SSI's historie

Statens Serum Institut (SSI) blev indviet den 9. september 1902 for at sikre fremstilling og forsyning af anti-difterisk serum til danske patienter. Difteri er en alvorlig halsbetændelse med en bakterie, der udskiller et giftstof. Behandling med serum fra heste, der er vaccineret med giftstoffet, kunne halvere dødeligheden hos patienter med difteri.

Etableringen af SSI faldt sammen med det internationale gennembrud inden for mikrobiologi og immunologi. SSI påtog sig derfor snart en række nye opgaver i form af udvikling af andre terapeutiske antisera, udvikling af vacciner, udførelse af bakteriologiske og serologiske diagnostiske undersøgelser, epidemiologiske undersøgelser og epidemibekæmpelse.

Bygning 41 er SSI's oprindelige hovedbygning fra 1902. Den er afbildet på SSI's logo.

I 1920’erne og 1930’erne

Det var i 20’erne og 30’erne, at bekæmpelsen af tuberkulose fik høj prioritet. Tuberkulosens forekomst blev kortlagt, og betydningen af mælkebåren smitte med kvægtuberkulose blev fastslået, hvilket medvirkede til, at pasteuriseringen af mælk blev indført. SSI forestod udviklingen af tuberkulin til diagnostik og udvikling af tuberkulosevaccinen BCG, der allerede i 1930’erne blev anvendt til vaccination af personer med særlig høj risiko for tuberkulose i bl.a. Grønland.

Tuberkuloseepidemien, de store mælkebårne epidemier og tyfusepidemierne førte til oprettelsen af Infektionsepidemiologisk afdeling, hvis drift i begyndelsen var finansieret af Rockefeller Foundation. Opgaven blev at kortlægge forekomsten af smitsomme sygdomme og deltage i forebyggelse og bekæmpelse af disse. Infektionsepidemiologisk afdeling har også i dag en hovedrolle i det danske smitteberedskab, et arbejde, der bliver varetaget i tæt samarbejde med landets læger, diagnostiske laboratorier samt nationale og internationale sundhedsmyndigheder.

I 1920’erne fremstillede SSI de første blodtypeserologiske reagenser og udførte blodtypeserologiske undersøgelser for landets sygehuse. I 1932 blev spejdernes og væbnernes bloddonorkorps tilknyttet, og SSI påtog sig herefter levering af blod og blodprodukter til sygehusene. I en årrække indtil 1990 havde SSI en af landets største blodbanker.

I 1938 blev den Internationale Salmonella Central oprettet under ledelse af professor Fritz Kauffmann med henblik på international standardisering og typning af de mere end 2.000 kendte salmonellatyper. Fritz Kauffmann fik også ansvaret for udviklingen af sera til behandling af alvorlige pneumokokinfektioner. De terapeutiske sera fik ikke stor anvendelse på grund af penicillinets fremkomst, men SSI er i dag verdens førende producent af typespecifikke sera, der anvendes til diagnostik og typning af pneumokokker.

Efter anden verdenskrig

SSI var aktiv i den internationale tuberkulosekampagne under ledelse af overlæge Johannes Holm fra SSI. 57 millioner børn og unge, flest i Centraleuropa, blev testet for tuberkulose med tuberkulin fremstillet af SSI, og 16 millioner blev vaccineret mod tuberkulose, heraf flertallet med SSI’s BCG-vaccine.

Denne første internationale massevaccination blev et forbillede for WHO’s vaccinationskampagner – ikke mindst i forbindelse med udryddelsen af kopper. SSI har siden kampagnen og frem til 2017 været en af verdens førende producenter af BCG-vaccine og tuberkulin.

Det internationale samarbejde har altid haft stor betydning for SSI, og i 1950’erne og i 1960’erne blev der oprettet en række WHO-referencecentre på SSI. Disse havde især tidligere stor betydning i forbindelse med uddannelse og træning i laboratorieteknik og vaccinefremstilling for stipendiater fra udviklingslandene.
 

1950’erne blev vaccinationernes årti

I 1951 blev børnevaccinationsprogrammet indført. Programmet omfattede et tilbud om vaccination mod difteri, stivkrampe, kopper og tuberkulose.

Børnelammelsesepidemien i 1952 og 1953 kom som et chok for den danske befolkning, og på SSI blev alle kræfter sat ind på udviklingen af en vaccine.På grund af SSI's arbejde blev danskerne i april 1955 som de første i Europa tilbudt poliovaccination til børn i alderen 7-12 år. 98 procent tog imod tilbuddet, og i løbet af få år blev børnelammelsen udryddet i Danmark.

Siden da er der sket en væsentlig udvidelse af vaccinationsprogrammet, der i dag omfatter vacciner til forebyggelse af ni alvorlige infektionssygdomme.

Her kan du læse mere om sygdomsforekomster før og efter indførslen af vaccination.
 

1960’erne og frem

Fra 1960’erne og frem etablerede SSI en række klinisk mikrobiologiske regionalafdelinger ved landets største sygehuse. Disse afdelinger blev oprettet med henblik på at forbedre den diagnostiske service og rådgivning. I 1980’erne overtog amterne driften af disse afdelinger. SSI har dog stadig et tæt samarbejde med de lokale mikrobiologiske afdelinger, der lokalt overvåger forekomsten af smitsomme sygdomme og indberetter fundene til SSI.

Det har været SSI’s målsætning at drive udviklingen frem på det diagnostiske område under anvendelsen af de mest følsomme og specifikke teknikker og i øvrigt sikre det fornødne diagnostiske beredskab i tilfælde af epidemier.

