Uge 46 - 2024

DANMAP 2023

DANMAP-programmet overvåger antibiotikaforbrug og -resistens i bakterier fra mennesker, dyr og fødevarer i Danmark. DANMAP-samarbejdet har eksisteret siden 1995 og udgiver årligt nye rapporter, som beskriver de væsentligste fund vedrørende forbruget af antibiotika og forekomsten af antibiotikaresistens.

Nedenfor beskrives de vigtigste fund fra året 2023.

Antibiotika til mennesker

I 2023 var det samlede humane forbrug af antibiotika på 16,54 definerede døgndoser per 1.000 indbyggere per dag (DID), hvilket er 6,6% højere end 2022, EPI-NYT 44a/2023 , og 6,3% lavere end for 10 år siden (17,64 DID i 2014). Således var antibiotikaforbruget i 2023 højere end forbruget i 2019 (15,77 DID), før COVID-19 pandemien ramte.

Antibiotika til børn

I primærsektoren var forbruget af antibiotika 14,56 DID, hvoraf penicillinerne udgjorde 67 %. Forbruget af antibiotika til børn i primærsektoren er steget markant siden 2021. Forbruget til de yngste børn mellem 0-4 år, defineret som antal unikke personer i aldersgruppen, som har fået mindst én recept på antibiotika, var 298 patienter per 1.000 indbyggere, hvilket er 13,6% højere ind i 2019 (262,4 patienter per 1.000 indbyggere). For de lidt ældre børn mellem 5-9 år er forbruget steget med 51 % i samme periode fra 130 til 197 patienter per 1.000 indbyggere i hhv. 2019 og 2023, figur 1.

I vinteren 2022-2023 nåede den sædvanlige top i forbruget af antibiotika et højere niveau end observeret i 2018-2019. Dette skyldtes sandsynligvis en tidlig RSV-epidemi og influenzasæson samt et udbrud af Gruppe A Streptokok-infektioner, figur 2. De virale infektioner kan lede til sekundære bakterielle infektioner, som kræver behandling med antibiotika, og dermed bidrage til det forhøjede forbrug af antibiotika.

Antibiotika til ældre

Forbruget af antibiotika til ældre, som bor på plejehjem, var 90 % højere end forbruget til ældre, som bor i eget hjem. Den største forskel ses i forbruget af antibiotika til behandling af urinvejsinfektioner. Forskellen ses på trods af, at antibiotikaforbruget på plejehjem faldt med 28 % fra 2017 til 2023, fra 2.540 recepter/1.000 indbyggere til 1.819 recepter/1.000 indbyggere. I samme periode faldt forbruget af antibiotika til ældre, som bor i eget hjem, med 16 % fra 1.144 recepter/1.000 indbyggere til 957 recepter/1.000 indbyggere.

Antibiotika til hospitalspatienter

Tendensen i udviklingen af forbruget af antibiotika på hospitalerne er afhængig af den anvendte måleenhed. I modsætning til forbruget af antibiotika i primærsektoren, er forbruget på hospitalerne det seneste årti steget fra 99,40 til 135,66 DDD/100 sengedage og fra 502,6 til 569,02 DDD/100 indlæggelser. Målt i DDD/1.000 indbyggere/dag viste forbruget dog mindre markante ændringer i 2023 sammenlignet med for ti år siden.

Den observerede stigning målt i DDD/100 sengedage var drevet af et stigende forbrug af penicilliner kombineret med beta-lactamase-hæmmere (90 % stigning fra 2014 til 2023) og et stigende forbrug af beta-lactamase-resistente penicilliner (66 % stigning). I samme periode faldt forbruget af kritisk vigtige antibiotika (cephalosporiner, fluorquinoloner og carbapenemer) med 17 %, figur 3.

Antibiotika i restordre

Forsyningen med antibiotika er i stigende grad udfordret af leveringsvanskeligheder. I 2022 var kombinationen af penicillin/beta-lactamasehæmmere ikke tilgængelig i juli og august på grund af leveringsvanskeligheder. Der blev dog indkøbt cirka 70.000 DDD penicillin/beta-lactamasehæmmere på udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen for at dække behovet på hospitalerne (4.000 DDD indkøbt på udleveringstilladelse i 2019-2021).

I 2023 var nitrofurantoin ramt af langvarige leveringsvanskeligheder, og selv med indkøb på udleveringstilladelse, var det ikke muligt at dække det samlede behov. Forbruget af andre antibiotika til behandling af urinvejsinfektion steg således i samme periode.

Antibiotikaresistens i kliniske bakterier hos mennesker

Forekomsten af invasive bakterielle infektioner i Danmark var 12.205 tilfælde for de overvågede arter i 2023, figur 5. Forekomsten har været stigende i en lang årrække, men synes at være nået et stabilt niveau siden 2021. Sammenlignet med for 10 år siden er antallet af invasive bakterielle infektioner steget med 25 % (9.790 tilfælde i 2014). Escherichia coli var fortsat den mest hyppige årsag til invasive infektioner (50 % af alle tilfælde) i 2023, efterfulgt af Staphylococcus aureus og Klebsiella pneumoniae.

Vaccinationsindsatsen, både blandt børn og ældre/risikogrupper, har ført til en nedadgående forekomst af invasive infektioner med Streptococcus pneumoniae (709 tilfælde i 2014, 602 tilfælde i 2023), med markante fald i 2020 og 2021 (hhv. 363 og 333 samlede tilfælde) under covid-19 pandemien. Siden da er forekomsten steget igen i vinteren 2022-2023.

