Uge 1/3a - 2025

Infektionssygdomme 2024

Selvom flere luftvejsinfektioner som fx RS-virus og kighoste i 2024 var på vej tilbage til et mønster svarende til perioden før pandemien, så nåede Mycoplasma pneumoniae (MP) igen i dette år et epidemisk niveau, og der er aldrig tidligere registreret så mange smittede. Et udbrud med lussingesyge/parvovirus dukkede også op med høj intensitet i kølvandet på covid-19-pandemien.

Et igangværende udbrud af mpox i Afrika blev af WHO den 14. august 2024 udnævnt til en international trussel mod folkesundheden (PHEIC), hvilket kræver en koordineret international indsats.

Mpox i Afrika - en international trussel mod folkesundheden

Siden september 2023 er der observeret en stigning i antallet af mpox-tilfælde i Den Demokratiske Republik Congo (DRC) i det centrale Afrika med spredning til flere omkringliggende lande. I løbet af 2024 (opgjort 8. december) har 20 lande rapporteret 13.257 bekræftede tilfælde, herunder 60 dødsfald. De tre lande med de fleste tilfælde i 2024 er DRC (n = 9.247), Burundi (n = 2.523) og Uganda (n = 925). Dette skyldes de mpox-virusvarianter (klader), der hedder Ia og Ib. Klade Ib er ny, ser ud til at drive en del af epidemien og er en anden variant end den, der forårsagede det globale mpox-udbrud i 2022-2023 (klade IIb). Det tyder på, at klade Ib er mere smitsom og forårsager mere alvorlig sygdom end klade IIb. Der er således tegn på, at mpox klade Ib i højere grad smitter også ved anden tæt fysisk kontakt end seksuel kontakt, og at flere målgrupper bliver smittet. Desuden er der observeret flere smittede og syge børn (formentlig husstandssmitte). I Burundi og Uganda er primært påvist klade Ib, mens der i DRC er cirkulation af både klade Ia og Ib. Der er fortsat en række ubekendte både ift. smitteveje, smitsomhed og alvorlighed, men dødeligheden af klade Ib synes at være lavere end først antaget.

Statens Serum Institut (SSI) har bidraget til den internationale indsats ved at sende en epidemiolog til DRC. Der har været importerede tilfælde af klade Ib i Sverige, Tyskland, Belgien, England, Thailand, Indien og USA men altså endnu ingen tilfælde i Danmark af denne variant. Se Internationalt udbrud af mpox (abekopper) og Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Overvågning af luftvejsinfektioner

Vi har i perioden efter covid-19-pandemien set udbrud af luftvejsinfektioner på usædvanlige tidspunkter på året og med stor intensitet – fx for Respiratorisk Syncytial Virus (RS-virus) og en stor epidemi med kighoste i 2023. Begge infektioner er i 2024 på vej til at finde det normale leje, mens andre infektioner fx lungebetændelse forårsaget af MP igen i år nåede et epidemisk niveau. Selvom infektionen ikke hyppigt fører til indlæggelse, er den generende og kan være årsag til langvarig hoste. Med den usædvanligt høje sygdomsaktivitet er der også set betydeligt flere indlæggelser med komplikationer til infektionen i form af encephalit og Guillain-Barré syndrom.

Infektioner hos gravide

Gravide er en risikogruppe for alvorlige forløb for mange forskellige infektioner, herunder influenza og covid-19, og tilbydes derfor vaccination. 2024 var året, hvor det midlertidige tilbud om kighostevaccination af gravide blev gjort permanent. Formålet med kighostevaccination i graviditeten er at beskytte nyfødte børn i de første levemåneder, før barnet selv kan blive vaccineret. 2024 har budt på en alvorlig infektion med zikavirus hos en gravid efter et ferieophold i Thailand, EPI-NYT 40-41a/2024, og også på et udbrud af parvovirus B19 (”lussingesyge”), EPI-NYT 22-24/2024. Parvovirusepidemier ses normalt hver 3.-4. år men havde, før udbruddet i 2024, ikke været set siden 2017. Det er ofte en mild børnesygdom, og mange vil ikke mærke, at de er smittet. Ikke-immune gravide, der er smittet med parvovirus, kan overføre virus til barnet. I perioden fra januar til maj 2024 blev der påvist 130 tilfælde hos gravide, og mindst én alvorlig komplikation sås hos 12 % (16/130) af de gravide og omfattede anæmi hos fosteret, foetal hydrops, behov for foetal transfusion og abort. Se også Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

