Uge 14-2019
Fortsat influenza i omløb
Der er fortsat influenza i omløb, selvom aktiviteten af influenza, målt på antallet af personer der opsøger egen læge med influenzalignende symptomer, har været lav i flere uger.
I uge 13 blev 1.802 personer testet for influenza og i alt 242 var positive for influenza A og 4 for influenza B. I begyndelsen af sæsonen dominerede influenza A (H1N1), men vi ser nu en hale af influenza A(H3N2), som er det virus, der i de seneste uger har udgjort den største andel af subtypede prøver på SSI.
Den 21 marts offentliggjorde WHO den endelige anbefaling for indholdet af næste sæsons influenzavacciner til den nordlige halvkugle:
- A/Brisbane/02/2018 (H1N1)pdm09-lignende virus (NYT VIRUS)
- A/Kansas/14/2017 (H3N2)-lignende virus (NYT VIRUS)
- B/Colorado/06/2017-lignende virus (B/Victoria/2/87-linjen)
- B/Phuket/3073/2013-lignende virus (B/Yamagata/16/88-linjen).
Ved brug af trivalente vacciner anbefales det at anvende B/Colorado/06/2017-lignende virus (B/Victoria/2/87-linjen) som influenza B-virusdelen.