Efter faldende resistensforekomster i en lang række overvågede bakteriearter under covid-19-pandemien, har resistensraterne siden 2022 været enten stabile eller stigende, men på et fortsat lavt niveau. Det er dog fortsat vigtigt at fokusere på at nedbringe antibiotikaforbruget, samt at behandle med så smalspektrede antibiotika som muligt.

Efter en betydelig nedgang i antal tilfælde af ESBL- og pAmpC-producerende E. coli i blodbanen fra 2020 til 2021 (hhv. 352 og 254 tilfælde), steg antallet til 346 i 2023 svarende til samme niveau som 2022 (336 tilfælde). Sammenlignet med 2021 er forekomsten steget med 36 %. CTX-M-15 forblev det hyppigste ESBL-enzym og var til stede i 57 % af tilfældene. Overvågning af disse E. coli er vigtig, idet ESBL- og/eller AmpC-positive bakterier er resistente over for de fleste betalaktam-antibiotika.

Det bør bemærkes, at resistensforekomsten mod piperacillin-tazobactam i K. pneumoniae er steget i de sidste 10 år og har overskredet 10 % både i invasive infektioner (8,1 % i 2014, 10,5 % i 2023) og urinvejsinfektioner (6,0 % i 2014 og 10,5 % i 2023) hos indlagte patienter.

Kombineret resistens over for 3. generations cefalosporiner, ciprofloxacin og gentamicin, forblev lav både for E. coli og K. pneumoniae i invasive infektioner (hhv. 1,2 % og 1,9 % i 2023).

Antal carbapenemase producerende-organismer (CPO) steg med 50 % i 2023 (589 tilfælde) sammenlignet med 2022 (392 tilfælde). Den primære årsag til denne stigning er udbrud på danske hospitaler. Herudover bidrager intensiveret screening og modtagelse af ukrainske patienter også til stigningen, figur 6.

Det er bekymrende, at der fortsat er høj smittespredning på hospitalerne. Det er derfor vigtigt fortsat at have fokus på de generelle og supplerende infektionshygiejniske forholdsregler i det daglige arbejde.

Mens der har været et fald i antallet af invasive infektioner med enterokokker siden 2022, er antallet af vancomycinresistente enterokokker (VRE) steget frem til 2022. I 2023 faldt forekomsten af VRE fra 845 isolater i 2022 til 722 isolater (17 % fald). Faldet i 2023 bør ikke føre til negligering af infektionsforebyggelses- og kontrol for at forebygge smitte og udbrud.

Efter et fald i antallet af methicillinresistente S. aureus (MRSA)-tilfælde under covid-19-pandemien steg antallet med 20 % i 2023 (3.649 tilfælde) sammenlignet med 2022 (2.982 tilfælde). MRSA-screening udgjorde 45 % af tilfældene, mens infektioner udgjorde 55 %. Der blev registreret 41 MRSA-udbrud på hospitaler, plejehjem og andre institutioner med i alt 199 tilfælde, hvoraf 80 var infektioner. Heraf udgjorde bakteriæmier 39 tilfælde, hvoraf ni tilfælde var husdyrrelaterede.

Sammenhæng mellem antibiotikaforbrug og -resistens

I løbet af det sidste årti har mængden og sammensætningen af antibiotikaforbruget til mennesker ændret sig, efterfulgt af ændringer i resistensmønstre. Eksempelvis kan nævnes den stejle stigning i forbruget af penicilliner og beta-lactamasehæmmere på hospitaler og den samtidige stigning i resistens over for piperacillin-tazobactam i invasive Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae fra humane infektioner, figur 7a. På den anden har et faldende forbrug af fluoroquinoloner (ciprofloxacin) været efterfulgt af lavere resistens over for disse antibiotika i invasive Escherichia coli og Klebsiella pneumoniae, figur 7b.

Antibiotikaforbrug og -resistens i den veterinære sektor

På den veterinære side er der også sket væsentlige ændringer i forbruget af antibiotika og i resistensen i bakterier fra produktionsdyr og fødevarer. Eksempelvis kan nævnes, at i kølvandet på forbuddet mod zinkoxid i svineproduktionen, steg forbruget af antibiotika til smågrise i 2023. Især forbruget af aminoglykosiderne neomycin og apramycin steg markant. Samtidig steg resistensen over for aminoglykosider, især neomycin og gentamicin, i hæmolytiske E. coli og Salmonella enterica udvundet fra grise.

Læs meget mere om forbruget af antibiotika til dyr i DANMAP 2023 kapitel 4 og om resistens i bakterier fra produktionsdyr og fødevarer i kapitel 6, 7 og 9.

Vil du vide mere?

Statens Serum Institut og DTU Fødevareinstituttet inviterer til DANMAP-seminar den 18. november 2024, hvor der vil være fokus på væsentlige resultater fra DANMAP, udfordringer i antibiotikabehandling af mennesker og dyr samt anvendeligheden af DANMAP i virkelighedens verden.

Seminaret finder sted på Statens Serum Institut og online fra kl. 10.30 til 15.00. Seminaret er relevant for alle fagpersoner, der enten udskriver antibiotika eller interesserer sig for antibiotikaforbrug og -resistens i Danmark. Tilmelding er nødvendig via dette link: DANMAP seminar om antibiotikaforbrug- og resistens (ssi.dk).

DANMAP 2023 rapporten kan allerede nu findes på www.danmap.org. Fra den 18. november kan Summary DANMAP 2023 også findes på hjemmesiden.

(M. Attauabi, U.W. Sönksen, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe)