Nationalt beredskab i en international verden

Øget mobilitet, turisme og samhandel med bl.a. fødevarer og levende dyr gør, at infektioner kan opstå og spredes med hidtil uset hastighed. Den verdensomspændende coronapandemi forårsaget af virusset SARS-CoV-2 er et rigtigt godt eksempel herpå.

Klimatiske ændringer udvider de områder sygdomme typisk forekommer i, og socioøkonomiske og politiske forhold fører aktuelt til store befolkningsstrømme af flygtninge og migranter, risiko for biologisk terrorisme osv.

Et effektivt nationalt beredskab må nødvendigvis være internationalt forankret, da truslerne i sin natur er grænseoverskridende. Internationalt er SSI en del af en familie af andre nationale beredskabsinstitutioner med samme formål. Centralt i SSI's opgavevaretagelse er at samarbejde med disse direkte og gennem European Centre for Disease Prevention and Control (ECDC) og WHO.

Nye sygdomme og epidemier

Med jævne mellemrum opstår nye, uventede sygdomme – emerging diseases – som influenzapandemier, SARS-CoV-2, SARS, MERS og Zikavirus, der udgør globale trusler mod sundheden og økonomien. Samspillet mellem det humane, veterinære og fødevareområdet spiller her en særlig rolle, idet der i et One Health-perspektiv er stigende fokus på, at sygdomstruslerne ofte opstår i udvekslingen af virus, bakterier og resistensmekanismer fra dyr til mennesker.

Stigende antibiotikaresistens

En særlig udfordring er en stigende forekomst af antibiotikaresistens (antimikrobiel resistens - AMR), hvor flere og flere bakterier ikke kan behandles effektivt. AMR er en af de største udfordringer for samfundet. Det indebærer en risiko for, at mange behandlinger ikke længere er mulige eller kun kan gennemføres med stor risiko for patienten, og at det, vi i dag betragter som banale infektioner, kan blive dødelige. Hertil kommer, at der kan forventes markant øgede sundhedsudgifter.

Øget levealder og livsstilssygdomme

Sundhedssektoren undergår store forandringer i takt med, at den gennemsnitlige levealder øges. Det medfører en stigning i en lang række livsstilssygdomme, kroniske sygdomme og kræft. Behandlingen indenfor disse sygdomskategorier forbedres løbende, men aktiv behandling af fx kræft medfører ofte, at immunsystemet er påvirket. Derfor er forebyggelse, kontrol, diagnostik og behandling af infektioner af relevans for ethvert klinisk speciale.

Forskning i og påvisning af nye sygdomsmarkører medvirker til, at der kan gives en mere målrettet og bedre monitoreret behandling af disse sygdomme (personlig medicin). Den teknologiske udvikling betyder endvidere, at anlægget for en række sygdomme kan opdages tidligt i livet, og dermed forebygges.

Sundhed for mennesker og dyr

SSI og Københavns Universitet overtog det veterinære beredskab i 2020. Siden overtagelsen har SSI arbejdet i et One Health-perspektiv, hvor det ikke alene er menneskers sundhed, men også dyrs sundhed, der skal styrkes. Integrationen mellem de to områder er en visionær nyskabelse, der vil løfte og styrke både det veterinære og humane beredskab.

Der er god grund til, at nogle af de trusler vi frygter mest, går under navne som "fugleinfluenza" og "svine-MRSA". Det er de samme infektionssygdomme, der smitter mennesker og dyr – og ofte udvikler de sig og bliver farligere, når de springer mellem dyr og mennesker. Ligeledes giver et højt forbrug af antibiotika resistensproblemer, uanset om det er mennesker eller dyr, der behandles.

Forskning som gennemgående kerneopgave

Forskning er en gennemgående kerneopgave for alle SSI's aktivitetsområder. Forskning på internationalt niveau er en forudsætning for, at SSI kan bidrage til løsningen af de udfordringer, Danmark og det internationale samfund står overfor nu og i fremtiden, og som – hvis de ikke løses rettidigt og effektivt – kan have meget betydelige sundhedsmæssige og økonomiske negative konsekvenser. SSI er som sektorforskningsinstitution en af landets største sundhedsfaglige forskningsinstitutioner.