AIDS-epidemien kom på et tidspunkt, hvor mange troede, at der var kontrol med de smitsomme sygdomme. Epidemien medførte, at SSI på rekordtid fik etableret et HIV-sikkerhedslaboratorium, så sundhedsvæsnet kunne tilbydes de nødvendige HIV-diagnostiske undersøgelser. I forbindelse med terrorangrebet i New York i 2001 fik SSI en rolle i at sikre beredskabet i forbindelse med biologisk terrorisme. SARS-epidemien, udbruddet af fugleinfluenza, influenzapandemien og senest covid-19 gav betydelige udfordringer, og SSI havde og har en central rolle i at sikre beredskabet over for de nye trusler.

"Bekæmpelse af Infektionssygdomme - 100 År - Statens Serum Institut 1902-2002" (pdf).

I de forløbne 110 år er dødeligheden af infektionssygdomme reduceret så kraftigt, at det kan forklare hele stigningen i befolkningens middellevealder i samme periode. De væsentligste årsager hertil er de forbedrede sociale og hygiejniske forhold, men også forebyggelse gennem vaccination, forbedret diagnostik og antibiotikabehandling har haft stor betydning. Alene antibiotikabehandling skønnes at have øget middellevealderen med ti år. Trods dette er infektioner fortsat den sygdomsgruppe, der forårsager flest sygedage i Danmark, og infektioner er den hyppigste dødsårsag i udviklingslandene. Spektret af infektionssygdomme er ikke stabilt, men nye infektionssygdomme erkendes og ”gamle” infektionssygdomme får ny betydning.

I 2012 fik SSI til opgave at varetage indsamling og formidling af data om befolkningens sundhedstilstand og data vedrørende aktivitet, økonomi og kvalitet i sundhedsvæsenet. Endvidere skulle SSI koordinere it-understøttelsen i sundhedsvæsenet samt drive og udvikle sundheds–it systemer på ministerområdet. I 2015 blev det, som led i en større omorganisering af ministerområdet, besluttet at etablere en ny styrelse (Sundhedsdatastyrelsen), hvor ansvaret for sundhedsdata og –it blev placeret.

Regeringens økonomiudvalg vurderede i marts 2014, at det ikke længere var nødvendigt og ej heller rentabelt for staten at producere vacciner, og derfor blev det besluttet, at SSI’s vaccineproduktion skulle sælges. Det blev samtidig vurderet, at staten heller ikke skulle producere og sælge substrater og dyrkningsmedier. Derfor skulle SSI Diagnostica i Hillerød også sættes til salg.

I marts 2016 indgik det daværende Sundheds- og Ældreministeriet samt Statens Serum Institut aftale med den svenske kapitalfond Adelis Equity om køb af SSI Diagnostica med endelig overdragelse den 1. oktober 2016. I juni 2016 indgik Sundheds- og Ældreministeriet samt Statens Serum Institut aftale med AJ Vaccines A/S om salg af vaccineproduktionen. Overdragelsen af vaccineproduktionen til AJ Vaccines A/S skete den 16. januar 2017.

SSI har gennem de første mere end 110 år vist sin berettigelse og levedygtighed. Det har kun været muligt, fordi SSI baserer sin virksomhed på et stærkt forskningsgrundlag. SSI er i dag en af landets største forskningsinstitutioner med mange forskellige afdelinger. Senest er SSI udvidet med to store nye områder: Det Veterinære Beredskab samt TestCenter Danmark.

Det Veterinære Beredskab

I løbet af 2019 overtog SSI i samarbejde med Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab (IVH) ved Københavns Universitet (KU) gradvist det veterinære beredskab i Danmark efter en konkurrenceudsættelse af området. Samarbejdet bliver kaldt Dansk Veterinær Konsortium (DK-VET). Det betød, at Danmark fik et samlet humant og veterinært beredskab, og at SSI blev et one health institut.

Beredskabet omfatter rådgivning, forskning og laboratorieanalyser i forbindelse med anmeldepligtige sygdomme hos husdyr. Der er særlig opmærksomhed på de alvorlige smitsomme husdyrsygdomme som svinepest, mund- og klovsyge samt fugleinfluenza og Newcastle Disease hos fjerkræ. Svinepest samt mund- og klovsyge findes ikke i Danmark, og hvis sygdommen kommer hertil, vil det have store økonomiske konsekvenser for landbruget. Andre sygdomme er der fokus på, fordi de kan smitte mellem dyr og mennesker.

Her kan du læse mere om Dansk Veterinær Konsortium.

TestCenter Danmark

I april 2020 valgte man at etablere TestCenter Danmark (TCDK) på grund af covid-19. Centeret er skabt for markant at øge testaktiviteten i Danmark og på samme tid understøtte regeringens teststrategi. Centeret er etableret i samarbejde mellem danske regioner og regeringen. TCDK blev i opstartsfasen støttet af Novo Nordisk Fonden.

I dag har TestCenter Danmark teststationer i hele landet. Her tages der prøver af borgere uden symptomer og af borgere med milde symptomer på covid-19.

Borgernes prøver bliver efterfølgende analyseret i TestCenter Danmarks laboratorie på Statens Serum Institut eller på laboratoriet i TestCenter Danmark Vest, Aarhus, som blev etableret i december 2020. I løbet af TestCenter Danmarks første leveår er der opbygget en samlet testkapacitet på 170.000 PCR-tests i døgnet.

Her kan du læse mere om TestCenter Danmark.

Læs mere om SSI’s mission, strategi og opgaver.