Uge 6a - 2024

Yderligere to tilfælde af mæslinger

I sidste uge påviste Statens Serum Institut (SSI) et tilfælde af mæslinger, EPI-NYT 5/2024. SSI har nu påvist yderligere to tilfælde af mæslinger hos henholdsvis et barn og en voksen person bosiddende i Region Nordjylland.

Både barnet og det voksne familiemedlem havde rejseanamnese til Østeuropa, hvor de havde været på juleferie hos familie. Under opholdet der fik et familiemedlem til den voksne smittede konstateret mæslinger.

Ovenstående afspejler, at der i Europa aktuelt ses tilfælde i flere lande.

SSI er over de internationale meldesystemer også blevet advaret om to rejsende, der har været på gennemrejse gennem Københavns Lufthavn i Kastrup, og som efterfølgende fik konstateret mæslinger. Mæslinger smitter luftbårent, hvorfor ikke-immune rejsende, som eksempelvis har opholdt sig i samme område af en transithal kan være udsat for smitte.

Styrelsen for Patientsikkerhed er informeret og har iværksat smitteopsporingsindsats i forhold til de smittedes nære kontakter såvel i privatlivet som i forhold til eventuelle kontakter i sundhedsvæsenet, og i transportsektoren, hvor andre personer kan have været udsat for smitte, inden diagnosen blev stillet.

Læger opfordres til at være særligt opmærksomme på mæslingediagnosen i de kommende uger. Derudover er de aktuelle smittetilfælde en god mulighed for at informere ikke-immune patienter om den vederlagsfri mulighed for vaccination. For praktiske formål kan man antage, at personer født før 1975 er naturligt immune mod mæslinger.

Det er vigtigt, at personer mistænkt for mæslinger så vidt muligt ikke opholder sig i venteværelser med andre patienter, idet mæslinger er yderst smitsomt.

Prøvetagning

Ved mistanke om mæslinger tages følgende prøver:

1. Svælgpodning og urin til påvisning af mæslingevirus (morbillivirus) RNA ved PCR. Muligheden for at påvise mæslingevirus er størst tidligt i sygdomsforløbet, men virus kan ofte påvises i flere uger efter den akutte sygdom. Negativt fund udelukker ikke mæslinger.
   
   
2. En blodprøve til mæslingevirus (morbillivirus) IgM/IgG-antistof-bestemmelse. IgM-antistof kan påvises ved udslæt.

Det anbefales, at alle mæslingevirus-positive prøver sendes til det Nationale WHO Referencelaboratorie for Morbilli og Rubella, Laboratorium for Virus Overvågning og Forskning, SSI, til vederlagsfri karakterisering.

Ved mistanke om mæslinger er det vigtigt, at diagnostik og udredning foregår så hurtigt som muligt af hensyn til fortsat isolation af patienten, samt opsporing og eventuelt behandling af ikke-immune personer udsat for smitte. Til diagnostik af mæslinger er serologisk påvisning ikke tilstrækkeligt, og viruspåvisning ved PCR er nødvendigt. Viruspåvisning ved PCR-analyse er den hurtigste og sikreste metode til laboratoriediagnostik af mæslinger. Analysen foretages blandt andet på SSI.

Det nationale WHO Reference Laboratorie for Morbilli og Rubella på SSI varetager karakterisering (sekventering og typning) af samtlige mæslingevirus-RNA-positive prøver i Danmark. Da karakterisering af mæslingevirus er vigtigt i forhold til smitteopsporing og -kortlægning, bedes alle suspekte og bekræftede mæslingevirus-positive prøver sendt hertil så hurtigt, som praktisk muligt. Det anbefales at tage telefonisk kontakt til virologisk vagthavende på SSI (i dagtiden tlf. 40336379, efter kl. 15.30 til vagthavende epidemiolog tlf. 41317404) for at forberede laboratoriet på ankomst af prøver, og derved undgå unødig forsinkelse af diagnosen.

For yderligere detaljer se SSI's temaside om mæslinger.

Vaccination og profylakse efter eksposition

Vigtigste forebyggelse er MFR-vaccination. MFR-vaccination tilbydes i Danmark til alle børn ved 15 måneder og 4 år som en del af det danske børnevaccinationsprogram. Der er aktuelt ingen anbefaling om at fremrykke vaccinationstidspunktet, men ved ønske herom kan den første MFR-vaccine gives fra 12-månedersalder og stadig tælle med i vaccinationsprogrammet, også samtidig med 3. Pentavac og 3. Prevenar13.

Der kan ved sikker udsættelse for smitte, dvs. ved kontakt til et laboratoriebekræftet eller epidemiologisk linket tilfælde, gives MFR-vaccination inden for 3 døgn efter udsættelse for smitte og normalt human immunglobulin inden for 6 døgn som postekspositionsprofylakse (PEP) til ikke-immune kontakter. Afgrænsning af kontakter med behov for PEP foretages af vagthavende læge i Styrelsen for Patientsikkerheds stedlige Tilsyns- og Rådgivningsenhed. Udgiften dækkes derefter af regionen.

Se detaljer vedrørende profylakse efter eksposition her.

