Sådan kommer du ind på SSI's område
For at komme ind på SSI skal du have et gæstekort. Det kan du få udleveret i vores reception.
Gæstekortet gælder for én dag. Hvor og hvordan du skal bruge gæstekortet afhænger af, om du kommer i bil eller ej.
Nederst finder du et kort over indgangsområdet. Bogstaverne i beskrivelserne refererer til punkter på illustrationen.
Cyklister/gående
Kommer du gående eller på cykel til SSI skal du benytte gæstelågen A og henvende dig i receptionen. Her får du et gæstekort, som du bruger for at komme ind på området. Vi beder dig aflevere gæstekortet i receptionen, når du forlader SSI.
Bilister/motorcyklister
Kommer du i bil eller på motorcykel, skal du først køre frem og parkere til højre umiddelbart før bommen. Her kan du parkere i 5 minutter. Du går ind af gæstelågen A og henvender dig i receptionen, hvor du får et gæstekort, Det skal du bruge til åbne bommene med. Du kører frem til kortlæseren C i venstre kørebane og fører kortet gennem kortlæseren.
Når du skal ud igen, fører du gæstekortet gennem kortlæseren C i venstre kørebane (de modsatte vejbaner). Vi beder dig aflevere gæstekortet, når du forlader SSI – enten i kortkassen D lige efter bommene eller i receptionen.
Faste leverandører/håndværkere mm.
Kommer du ofte på SSI, kan du få et gæstekort med længere varighed end én dag. Spørg din kontaktperson på SSI eller i receptionen.
Kort over indgangsområdet
Kortet viser placeringen af vores reception, 5-minutter p-pladserne, gæsteadgang A, kortlæserne C og kortkassen D.