Uge 47 - 2024

Akut og kronisk hepatitis B og C, 2023

Hepatitis B

For en detaljeret epidemiologisk gennemgang henvises til årsopgørelsen om akut og kronisk hepatitis B 2023.

Akut hepatitis B

Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse modtog ni anmeldelser af personer med akut hepatitis B i 2023. Til sammenligning blev der anmeldt ti tilfælde i 2022. Hovedparten af de akutte tilfælde var smittet i Danmark, og den hyppigste smittemåde var seksuel smitte. Samlet set har der ikke været nogen ændring i det årlige antal tilfælde af akut hepatitis B over i hvert fald de seneste 10 år. Medianalderen for akutte tilfælde var i 2023 42 år (spændvidde 20-72 år).

Kronisk hepatitis B

Der blev i 2023 anmeldt 99 tilfælde af kronisk hepatitis B. Der sås en lille stigning af tilfælde fra 2022 til 2023, men samlet set er tendensen faldende, figur 2.

Langt størstedelen af de anmeldte tilfælde af kronisk hepatitis B i 2023 var af udenlandsk herkomst og var formodet smittet før ankomst til Danmark, de fleste af disse formentligt fra fødslen. Der sås dog også få tilfælde af nosokomiel smitte (smitte pådraget i hospitalsmiljø) i udlandet, ingen i Danmark.

I 2023 var 57% af de anmeldte tilfælde af kronisk hepatitis B kvinder. Medianalderen for kvinder var 34 år (spændvidde 19-63 år), og for mænd 42 år (spændvidde 23-78 år). Det bør bemærkes at overvægten af kvinder anmeldt med kronisk hepatitis B er påvirket er den systematiske screening af gravide.

Lidt over halvdelen af de kvinder der blev anmeldt med kronisk hepatitis B var fundet via den generelle screening af gravide. Ingen børn blev anmeldt som smittet ved fødslen i Danmark i 2023.

Hepatitis C

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2023 henvises til årsopgørelse over akut og kronisk hepatitis C.

I 2023 modtog Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse i alt 211 anmeldelser af hepatitis C.

Akut hepatitis C udgjorde i 2023 seks tilfælde (alle mænd). Til sammenligning blev der i 2022 anmeldt 11 tilfælde af akut hepatitis C.

I 2023 blev der anmeldt 205 tilfælde (71% mænd) af kronisk hepatitis C. Til sammenligning blev der i 2022 anmeldt 196 tilfælde.

Intravenøst stofbrug var fortsat den hyppigste smittemåde. Der blev også anmeldt tilfælde, hvor smittemåden var vurderet som seksuelt overført, samt nosokomiel smitte i udlandet.

Antallet af anmeldte tilfælde af hepatitis C var i 2023 på stort set samme niveau som i 2022 men samlet set faldende siden 2007, figur 3.

Medianalder

Medianalderen for kronisk smittede er steget jævnt siden år 2000 og indtil år 2016. Siden da har medianalderen været stationær omkring alderen 50 år. For akut smittede er medianalderen steget indtil 2012 og har siden været lidt vekslende, men gennemgående uændret omkring 40 år. Tallene for akut smittede tilfælde er dog små, hvilket kan forklare fluktuationerne fra år til år, figur 4.

Region og landsdel

Incidensen for de anmeldte tilfælde af hepatitis C var i 2023 højest i Vest- og Sydsjælland (10,5 per 100.000 indbyggere), og det var også her, at den største stigning sås (fra 18 tilfælde af kronisk hepatitis C i 2022 til 62 tilfælde i 2023). Den markante stigning i Vest- og Sydsjælland kan forklares med, at over halvdelen af de anmeldte tilfælde enten var fundet via ”call-back” (personer som er kendt med hepatitis C, men som aldrig har fået behandling, kontaktes og sættes i behandling) eller som en del af Projekt C, som er et udekørende team i Region Sjælland, der opsporer, tester og behandler borgere i regionen, der er smittet med hepatitis C. Projekt C startede i medio 2021. Tilsvarende sås en stigning i Vestjylland (13 tilfælde i 2022 til 26 tilfælde i 2023).

Migranter

Antal anmeldte tilfælde af hepatitis C blandt personer fra Ukraine, som var indrejst til Danmark i løbet af 2022 og 2023, var fortsat stigende i 2023. I 2022 blev der anmeldt 11 tilfælde blandt personer fra Ukraine, som var indrejst til Danmark i samme år, og i 2023 blev der anmeldt 18 tilfælde af personer, som var indrejst til Danmark i 2022 eller 2023.

Opsummering

Forekomsten af akut hepatitis B har samlet set været stagneret siden 2014, mens forekomsten af kronisk hepatitis B har været jævnt faldende i samme tidsrum.

For hepatitis C har forekomsten af akut hepatitis C været stagneret i opgørelsesperioden fra 2004. Forekomsten af kronisk hepatitis C har fra et toppunkt i 2008 med 416 tilfælde været jævnt faldende fra 2014 indtil 2019, hvorefter der er set en mindre stigning i de efterfølgende år. Denne stigning kan dog ikke kun forklares med en reel stigning i forekomst, men skal også ses som et udtryk for øget opmærksomhed på screening og behandling i risikogrupper og flere aktive projekter indenfor disse områder.

Over den seneste 10-årsperiode er der ikke sket en afgørende ændring de risikogrupper, der rammes af henholdsvis hepatitis B og C. For hepatitis B er størstedelen af de anmeldte tilfælde blandt personer af anden herkomst end dansk, som formodes smittet ved fødslen inden ankomst til Danmark. For hepatitis C er den største risikogruppe personer med dansk herkomst, som er smittet ved intravenøst stofbrug.

En stor del af de anmeldte tilfælde af hepatitis C er fundet via aktiv opsporing i risikogrupper. Den aktive opsporing gør, at vi kommer nærmere på elimination af hepatitis C inden 2030, som er en del af WHO’s verdensmål. Der er dog fortsat behov for at få anmeldt de tilfælde af hepatitis C, der påvises sporadisk og ikke som led i screeningsindsatser.

Anmeldelser af hepatitis B og C beror fortsat på papir- eller elektronisk anmeldelse af hvert enkelt tilfælde foretaget af de behandlende læger eller andet sundhedspersonale. Dette kan medføre underrapportering af disse tilfælde. Statens Serum Institut har i en periode arbejdet med at etablere en laboratoriebaseret overvågning af hepatitis B og C. Når denne er færdigetableret, vil det medføre en mere retvisende overvågning af sygdommene i landet.

(L.H. Holm, A. Koch, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)