Seksuelt overførbare infektioner

Efter nogle år med betydelig stigning i antallet af klamydiatilfælde blev der i 2023 set et betydeligt fald på trods af en øget testaktivitet, EPI-NYT 35/2024. Denne udvikling ser ud til at være fortsat i 2024, og der er ikke umiddelbart nogen indlysende forklaring på nedgangen. Stigningen i antallet af gonorétilfælde ser ligeledes ud til at være stagneret.

For Mycoplasma genitalium (MG) kunne der for først gang vises nationale tal, idet MG blev omfattet af den laboratoriemæssige overvågning af smitsomme sygdomme. Der er meget store forskelle i testaktiviteten mellem forskellige dele af landet, men generelt er positivraten næsten lige så høj som for klamydia. Med langt over halvdelen af infektionerne som ikke kan behandles med azithromycin og med den øgede testaktivitet ses nu oftere behandlingssvigt med moxifloxacin, som er anbefalet ved påvist makrolidresistens. Disse infektioner kræver specialistbehandling med antibiotika på enkeltudleveringstilladelse. Det er derfor vigtigt kun at undersøge for MG hos patienter med symptomer.

Fødevarebårne udbrud i 2024

I foråret 2024 sås to salmonellaudbrud, der skyldtes hakket oksekød (fra henholdsvis England og Danmark), og derefter et langvarigt udbrud med listeria i spiseklare røgede fiskeprodukter. Efter sommeren har vi haft et internationalt udbrud – med flere end 150 tilfælde, heraf 22 i Danmark, forårsaget af Salmonella Umbilo i rucola og babyspinat fra Italien.

I november 2024 sås også et udbrud med listeria i fiskefrikadeller. I 2022 var der et udbrud med samme listeriatype, hvor udbruddet også var forårsaget af fiskefrikadeller fra samme producent. Derudover er et udbrud med Salmonella Strathcona fra italienske tomater, som SSI opklarede tilbage i 2011, værd at nævne, fordi det igen har givet anledning til et større internationalt udbrud og fælleseuropæisk efterforskning i 2024.

Luise Müller og Steen Ethelberg, begge fra SSI, modtog i år Fritz Kauffmann-prisen for deres store indsats gennem årene med at opdage og opklare sygdomsudbrud.

Vektorbårne sygdomme i 2024

2024 var året, hvor usutu-virus første gang blev påvist i Danmark i solsorte. Desuden er der udbrud i får og kvæg af sygdommen Bluetongue, der spredes med mitter. Den myggebårne virussygdom vestnilfeber er blevet påvist hos dyr lige syd for den danske grænse mod Tyskland (Hamborg), og i Sydsverige er der påvist Aedes-myg (tigermyg), som kan sprede fx dengue- og chikungunyavirus.

Desuden er der set en geografisk spredning af den flåtbårne sygdom TBE i 2024 med formodet smitte til mennesker med et enkelt nyt tilfælde i hver af kommunerne Egedal, Randers og Odsherred, som derved er klassificeret som mulige nye risikoområder.

Zoonotisk influenza

Influenza fra fugle og andre dyr, fx grise, kan i sjældne tilfælde smitte mennesker, også betegnet zoonotisk influenza.