Anmeldelse

Fra 1. november 2023 er mæslinger, både ved bestyrket mistanke og ved bekræftede tilfælde, telefonisk meldepligtige til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn- og Rådgivning Øst/Vest, EPI-NYT 44b/2023. Bekræftede tilfælde af mæslinger er derudover skriftligt anmeldelsespligtig til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest samt til SSI. Dette gøres via det elektroniske indberetningssystem (SEI2). Se link for yderligere information og vejledning.

(K. M. Jørgensen, K.T. Franck, Virus Overvågning og Forskning, Nationalt Referencelaboratorium for Mæslinger og Rubella, L.K. Knudsen, J. Grau. P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, I. Brandenburg, Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Vest)

Leishmaniasis diagnosticeret i Danmark, 2011-2022

Leishmaniasis forårsages af parasitten Leishmania, som overføres til mennesker af sandfluer (af slægterne Phlebotomus og Lutzomyia). Sygdommen findes især i visse tropiske og subtropiske dele af verden, men også i dele af Sydeuropa. Der findes hovedsageligt tre sygdomsformer af leishmaniasis: Kutan leishmaniasis, som resulterer i sår på eksponerede områder af kroppen; mukokutan leishmaniasis, som påvirker slimhinderne, primært i næse og mund; samt visceral leishmaniasis, som særligt påvirker de indre organer, og som kan forårsage feber, vægttab og forstørrelse af lever og milt, og som uden specifik behandling kan være fatal. Det er vigtigt at være opmærksom på, at immunsupprimerede er i særlig risiko for alvorlige manifestationer, og infektionen kan være latent og først foranledige sygdom når immunsystemet bliver svækket.

I perioden 2011-2022 blev der i Danmark i Landspatientregisteret (LPR) registreret i alt 169 personer med en ICD10 diagnosekode (DB55) for leishmaniasis, svarende til i gennemsnit 14 personer om året. I samme periode blev der på Statens Serum Institut (SSI) foretaget i alt 1.941 tests for leishmaniasis, fordelt på 1.526 patienter. I alt drejede det sig om 590 PCR-tests til påvisning af Leishmania-DNA og 1.351 antistoftests til påvisning af viceral leishmaniasis, hvoraf i alt 121 var positive. Der har samlet for perioden været en gennemsnitlig positivrate på 17 % for PCR-tests (85/494 personer) og 1,4 % (17/1.254 personer) for antistoftests. Der har været en tendens til et stigende antal udførte antistofanalyser, dog med vedvarende lav positivrate. Derimod sås en stigning i positive PCR-tests op mod ca. 2017, hvorefter der sås et fald, og igen en tendens til stigning i 2022. Dette kan muligvis forklares med øget rejseaktivitet og/eller flere migranter fra 2016 og en nedsat rejseaktivitet under covid-19-pandemien.

Antal testede henholdsvis test-positive i forhold til køn og alder fremgår af tabel 1, og var geografisk jævnt fordelt over hele landet.

Forskellen i antal patienter med en diagnosekode (n=169) og antallet med en positiv mikrobiologisk test (n=91) skyldes formentlig, at en del patienter er diagnosticeret alene på baggrund af en histologisk undersøgelse.

Langt de fleste prøver til PCR-analyse var biopsier fra hud og sår, derefter blod og knoglemarv. Det totale antal testede og antallet af PCR-positive prøver fordelt på prøvemateriale ses i figur 1.

I Danmark var de hyppigste påviste arter Donovani kompleks (som omfatter L. donovani og L. infantum), efterfulgt af L. tropica, Viannia gruppen (L. braziliensis, L. guyanensis, L. panamensis og L. peruviana) og L. major og derefter sjældnere L. mexicana, L. aethiopica og L. lainsoni, figur 2. Prøver fra tre patienter lod sig ikke bestemme på artsniveau.

Der var 70 (70/85, 82 %) formodede tilfælde af kutan leishmaniasis, ni (9/85, 11 %) med formodet visceral og ét med formodet mukokutan leishmaniasis (1/85, 1 %) (resten uvisse; fem (5/85, 6 %)). Da kategoriseringen udelukkende er baseret på data fra prøvebestillinger samt testresultater fra SSI, skal den tages med forbehold. Antistoftests på de formodede tilfælde af visceral leishmaniasis var enten positive (6/7) eller gråzone (1/7).

Denne opgørelse er den første siden 2016 om leishmaniasis diagnosticeret i Danmark, EPI-NYT 51/2016. Opgørelsen savner dog vigtige informationer om ekspositioner og rejsehistorik, samt om symptomer og generel epidemiologi.
I den nye bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme i Danmark (Bekendtgørelse om anmeldelse af smitsomme sygdomme (retsinformation.dk)), som trådte i kraft per 1. november 2023, er Leishmania nu omfattet af den obligatoriske laboratoriebaserede overvågning, hvilket forventes at styrke overvågningen af leishmaniasis i Danmark.

(M. Zangenberg, R. Stensvold, H.V. Nielsen, Bakterier, Parasitter og Svampe, L.S. Vestergaard, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)