Uge 40/41b - 2024

Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis, 2023

• I 2023 blev der i gravidscreeningen fundet 94 gravide med hepatitis B, 20 med hiv og 10 med konfirmeret syfilis.
• I 2023 var 15 af de 20 gravide med hiv allerede kendt med hiv og i behandling.
• Syv ud af de 10 gravide kvinder med syfilis var danske.
• Alle gravide, også gravide der er kendt med hepatitis B, skal screenes for alle tre sygdomme, da et positivt testsvar fra gravidscreeningen medfører handling på fødegangen.
• Alle gravide med hepatitis B, syfilis eller hiv skal henvises til en specialafdeling.
• Jordemødre og andet sundhedspersonale, der vaccinerer nyfødte af hepatitis B-bærermødre mod hepatitis B, skal registrere dette i FMK (Fælles Medicinkort) / DDV (Det Danske Vaccinationsregister).
• Egen læge skal færdigvaccinere børn født af hepatitis B-bærermødre og sørge for serologisk undersøgelse af vaccinationseffekt hos børnene en måned efter endt vaccinationsserie.

Screening af gravide for hepatitis B-virus (HBV) blev indført 1. november 2005, og for hiv og syfilis 1. januar 2010. Der foreligger nu en årsopgørelse for 2023.

I 2023 blev der udført 62.705 blodtypeanalyser blandt gravide kvinder. Stort set alle disse (99,9 %) blev undersøgt for både hepatitis B-virus, hiv og syfilis.
Langt de fleste gravide kvinder vælger således at tage imod tilbuddet om at blive screenet for hepatitis B, hiv og syfilis, og på den måde muliggøres, at næsten alle potentielle tilfælde af mor-barn-smitte med de tre sygdomme kan forhindres. Dette gør Danmark til et unikt land, og er helt i tråd med WHO´s mål om tripelelimination af kongenit syfilis, hiv og hepatitis B. Noget som er særdeles relevant i dag, hvor antallet af tilfælde af kongenit syfilis eksploderer i lande som fx USA.

Alle påviste tilfælde af hiv, hepatitis B og syfilis skal indberettes via SEI2-systemet.

Alle de kvinder, der blev fundet med hepatitis B i gravidscreeningen i 2023 var født i udlandet eller andengenerationsindvandrere født i Danmark før indførelsen af den generelle gravidscreening. I 2023 var 70 % af gravide fundet med syfilis danske. Dette viser, at syfilis i Danmark ikke udelukkende er en sygdom blandt mænd, der har sex med mænd, eller immigranter fra lande med høj forekomst, men atter er introduceret blandt heteroseksuelle danskere.

I 2023 fik fire kvinder aldrig foretaget en udvidet, konfirmatorisk syfilistest trods flere forsøg på opsporing af patienterne.

Ved positivt svar på screeningsundersøgelsen bør den gravide informeres om, at de fleste positive screeningsprøver er falsk positive, men at der skal foretages en udvidet analyse for at be- eller afkræfte resultatet.

Den gravide bør ligeledes orienteres om, at hun – hvis hun har syfilis, hiv eller hepatitis B - kan behandles, så barnet ikke smittes. Desuden bør den gravide orienteres om vigtigheden af, at hendes seksualpartner(e) også undersøges og, om fornødent, behandles.

Den praktiserende læges opgaver i forbindelse med gravidscreeningen

Den praktiserende læges opgaver i forbindelse med screeningen fremgår af tabel 1.

Alle gravide skal tilbydes screening for både hiv, hepatitis B og syfilis

Selv hvis det er kendt for den gravide og dennes praktiserende læge, at vedkommende har hiv eller kronisk hepatitis B, er det vigtigt, at den gravide tilbydes fuld gravidscreening. Dette skyldes, at kommunikationen mellem Statens Serum Institut (SSI) og fødeafdelingerne, der skal adviseres om at give, og senere skal dokumentere, at der er givet hepatitis B-vaccine og immunglobulin til de nyfødte af bærermødre, hviler på de oplysninger, SSI modtager fra laboratorierne, der udfører gravidscreenings-blodprøverne.

