Nyt fra SSI's Infektionsberedskab uge 49-2024

Udvalgte aktuelle emner fra det danske infektionsberedskab

  • Sæsonen for RS-virus er begyndt
  • Resultater fra Virusmåling i Danmark

Sæsonen for RS-virus er begyndt

Respiratorisk syncytialvirus (RS-virus) giver anledning til luftvejssygdom og forekommer typisk om vinteren. RS-virus sæsonen er nu startet. Forekomsten er stadig på lavt niveau, men med et stigende antal tilfælde og indlagte, primært blandt børn under 2 år.

Læs om:

Resultater fra Virusmåling i Danmark

Projektet Virusmåling i Danmark (VID) har indsamlet viden om luftvejsvirus, så vi er bedre forberedt til fremtidige udvikling af epidemier. I projektet blev tilfældigt udvalgte personer i Danmark, og medarbejdere fra flere store arbejdspladser, inviteret til at deltage. Deltagerne skulle pode sig selv ved symptomer på luftvejsinfektion, og sende podningerne til analyse på Statens Serum Institut. VID har kortlagt udbredelsen af en lang række luftvejsvirus i en del af befolkningen, som har symptomer på luftvejsinfektion, men typisk ikke i en sådan grad, at de går til lægen med det. VID har vist, at kvaliteten af prøverne fra selvpodning er god, og projektet har været i stand til at finde nye SARS-CoV-2-undervarianter kort efter de første gang viste sig i Danmark. Det betyder fx, at i en fremtidig pandemi kan et system med selvpodning reducere både omkostningerne og udfordringerne ved at have testcentre.

Læs om: