mest effektive. Ved langvarig behandling (måneder eller år) kan der opstå azol resistens. Azoler anvendes imidlertid også i landbruget til plantebeskyttelse og i industrien til materiale imprægnering, hvilket har givet anledning til selektion af resistens i Aspergillus svampe i vores miljø. De hyppigste resistente Aspergillus-typer i miljøet er TR₃₄/L98H og TR₄₆/Y121F/T289A (også kaldet miljøresistente A. fumigatus typer).

Aspergillus infektion

Svampeafsnittet er primus motor i en national overvågning af azol resistens i Aspergillus.

De første tilfælde af infektion med TR₃₄/L98H og TR₄₆/Y121F/T289A i Danmark, resistenstyperne blev fundet hos patienter henholdsvis i slutningen af 2007 og i 2012. Statens Serum Institut har fulgt udviklingen af resistens hos en særlig risikogruppe (patienter med sygdommen Cystisk Fibrose) og her fundet en stigning i miljøresistent A. fumigatus fra 1.5 % til 3.7 % over en 10-årig periode fra 2007-9 til 2018. I oktober 2018 blev en national overvågning etableret som dokumenterer en resistensrate på 3.9 % af miljøresistente A. fumigatus blandt 508 patienter og højere (5.9 %) i uselekterede baggrundsprøver over de første 9 måneder af overvågningsperioden. Samlet set viser data at 2 ud af 3 patienter med resistens skyldes miljøresistens. Denne overvågning er fortsat og viser en resistens rate på ca. 6 %, hvoraf halvdelen skyldes resistens opstået i miljøet over perioden 2018-2022.

I 2020 fik svampeafsnittet en 3-årig bevilling fra miljøministeriet sammen med forskere fra Aarhus Universitet Flakkebjerg og GEUS. Bevillingen går til undersøgelse af forekomsten af azol resistent A. fumigatus i det danske miljø, og om der er særlige 'hotspots', hvor resistensen fremmes.

I dette studie som har undersøgt 4500 A. fumigatus svampeisolater fra mere end 300 miljøprøver, findes en resistensrate på ca. 4 %. Resistens findes vidt udbredt på tværs af mange undersøgte prøvetyper, men højest i blomsterbede blomsterproduktion og kompostbunker. Studiet forventes snarligt publiceret.

Diagnostik

Tidlig diagnostik og behandling er afgørende for at patienten bliver rask. Derfor forsker vi i udvikling af ny hurtig og følsomme diagnostiske undersøgelser til påvisning af alvorlige Aspergillus svampeinfektioner. Dette gælder dels molekylære diagnostiske analyser, dels genotypningsmetoder til udbrudsudredning og screeningsundersøgelser for resistens. Men lige så vigtig er hurtig resistenspåvisning, ikke mindst i lyset af den stigende resistens i miljøet. Derfor har vi udviklet en hurtig screeningsmetode til påvisning af azolresistens og forsker i resistensmekanismer i Aspergillus’ DNA.

Endelig har vi de seneste år forsket i Aspergillus udbrudspåvisning og håndtering, betinget af et pågående A. flavus udbrud på Rigshospitalet.