Pyrazinamid (koncentrationsbestemmelse) (R-nr. 1015)
Indikation
Tuberkulose (TB) behandling. Ved mistanke om behandlingssvigt, langsomt behandlingsrespons, bivirkninger, interaktioner, dårlig adherens, genetiske årsager til variationer i lægemiddelmetabolisme eller sygdomme, der kan påvirke optagelsen og/eller omsætningen af lægemidlerne.
Prøvemateriale, tidspunkt og evt. prøvetagning
Til analysen skal der indsendes:
- PLASMA fra EDTA-rør med lilla låg. IKKE fuldblod.
Prøvemængde:
2 polypropylenrør med 2 mL plasma i hvert rør.
Ønskes også koncentrationsbestemmelse af isoniazid (R-nr. 1012), rifampicin (R-nr. 1013) og/eller ethambutol (R-nr. 1014) kan disse rekvireres på de samme 2 polypropylenrør. Indsendelse af yderligere prøvemateriale er således ikke nødvendigt.
Tidspunkt for prøvetagning:
Blodprøven tages præcist 2 timer efter patienten har indtaget sin daglige TB medicin. Kan først anvendes når steady state er nået; for isoniazid efter 1 døgns behandling, (for pyrazinamid og ethambutol efter 2 døgns behandling, og for rifampicin efter 7 døgns behandling).
Prøvetagning:
Anfør ønskede førstevalgs antituberkuløse medikament(er), aktuel dosis, præcist tidspunkt for medicinindtagelse og for prøvetagning på rekvisitionen. Anfør også hvilke andre lægemidler patienten får.
Efterbehandling af blodprøven:
Da flere af TB medikamenterne er letnedbrydelige i blod og ved stuetemp., skal blodprøverne efterbehandles (centrifugering, høstning af plasma og frysning) senest 1 time efter prøvetagning.
Rør med lilla låg (PLASMA):
Efterbehandlingen med centrifugering kan udsættes kort tid, hvis blodprøven opbevares i krus med vand og isterninger, så længe isterningerne er frosne (nye isterninger må IKKE påføres).
Blodprøverne skal centrifugeres så plasma og blodceller adskilles (10 minutter ved 2500-3000 xg). Herefter skal plasma straks høstes i 2 polypropylenrør à minimum 2 mL plasma og nedfryses til minimum -20 °C (optimalt -80° C).
Rekvirering
Blanket nr. 1 "Bakterier" (lys orange kant).
Emballering, opbevaring og forsendelse
Prøverne med plasma mærkes med patientnavn, CPR nummer og etiket fra rekvisitionsblanketten, indesluttes i en robust beskyttelsesbeholder og sendes på tøris ved minimum -20 °C til:
Statens Serum Institut
PDC
Bygning 85
Artillerivej 5
2300 København S
Prøver på frost kan modtages mandag-torsdag 7.00-15.30 og fredag 7.00-15.00.
Prøverne bør ikke opbevares/tilbageholdes, men sendes på frost hurtigst muligt da flere af TB medikamenterne kun er langtidsstabile ved -80 °C (se afsnit om prøvetagning).
Svar
Koncentrationen angives i mg/L. Skriftligt svar så snart svar foreligger.
Svartid
Analysen udføres i samarbejde med et eksternt speciallaboratorium. Prøverne skal være på SSI senest fredag eftermiddag, da de normalt sendes videre efterfølgende mandag formiddag. Svar forventes indenfor 14 dage.
Tolkning og reference-værdier/interval
Forventet plasmakoncentration 2 timer efter p.o. indtag:
Medikament |
mg/L |
---|---|
Isoniazid 300 mg |
3-5 |
Rifampicin 600 mg |
8-24 |
Ethambutol 1200 mg (15-25 mg/kg) |
2-6 |
Pyrazinamid 2000 mg |
20-60 |
Relaterede analyser
Sensitivitet og specificitet
Lower Limit Of Detection (LLOD):
Medikament |
LLOD |
---|---|
Isoniazidv |
0,25 mg/L |
Rifampicin |
0,375 mg/L |
Ethambutol |
0,125 mg/L |
Pyrazinamid |
2 mg/L |
Analysemetoden er yderst specifik. Muligheden for at et biologisk relevant molekyle medbestemmes som isoniazid, rifampicin, ethambutol eller pyrazinamid er nær ikke eksisterende.
Måleområde og måleusikkerhed
Medikament |
Måleområde |
---|---|
Isoniazid |
0.5-10 mg/L |
Rifampicin |
0.75-30 mg/L |
Ethambutol |
0.25-10 mg/L |
Pyrazinamid |
4-80 mg/L |
Måleusikkerhed max: 15% CV
Analysens princip
Plasmakoncentrationen af medikamenterne isoniazid, rifampicin, ethambutol og pyrazinamid bestemmes ved HPLC-MS-MS.
Bestillingskode
NPU27607 P—Pyrazinamid; massek. = ? mg/L
600441000800000 Koncentrationsmåling Pyrazinamid - Blod (EDTA-glas)
Svarkode
NPU27607 P—Pyrazinamid; massek. = ? mg/L
Pris
Artikel nr. | Pris 2024 |
---|---|
99761 | 1.518,00 |
Sygdomsbeskrivelser
Henvendelse
Tuberkulose & Mykobakterier
T. 3268 3731 & 5170 3054
@. tuberkulose@ssi.dk
Telefontid:
Mandag-fredag kl. 8.00-20.00
Lørdag kl. 9.00-14.00