Højpatogen aviær influenza (HPAI A(H5N1)-virus af klade 2.3.4.4b) har spredt sig omfattende blandt vilde fugle på verdensplan, hvilket har ført til udbrud blandt tamfugle samt infektioner hos flere både land- og havpattedyr. I 2024 blev HPAI A(H5N1) for første gang påvist i malkekvæg i USA, hvilket har resulteret i et igangværende udbrud, hvor malkebedrifter i flere amerikanske delstater er berørt.

Denne spredning kan medføre en øget risiko for, at mennesker udsættes for disse vira, og der kan være en stigning i sporadiske infektioner hos mennesker som følge af eksponering for fugle og dyr, selvom risikoen for, at disse vira spredes fra dyr til mennesker, ikke er øget.

Sporadiske tilfælde af infektion med zoonotiske influenzavirus er blevet rapporteret hos mennesker globalt. Størstedelen af humane infektioner med fugleinfluenzavirus har været forbundet med ubeskyttet eksponering for fjerkræ, levende fjerkræmarkeder eller kontaminerede miljøer. Derudover har der været nylige humane tilfælde af A(H5N1) efter eksponering for malkekvæg inficeret med HPAI A(H5N1)-virus. De fleste tilfælde har haft mild sygdom, fx øjenbetændelse. Der er ikke observeret menneske-til-menneske smitte med A(H5N1). Der har også været enkelte tilfælde af zoonotiske influenzainfektioner uden kendt eksponering for inficerede dyr eller deres miljøer, påvist gennem de rutinemæssige overvågningssystemer for sæsoninfluenza.

Der har ikke været rapporteret infektioner med aviær influenza blandt mennesker i Danmark (eller EU/EØS). I Danmark har der været to dokumenterede tilfælde med zoonotisk influenzavirus smittet fra grise, begge i 2021. De to tilfælde var ikke relaterede og medførte ikke videre smitte til andre mennesker.

Påvisninger af A(H5N1)-influenzavirus af klade 2.3.4.4b hos mennesker, som har forårsaget symptomatiske infektioner, har vist varierende symptomer fra overvejende milde til enkelte alvorlige eller endda fatale sygdomsforløb. Se også risikovurdering fra DK-VET og SSI.

Opmærksomhed på pandemisk risiko af zoonotisk influenza

Det europæiske center for sygdomsforebyggelse og -kontrol (European Centre for Disease Prevention and Control) anbefaler, at alle lande har øget opmærksomhed på zoonotisk influenza. Bekymringen vedrørende zoonotisk influenza er, at virus ændrer sig ved mutationer og derefter kan forårsage menneske-til-menneske-smitte, og dermed potentielt være ophav til en pandemi. Det er derfor vigtigt, at man overvåger mulig smitte mellem dyr og mennesker, således at myndighederne kan få mere viden om smitterisiko til brug for risikovurdering og overvågning og reagere hurtigt med forebyggende tiltag. SSI har i samarbejde med Københavns Universitet påbegyndt et projekt om aktiv overvågning af zoonotisk influenza blandt personer med erhvervsmæssig eksponering i Danmark, EPI-NYT 44/2024. Derudover er der etableret en koordinationsgruppe (KOZO) med deltagelse af alle relevante myndigheder.

SSI var vært for første EuroMOMO-møde efter pandemien og for det nordiske vaccinemøde

Repræsentanter fra 22 lande i Europa samt ECDC og WHO mødtes i september til en 3-dages workshop for at udveksle erfaringer og diskutere nye metoder og muligheder til overvågning af overdødelighed under epidemier som covid-19 og influenza. Læs mere om EuroMOMO-projektet her.

Det nordiske vaccinemøde er et vigtigt forum for vaccinespecialister fra Norden til at udveksle viden og erfaringer om vacciner og vaccinationsprogrammer. Mødet, som har været holdt hvert andet år i de seneste 30 år, blev arrangeret sammen med Sundhedsstyrelsen, blev ligeledes afholdt i september og havde flere end 200 deltagere.

