Rådgivning fra eksterne samarbejdspartnere

Statens Serum Institut arbejder aktivt med ekstern rådgivning af vores arbejde. Nedenfor kan du se de fora, der har hjulpet med at rådgive os.

Rådgivende forum for det humane infektionsberedskab

I starten af 2023 etablerede SSI ”Rådgivende forum for det humane infektionsberedskab”. Det Rådgivende forum har til formål at rådgive omkring udvalgte faglige opgaver og produkter fra SSI samt bistå med koordination af opgaver på tværs af aktører.

Forummet skal primært rådgive omkring udvalgte signaler i den humane overvågning af infektioner og faglige produkter udarbejdet af Statens Serum Institut, herunder risikovurderinger.

Deltagerkredsen inkluderer repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Lægemiddelstyrelsen, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi, Dansk Pædiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin og Dansk Selskab for Infektionsmedicin.

Risikovurderingsgruppen vedr. SARS-CoV-2-varianter

Under covid-19-pandemien har Risikovurderingsgruppen vedr. SARS-CoV-2-varianter varetaget ekstern rådgivning ved SARS-CoV-2-varianter. Denne rådgivning ligger nu også i Rådgivende forum for det humane infektionsberedskab.

Kontakt

Spørgsmål til Risikovurderingsgruppen vedr. SARS-CoV-2-varianter eller Rådgivende forum for det humane infektionsberedskab kan rettes til IBSekretariat@ssi.dk.