Gravide, der er udokumenterede immigranter, har mulighed for at blive tilset af en læge på en af Røde Kors’ sundhedsklinikker i København og Århus. Her tilbydes også gravidscreening, men dette er ikke omfattet af det offentlige tilbud om svangreomsorg. Fødeafdelingerne skal være opmærksomme på at tage blodprøver med henblik på test for syfilis og hepatitis B, samt en hiv-hurtigtest, hvis en fødende med ukendt status indlægges. Se Sundhedsstyrelsen; Vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, human immundeffekt virus (hiv) og syfilis.

Gravide med positive testresultater skal henvises til specialafdeling

Det er vigtigt, at de praktiserende læger henviser gravide patienter, der har fået påvist en af de tre infektioner, til specialafdeling, også selvom vedkommende ikke har symptomer på infektion, tabel 1. Ligesom den gravide skal behandles for hiv og syfilis, vil gravide med høj HBV-virusmængde (>106 IU/ml) ofte kunne tilbydes behandling omkring uge 28, hvilket kan nedsætte risikoen for intrauterin transmission, jf. retningslinjer for behandling af hepatitis udarbejdet af Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi.

Den gravides partner og øvrige børn bør indkaldes til blodprøve i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B-virus, hiv og syfilis.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2013 om hiv og hepatitis B- og C-virus, skal alle børn født af HBV-bærermødre, der vaccineres mod hepatitis B ved fødslen og senere hos egen læge, undersøges for både vaccinationseffekt og for aktuel infektion en måned efter endt vaccinationsserie, tabel 1, dvs. når barnet er 13-15 måneder. Dette skal ske, fordi nogle børn smittes intrauterint, og i disse tilfælde har vaccinen ingen effekt. Det påhviler den praktiserende læge at arrangere denne undersøgelse, tabel 1. Er barnet smittet, henvises til børneafdelingen. Er barnet utilstrækkeligt dækket (anti-HBs <10 IU/L) på trods af vaccinationerne, kan der gives endnu en vaccine, hvorefter der måles antistoffer en måned senere. Hvis der fortsat er utilstrækkelig beskyttelse, henvises til en børneafdeling. Statens Serum Institut udsender påmindelsesbreve til de praktiserende læger om vaccination mod hepatitis B af børn født af hepatitis B-bærermødre samt om efterfølgende testning af børnene, EPI-NYT 25/2024.

Hepatitis B-vaccination skal registreres allerede ved fødslen i FMK/DDV

Det er lovpligtigt for læger, sygeplejersker og jordemødre, der administrerer vaccinen, at registrere dette i FMK/DDV.

Det har tidligere været et problem, at nyfødte først var at finde i FMK/DDV nogle dage efter fødslen. Dette er ændret, således at børnene nu kan slås op på det tildelte cpr-nummer straks efter fødslen.

Hepatitis B-vaccination oprettes under “Opret vaccination”, og vaccinationsforløbet ”Hepatitis B post-eksposition til nyfødte” oprettes under ”Opret vaccinationsforløb” i FMK/DDV. Det er ikke muligt at registrere Hepatitis B-immunglobulin i FMK/DDV, da det ikke er en vaccine.

Når der oprettes vaccinationsforløb, vil både barnets forældre og den praktiserende læge automatisk kunne se datoerne for, hvornår den næste vaccination skal gives.

Påmindelsesbreve om vaccination af børn født af kvinder med kronisk hepatitis B

Påmindelsesbreve om vaccination af børn født af kvinder med kronisk hepatitis B blev fra juni 2024 udsendt via e-Boks til børnenes mødre og deres praktiserende læger. Den nye udsendelsesprocedure vil sikre, at begge parter fortsat bliver mindet om den vigtige vaccination, samt bidrage til den digitaliseringsproces som skal gøre arbejdet lettere. Læs mere om den nye udsendelsesprocedure og intervallerne for hvornår der udsendes påmindelsesbreve i EPI-NYT 25/2024.

(L.H. Holm, S. Cowan, M. Wessman, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)