Nyt fra SSI's Infektionsberedskab uge 7-2025

Udvalgte aktuelle emner fra det danske infektionsberedskab

  • Spildevandsovervågningen - et redskab under udvikling

Spildevandsovervågning - et redskab under udvikling

Statens Serum Institut (SSI) har netop afholdt en temadag med centrale aktører indenfor spildevandsovervågning for at styrke det nationale samarbejde. Under covid-19-pandemien blev den spildevandsbaserede overvågning for første gang taget i brug til systematisk at overvåge en sygdom i Danmark. Metoden kan også bruges til at overvåge mange andre sygdomme og tilstande som fx. brug af stoffer og udvikling i antibiotikaresistens. Spildevandsovervågning af antibiotikaresistens vil også have SSIs fokus i fremtiden. Senest har forskere på SSI udviklet en statistisk model, der ved at integrere tilgængelig data om hospitalsindlæggelse med spildevandsdata kan estimere, hvor mange patienter, der vil blive indlagt på grund af covid-19 i de kommende uger. Den spildevandsbaserede overvågning har også stor international opmærksomhed, især i EU-regi, og EU-Kommissionen har derfor støttet et stort europæiske samarbejdsprojekt herom (EU-WISH), som SSI koordinerer.

Læs om: