Bestilling af sæsonvacciner udenfor det offentlige program 2025-2026
Forudbestilling af sæsonvacciner til vaccination udenfor det offentlige program i sæson 2025-2026
Influenzavacciner til sæson 2025-2026
SSI tilbyder mulighed for at lægge bindende forudbestillinger på 4-valente influenzavacciner til vaccination uden for det offentlige program til sæsonen 2025/2026. Minimumsbestilling er 1000 doser.
Der forventes at være en meget begrænset mængde influenzavacciner til salg hos Statens Serum Institut uden en bindende aftale.
Influenzavaccinerne som kan indgås aftale om er Vaxigrip og Influvac. Af hensyn til forsyningssikkerheden leveres vacciner fra to leverandører, og SSI forbeholder sig ret til at levere den vaccine, der er til rådighed og kan ikke garantere levering af en bestemt vaccine.
Vaccinerne vil, medmindre andet aftales, blive leveret ved sæsonstart.
Hvis man ønsker at indgå aftale om mindst 1000 doser, kan man her se prisliste. For at modtage aftaleudkastet kan man henvende sig til plandk@ssi.dk. Bindende aftale skal være indgået senest 24. februar 2025.
Salgs-og leveringsbetingelser
Alle salg er underlagt SSI’s generelle salgs- og leveringsbetingelser.