SSI har fokus på antibiotikaresistens

Central Enhed for Infektionshygiejne har ledet det store EU-projekt, JAMRAI-2, som samler kræfterne på tværs af flere afdelinger på SSI og nationale sundhedsmyndigheder og sammen med flere europæiske lande arbejder med at implementere handleplaner til bekæmpelse af antibiotikaresistens.

Ligesom i sommeren 2023 var der igen i sommeren 2024 tilfælde af impetigo forårsaget af en methicillin-resistent Staphylococcus aureus (MRSA), der også var resistent over for fusidin og gentamycin. I alt har Referencelaboratoriet for Antibiotikaresistens på SSI modtaget 83 isolater, både fra børn med infektion og positive screeningsprøver fra familiemedlemmer. Den samme klon er påvist i flere andre europæiske lande, og en sammenligning af deres genomer med de danske viser en tæt relation og flere mulige introduktioner i Danmark, med efterfølgende lokale spredninger.

SSI’s Referencelaboratorium for Antibiotikaresistens er i 2024 blevet leder af et nyoprettet Europæisk referencelaboratorium for antibiotikaresistens (EURL-PH-AMR) i et konsortium med Danmarks Tekniske Universitet (DTU Food) og EUCAST Development Laboratory i Sverige. Det nye EURL-PH-AMR skal være bindeled imellem ECDC og de nationale referencelaboratorier i EU/EEA-landene. Det skal støtte udviklingen mod fælles europæiske laboratoriemetoder for detektion og rapportering af antibiotikaresistente bakterier med fokus på carbapenem- og colistinresistente Enterobacterales, Pseudomonas aeruginosa og Acinetobacter baumannii.

Udnævnelsen som EURL-AMR følger afslutningen af to 4-årige kapacitetsopbygningsprojekter (EURGen-RefLabCap og FWD AMR-RefLabCap), som SSI og DTU Food har varetaget for EU. Disse projekter havde begge til formål at forbedre funktionerne bredt i de nationale referencelaboratorier samt meget specifikt i brugen af helgenomsekventering af bakterier til udbrudsopsporing og overvågning.

SSI har desuden indgået et samarbejde med de ukrainske myndigheder om støtte til at forbedre deres overvågning af antibiotikaresistens. Problemerne med antibiotikaresistente bakterier i Ukraine er store og er også blevet synlige i andre europæiske lande, herunder Danmark, som har modtaget patienter overført fra Ukraine.

Elektroniske påmindelsesbreve om vaccination af børn født af kvinder med kronisk hepatitis B

Siden sidste sommer har SSI erstattet papirbreve til praktiserende læger samt forældre, der påminder om vaccination af børn født af kvinder med kronisk hepatitis B, med breve udsendt via e-Boks. Den nye udsendelsesprocedure sikrer, at begge parter fortsat bliver mindet om den vigtige vaccination, samt bidrager til den digitaliseringsproces, som er i gang.

Kommentar

Den observerede spredning af myggearter der kan introducere nye infektioner, fx vestnilfeber, og en spredning af TBE til mulige nye risikoområder afhænger af mange faktorer, men kan være et tegn på begyndende sundhedskonsekvenser af klimaforandringerne, også i Danmark. Den øgede spredning af zoonotisk influenza HPAI A(H5N1) betyder, at der kan være en stigning i sporadiske infektioner hos mennesker som følge af eksponering for fugle og dyr, selvom risikoen for at disse vira spredes fra dyr til mennesker ikke er øget. Det er derfor vigtigt, at man overvåger omfanget af mulig smitte mellem dyr og mennesker, og i tråd med dette er der aktuelt påbegyndt et projekt om aktiv overvågning af zoonotisk influenza blandt personer med erhvervsmæssig eksponering i Danmark.

Med denne opsummering af 2024 ønskes alle EPI-NYT’s læsere et godt nytår!

(P. Valentiner-Branth, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)