Uge 48 - 2024

World AIDS Day

Den 1. december er det World AIDS Day (WAD). En af de største hindringer for at nå verdensmålene er manglen på overholdelse af menneskelige rettigheder, som er årets tema for WAD. Med fokus på menneskerettigheder, er der håb om, at verden kan gøre en ende på AIDS som en trussel mod folkesundheden i 2030.

Selvom antallet af nye tilfælde af hiv er faldet på verdensplan med 39 % siden 2010, oplever tre regioner et stigende antal nye hiv-infektioner: Østeuropa, Latinamerika og Mellemøsten/Nordafrika.

Da andelen af sent testede i Danmark fortsat er høj, er det vigtigt at huske at teste de befolkningsgrupper, hvor netop menneskerettigheder, eller manglen på samme, fortsat spiller en stor rolle og kan være til hinder for test.

Hiv 2023

I 2023 blev der anmeldt 110 personer med nydiagnosticeret hiv, samt 117 personer der allerede var diagnosticeret i udlandet. Ligesom i 2022 blev der i 2023 anmeldt hiv hos et højt antal flygtninge fra Ukraine. Der blev anmeldt 56 hiv-positive ukrainere, hvoraf de 45 var kendt og i behandling fra hjemlandet. De øvrige 11 fik diagnosen hiv for første gang i Danmark.

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2023 henvises til årsopgørelsen over hiv 2023.

• Blandt de nydiagnosticerede var 60 enten danskere smittet i Danmark eller i udlandet, eller indvandrere smittet efter ankomsten til Danmark. De resterende 50 var indvandrere smittet før ankomsten til Danmark. Disse 50 kunne ikke være nået med danske hiv-forebyggelsestiltag.
• Blandt de nydiagnosticerede var 39 mænd, der har sex med mænd (MSM) og 56 heteroseksuelt smittede (HTX), hvoraf 28 var mænd og 28 var kvinder (heriblandt to transkvinder). De resterende 15 var anmeldt med anden (6) eller uoplyst smittemåde (9).
• 46 % af MSM og 33 % af HTX var smittet i Danmark.
• Blandt nydiagnosticerede MSM var 64 % indvandrede. Andelen var 63 % for HTX.
• Blandt MSM var 41 % sent testet. Det samme gjaldt for 66 % af HTX.
• Indvandrere, asylansøgere m.m. bør testes for hiv hurtigst muligt efter ankomsten til Danmark. Dette giver mulighed for hurtig behandling af hiv-positive og nedsætter risiko for videresmitte.
• Alle MSM, der ikke har kendt hiv, bør testes for hiv én gang om året. Desuden bør MSM, som har et aktivt sexliv, og som ikke konsekvent bruger kondom, testes for hiv og andre kønssygdomme hyppigere, fx hver 3. måned og eventuelt tilbydes PrEP (Pre Exposure Prophylaxis, hiv-medicin, der tages før eksposition). PrEP har vist sig at yde den suverænt bedste forebyggelse mod hiv, og kan tages til indtægt for den stærkt faldende forekomst af hiv blandt MSM i Danmark.
• Behandling straks efter diagnosen gør, at personer, der er erkendt hiv-positive, ikke udgør nogen risiko for videre transmission af hiv, idet velbehandlede hiv-positive ikke kan smitte.
• Forebyggelse af hiv-smitte inkluderer:
  o kondombrug
  o TasP (Treatment as Prevention, dvs. kun ubeskyttet sex med hiv-positive personer, der vides at være i effektiv behandling).
  o PrEP (Pre Exposure Prophylaxis, hiv-medicin, der tages før eksposition).
  o PEP (Post Exposure Prophylaxis, hiv-medicin der tages umiddelbart efter eksposition).
• Hiv-resistensforekomsten har ikke ændret sig væsentligt de senere år. Resistens mod non-nukleosidhæmmere (NNRTI-resistens) er langt den hyppigst forekommende.
• Ingen af de 130 patienter, der var undersøgt for resistens, havde resistens med en resistenscore ≥15 imod både emtricitabine (FTC) og tenofovir (TDF), de to nukleosidhæmmere (NRTI), som PrEP (Truvada^®) består af.

Fortsat fald i antallet af smittede i Danmark, men ingen fald i det samlede antal anmeldte hiv-tilfælde

Siden 2017 er der set et kraftigt fald i antallet af hiv-tilfælde anmeldt som smittet i Danmark, især blandt MSM, figur 1. Faldet er sammenfaldende med introduktionen af PrEP (PreExposure Profylakse, hiv-medicin, der gives forebyggende og forhindrer hiv-smitte), og er fortsat lige siden 2017.
Den stigning i antal anmeldte tilfælde, der blev observeret i 2022, skyldtes primært det store kontingent af ukrainske flygtninge, Danmark har taget imod, hvoraf nogle er hiv-patienter. Der er fortsat en del ukrainske hiv-positive anmeldt i Danmark i 2023, de fleste er dog tidligere testet i hjemlandet, og hører derfor ikke under gruppen ”nydiagnosticerede”, hvorfor de to øverste linjer ikke er parallelle.

Der blev anmeldt 39 MSM, 28 mænd der har sex med kvinder (MSK), 30 kvinder som har sex med mænd, herunder to transkvinder (KSM), fire personer var anmeldt med andre smittemåder og ni var anmeldt med ukendt smittevej.
Ud af de 39 MSM var 13 (33 %) født i Danmark og smittet i Danmark, 12 (31 %) var født i udlandet og smittet efter ankomsten til Danmark, mens én (2 %) var født i Danmark og smittet i udlandet. Disse 26 udgør antallet af MSM, for hvem forebyggelsesindsatsen i Danmark ikke har slået til (67 %). De sidste 13 (33 %) var født i udlandet og smittet før ankomsten til Danmark. De 39 nydiagnosticerede MSM såvel som de 14 danskfødte MSM er de laveste antal MSM, der er registreret, siden overvågningen af hiv begyndte i 1990.

CD4-tal ved diagnosen – sent testede

Andelen af sent testede var 56 % i 2023, og er således faldet lidt siden 2022, hvor den var 60 % (andelen var mellem 47 % og 55 % i 2018-2021).
Der er stor forskel på andelen af sent testede, beroende på smittemåde og herkomst. Blandt alle MSM var andelen af sent testede 41 % (16 ud af 39). Blandt MSM født i udlandet var andelen af sent testede 35 % i 2023, mens den var 54 % for MSM født i Danmark. Det er første gang, MSM født i Danmark har en højere andel sent testede end MSM født i udlandet. Dette kan forklares med, at de MSM, der ikke er i PrEP-behandling i Danmark, tilhører en mindre ressourcestærk og/eller mindre selverkendt gruppe, der – ud over ikke at modtage PrEP - ikke følger rådet om at blive hiv-testet hvert år. Der er således færre og færre danske MSM, der bliver diagnosticeret med hiv, til gengæld bliver de diagnosticeret senere.

Forebyggelsespotentialer

Gennem en årrække er antallet af nye hiv-diagnoser i Danmark faldet. Medvirkende hertil er den hyppige testning af især MSM, den tidlige behandlingsstart (TasP, Treatment as prevention), som forhindrer de behandlede hiv-positive i at smitte videre, og – især – PrEP (Pre Exposure Prophylaxis, hiv-medicin, der tages før eksposition, som tilbydes til MSM).

For yderligere at forhindre hiv-smitte blandt MSM, er det vigtigt, at den læge, der finder en MSM positiv for gonorré, syfilis eller klamydia/LGV tester vedkommende for hiv, og – hvis han er hiv-negativ - tilbyder patienten PrEP. Sundhedsstyrelsen har i 2024 opdateret specialeplanen for infektionsmedicin, således at PrEP nu kan udleveres på hovedfunktionsniveau. Der kan for nogle MSM være en barriere mod selv at tage initiativ til at søge PrEP-behandling, hvorfor lægerne med fordel kan foreslå dette.

Ligeledes kan det at være biseksuel muligvis have en negativ indflydelse på patientens initiativ til at søge såvel hiv-test som PrEP-behandling, hvilket personalet på teststederne også bør være opmærksomme på.

Hvad angår heteroseksuelt overført hiv, er det især vigtigt at teste indvandrere fra lande med høj forekomst af hiv hurtigt efter ankomsten. Sundhedsstyrelses vejledning fra 2013 anfører, at personer fra Afrika, Asien, Sydamerika og Østeuropa bør overvejes hiv-testet ved første kontakt med sundhedsvæsenet, uanset årsag til kontakten.

Det kan være vanskeligt at identificere personer i risiko for hiv-smitte blandt danskfødte heteroseksuelle.
Der er dog nogle muligheder for at forebygge smitte i denne gruppe. Det kan være enlige, der tager på ”sexferie” til Østen eller Afrika, eller personer der frekventerer swingerklubber. Desuden har der i 2023 været en relativt stor andel anmeldte HTX-smittede, hvor der har foreligget oplysninger om hjemløshed, prostitution m.m. Hiv er således i højere grad blevet en sygdom, der har social slagside, hvor det i Danmark tidligere var en sygdom, der oftest blev diagnosticeret blandt ressourcestærke, selvbevidste MSM.

For at forebygge videresmitte fra personer med ikke-erkendt hiv, skal lægerne endvidere være opmærksomme på patienter med såkaldt signal-sygdomme/indikator-sygdomme, for eksempel hepatitis (A, B, C), analkræft m.m.

Boks 1. Det estimerede antal hiv-positive i Danmark, den udiagnosticerede andel samt antallet af sent testede pr. 31. december 2023

Tallene er nedjusteret i forhold til tidligere estimater, og nedenstående er dels lavet ved hjælp af ECDC´s model for incidensberegninger, som har et stort konfidensinterval, dels ved hjælp af tal fra den Danske Hiv Kohorte (DHK). Nedjusteringen ligger indenfor rammerne af ECDC-modellen, men flugter nu i højere grad de faktiske tal fra DHK.

(S. Cowan, C. Eves, M. Wessman, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, J. Fonager, M. Bennedbæk, R. Datcu, Afdeling for virus- og mikrobiologisk specialdiagnostik).