Uge 13 - 2025

Statens Serum Institut slutter med at udsende INFLUENZA-NYT

Siden 2002 har Statens Serum Institut udsendt nyhedsbrevet INFLUENZA-NYT. Vi har været meget taknemmelige for de mange abonnenter, som har vist interesse for dette nyhedsbrev.

I dag er vores overvågning af luftvejsinfektioner blevet både bredere og mere omfattende. Fokus er ikke længere udelukkende på influenza, men også på andre luftvejsinfektioner som fx covid-19, RS-virus og mycoplasma.

Samtidig er ugentlige opdateringer om luftvejssituationen nu tilgængelig hver onsdag eftermiddag på SSI’s hjemmeside: Overvågning af influenza, covid-19, RS-virus og andre luftvejssygdomme.

Det betyder, at vi ikke længere udsender nyhedsbrevet INFLUENZA-NYT. Vi håber dog, at du fortsat vil følge udviklingen i luftvejsinfektioner via SSI’s ugentlige opdateringer på hjemmesiden.

Vil du selv bidrage til overvågningen af influenza og andre luftvejsvirus i Danmark? Så kan du tilmelde dig Influmeter. I influenzasæsonen modtager du hver uge et kort spørgeskema via e-mail om dit helbred og eventuelle influenzalignende symptomer. Tilmeld dig på www.influmeter.dk

Statens Serum Institut har to andre nyhedsbreve, som fortsat vil blive sendt til abonnenter:

  • EPI-NYT formidler viden om overvågning og forebyggelse af smitsomme sygdomme, samt aktuelle udbrud. Tilmeld dig som abonnent her.

  • Nyt fra SSI's Infektionsberedskab giver korte beskrivelser af udvalgte infektiøse trusler, sygdomsudbrud og udviklinger af sygdomsfremkaldende organismer, som kan true sundheden blandt mennesker og dyr. Tilmeld dig som abonnent her.