TBE (Tick-borne Encephalitis)
TBE, også kaldet centraleuropæisk hjernebetændelse, er en infektion der forårsages af en virus fra familien af flavivirus. TBE-virus kan overføres til mennesker via bid fra skovflåter. Man kan godt være smittet med TBE-infektion uden at få symptomer, og derfor opdages alle infektioner ikke. De tilfælde der diagnosticeres, er blandt personer der har symptomer på sygdom i hjernen. Læs mere og find spørgsmål og svar om TBE her.
TBE-virus forekommer udbredt i Skandinavien, Baltikum, Rusland og Sibirien, på Balkan, i visse dele af Tyskland og Østrig.
Du kan her finde et Kort over forekomsten af sygdom forårsaget af TBE-virus.
I Danmark har de fleste diagnosticerede TBE-tilfælde været forbundet med ophold på Bornholm, hvor TBE-infektion har forekommet i over 50 år, men siden 2018 er der også forekommet tilfælde uden for Bornholm, især i Tisvilde Hegn og andre steder i Nordsjælland men også med enkelte tilfælde med formodet smitte på Sydsjælland, se information længere nede på siden.
TBE forekommer i såkaldte mikrofoci, som er små afgrænsede områder, fx en eng eller lysning ved et vandløb, hvor dyr drikker. Dette i modsætning til Borrelia, som kan findes i flåter i en hel skov.
TBE-virus er kun påvist i flåter ved to foci omkring Tisvilde naturlegeplads, EPI-NYT 25/2020, men rapporterede TBE-tilfælde med formodet smitte flere forskellige steder i Nordsjælland fra 2020 og frem tyder på, at TBE-inficerede flåter har spredt sig til forskellige lokaliteter i Nordsjælland, og at der derfor kan være en øget risiko for smitte, selvom antallet af smittede fortsat er meget lavt. En udbredt hjorteforekomst og varmere temperaturer kan medvirke til en evt. spredning. Der er også set stigning i det nærliggende Skåne. I Sverige, hvor sygdommen er mere udbredt diskuteres bl.a. ændringer i klima og social adfærd blandt mennesker med mere færden i skov og krat, samt stigning i bestanden af gnavere og rådyr som nogle af årsagerne.
Der bliver registreret få tilfælde (1-5) af TBE om året på Bornholm. I blodprøver fra bornholmske skovarbejdere har man påvist antistoffer mod TBE-virus hos 20 % (EPI-NYT 17/2001). Tilstedeværelsen af antistoffer viser, at disse skovarbejdere på et eller andet tidspunkt har været smittet, men mange af dem har ingen erindring om at have været syge.
Her kan du se en opgørelse over antal påviste tilfælde af TBE i 2020-2023, og her kan du se forekomsten af TBE i 2024.
Flåterne findes især fra maj til oktober med højsæson for at blive smittet fra juli til september.
Synonymer: Centraleuropæisk hjernebetændelse, Früh-Sommer-Meningo-Encephalitis (FSME), Østeuropæisk hjernebetændelse.
Symptomer
Er man blevet smittet forløber infektionen asymptomatisk hos ca. 75 %. Hos de resterende 25 % som udvikler symptomer, vil sygdommen oftest manifestere sig i to faser. Efter en inkubationsperiode på 7-14 dage efter flåtbiddet indtræffer første fase med 2-7 dages ukarakteristiske, influenzalignende symptomer såsom feber, muskelømhed, træthed og hovedpine. Mellem en og to tredjedele vil, efter en symptomfri periode på mellem få dage og op til 3 uger, udvikle infektion i centralnervesystemet (hjernebetændelsen), med symptomer som ny feber, hovedpine, kramper, ensidige pareser, bevidsthedspåvirkning og personlighedsændringer.
Der findes ingen behandling mod TBE-virusinfektion. Omkring 1/3 af patienterne med CNS-symptomer kan udvikle årelange eller varige neurologiske skader i form af lammelser, høretab, tremor og/eller kognitiv dysfunktion som indlæringsvanskeligheder og paranoide vrangforestillinger.
Årsag
TBE skyldes en virus, der tilhører familien af flavivirus.
Smitteveje
TBE-virus overføres gennem bid fra skovflåter, som findes i skove og græsklædte vegetationer. Det forekommer i flerårige mikrofoci (små afgrænsede områder på størrelse med blot en busk eller en håndboldbane). Årsagen til den meget varierende og uens forekomst begrænset til mikrofoci er ikke klart belyst. Der kan derfor være stor forskel på risiko i forskellige områder inden for samme land.
TBE-virus kan også smitte via inficeret upasteuriseret gedemælk og -ost.
Virus findes hos rådyr og mus samt husdyr, fx katte, og kan overføres til skovflåter, når disse bider og suger dyrenes blod. Dernæst kan flåten ved et nyt bid overføre virus til mennesker. Smitte fra menneske til menneske sker ikke. TBE-virus overførslen ved flåtbid starter inden for få minutter fra flåtens spytkirtler og varer i timer, hvorfor flåten bør fjernes så hurtigt som muligt, straks den opdages.
Størst risiko for smitte har jægere og andre, der opholder sig meget i naturen i de bestemte områder, hvor TBE findes.
Forebyggelse
TBE kan forebygges ved vaccination af børn og voksne. Risikoen for at få symptomgivende CNS-infektionen stiger med alderen. Dette gælder særligt mænd over 50 år. Færdes man derfor jævnligt i et kendt risikoområde uden for stier i vegetation, hvor rådyr, og dermed koncentrationen af flåter med potentiel TBEV-smitte er høj, kan man overveje at lade sig vaccinere. Det kan fx være jægere, campere, svampesamlere, orienteringsløbere og skovarbejdere. Uden for Danmark er TBE-risikoområderne typisk Skandinavien og de Baltiske lande, og især de centrale dele af Europa, som Polen, Tyskland og Østrig. Se yderligere information.
Risikoen for flåtbid ved ture i skov og krat kan mindskes ved at bære støvler og lange bukser og ved brug af visse myggespraymidler, som har afskrækkende effekt på flåter (fx Autan, der indeholder Icaridin).
Endvidere bør man hyppigt se huden efter for flåter og børste disse af eller hurtigt fjerne dem med en pincet, flåtfjerner eller bare neglene fra én selv, børn og hunde. Hvis flåten har sat sig fast, fjernes den bedst ved at tage fat i flåten så tæt på huden som muligt, ved hovedet. Træk langsomt opad og pas på ikke at klemme eller knuse flåten imens. Hvis der bliver en smule af flåten siddende i huden, gør det ikke noget. Det vil blive afstødt i løbet af få dage. Hos børn er det vigtigt at se godt efter i hårbunden, hårgrænsen og bag ørene.
TBE-virus overføres på minutter, mens borreliabakterien overføres langsommere (over timer), så hurtig fjernelse af flåter er vigtig.
Behandling
Der findes ingen specifikke antivirale stoffer til behandling af infektionen. Dødeligheden er 1-2 %.
Særligt for sundhedsfagligt personale
Diagnostik
Prøve fra spinalvæske og blod sendes til et laboratorium til analyse (måling af TBE IgM-antistoffer og påvisning af TBE-virus). Da serum IgG-antistoffer mod andre flavivirus, fx efter vaccination mod gul feber, japansk hjernebetændelse eller tidligere infektion med Dengue, kan krydsreagere delvist, undersøges der også for anti-TBEV IgG-titerstigninger i to på hinanden følgende serumprøver samt evt. IgM anti-TBEV i spinalvæske. Specifikke antistoffer kan også konfirmeres ved virusneutralisationstest (efter aftale).
Meldepligt
TBE-hjernebetændelse har været en del af den europæiske overvågning siden 2012 og er blevet (laboratorie)meldepligtig i Danmark fra 1. november 2023.
Forskning
I Danmark søger flere projekter at undersøge for forekomsten af TBE i Danmark. På Statens Serum Institut har man bestemte genetiske koder for danske TBE-isolater og samarbejder med europæiske partnere om forbedret diagnostik og overvågning af TBE.
Læs mere
Tick-borne encephalitis | Ugeskriftet.dk
Tick-borne infections in Denmark.
Jensen, B. B., Ocias, L. F., Andersen, N. S., Dessau, R. B., Krogfelt, K. A., & Skarphedinsson, S. (2017). Ugeskrift for laeger, 179(20), V01170027.
Clinical manifestations, diagnosis and treatment of Lyme borreliosis.
Ocias, L. F., Jensen, B. B., Knudtzen, F. C., Skarphedinsson, S., & Dessau, R. B. (2017). Ugeskrift for laeger, 179(18), V01170026.
Diagnostiske undersøgelser
Tick-borne encephalitisvirus (RNA) (R-nr. 679)Tick-borne encephalitisvirus antistof (IgG, IgM) (R-nr. 227)