Ciprofloxacin (koncentrationsbestemmelse) (R-nr. 1018)

Indikation

Tuberkulose (TB) behandling med ANDRE medikamenter end isoniazid, rifampicin, ethambutol eller pyrazinamid (disse stoffer skal bestilles som R-nr. 1012, R-nr. 1013, R-nr. 1014, R-nr. 1015). Ved mistanke om behandlingssvigt, langsomt behandlingsrespons, bivirkninger, interaktioner, dårlig adherens, påvirkning af optagelsen og/eller omsætningen af lægemidlerne.

Prøvemateriale, tidspunkt og evt. prøvetagning

Til analysen skal der indsendes:

  • PLASMA fra EDTA-rør med lilla låg. IKKE fuldblod. 

Prøvetagning: Lægemiddel/-midler, dosis, præcist tidspunkt for medicinindtagelse og for prøvetagning anføres på rekvisitionsblanketten. Anfør også hvilke andre lægemidler patienten får.

Tiden for "peak" koncentration for Ciprofloxacin er 2 timer.

Prøvemængde: 2 polypropylenrør med 2 mL plasma i hvert rør.

Ønskes også koncentrationsbestemmelse af andre antituberkuløse eller antimykobakterielle stoffer, kan disse rekvireres på de samme 2 polypropylenrør. Indsendelse af yderligere prøvemateriale er således ikke nødvendigt.

Efterbehandling af blodprøven: Da flere af TB medikamenterne er letnedbrydelige i blod og ved stuetemp., skal blodprøverne efterbehandles (centrifugering, høstning af plasma og frysning) senest 1 time efter prøvetagning.

Rør med lilla låg (PLASMA): Efterbehandlingen med centrifugering kan udsættes kort tid, hvis blodprøven opbevares i krus med vand og isterninger, så længe isterningerne er frosne (nye isterninger må IKKE påføres).

Blodprøverne skal centrifugeres så plasma og blodceller adskilles (10 minutter ved 2500-3000xg). Herefter skal plasma straks høstes i 1 polypropylenrør pr. medikament der ønskes analyseret à minimum 2 mL plasma og nedfryses til minimum -20 °C (optimalt -80 °C).

Rekvirering

Blanket nr. 1 "Bakterier" (lys orange kant).

Emballering, opbevaring og forsendelse

Prøverne med plasma mærkes med patientnavn, CPR nummer og etiket fra rekvisitionsblanketten, indesluttes i en robust beskyttelsesbeholder og sendes på tøris ved minimum -20 °C til:

Statens Serum Institut
PDC, Bygning 85
Artillerivej 5
2300 København S

Prøver på frost kan modtages mandag-torsdag 7.00-15.30 og fredag 7.00-15.00.

Prøverne bør ikke opbevares/tilbageholdes, men sendes på frost hurtigst muligt da flere af TB medikamenterne kun er langtidsstabile ved -80 °C (se afsnit om prøvetagning).

Svar

Koncentrationen angives i mg/L. Skriftligt svar så snart svar foreligger.

Svartid

Analysen udføres i samarbejde med et eksternt speciallaboratorium. Prøverne skal være på SSI senest fredag eftermiddag, da de normalt sendes videre efterfølgende mandag formiddag. Svar forventes indenfor 14 dage.

Tolkning og reference-værdier/interval

Forventet koncentration i EDTA plasma efter administration 
Medikament Prøvetagning efter administration (timer) mg/L
Amikacin  30 min. efter afsluttet infusion af 7,5-10 (15) mg/kg 20-25
Azithromycin 2-3  0,3-0,6
Bedaquilin 1-6 
Ciprofloxacin 1-2  2,5-4 
Claritromycin 2 (normal tablet) hhv. 4 (depot tablet)  3-4 hhv. 2-3
Ertapenem  1 (iv. infusion)  100 - 200 
Levofloxacin  1-2  6 (iv.), 3-6 (po.)
Linezolid  1 (iv) hhv. 2 (po.)  15-30 
Meropenem  1 (intermittent infusion)  8-16 
Moxifloxacin  2-4 
Sulfa-trim  2-4 (tablet) hhv. 30 min. (iv. infusion)  Sulfa 40-60
Trim 1,5-2,5 

Referenceværdierne oplyses i det skriftlige svar.

Analysens princip

HPLC.

Bestillingskode

NPU19728 P—Ciprofloxacin; massek. = ? mg/L
600471000800000 Koncentrationsmåling Ciprofloxacin - Blod (EDTA-glas)

Svarkode

NPU19728 P—Ciprofloxacin; massek. = ? mg/L

Pris

Artikel nr. Pris 2024
99761 1.518,00

Sygdomsbeskrivelser

Henvendelse

Tuberkulose & Mykobakterier

T. 3268 37315170 3054
@. tuberkulose@ssi.dk

Telefontid:
Mandag-fredag kl. 8.00-20.00
Lørdag kl. 9.00-14.00