Uge 18 - 2024

Invasiv pneumokoksygdom 2020-2023

• Forekomsten af invasiv pneumokoksygdom var historisk lav under covid-19-pandemien i 2020 og 2021 (hhv. 369 og 353 tilfælde), men steg igen i 2022 og 2023 (hhv. 553 og 622 tilfælde) og er nu næsten på niveau med 2019 (639 tilfælde).
• I perioden april 2020 til januar 2023 har der været et midlertidigt vaccinationsprogram med en 23-valent pneumokokvaccine (PPV23) til voksne med øget risiko for alvorlig pneumokoksygdom.
• De hyppigste serotyper i perioden 2020-2023 var serotype 8, 3, 22F, 9N og 24F. Der blev i perioden registreret et markant fald og stabilisering i antallet af tilfælde forårsaget af serotype 8, mens serotype 3 i 2022 og 2023 er steget og nu giver anledning til flere tilfælde end før covid-19-pandemien.
• To nye konjugerede pneumokokvacciner er blevet godkendt til både børn og voksne, Vaxneuvance (PCV15) og Prevenar 20, tidligere Apexxnar, (PCV20).

Pneumokokker (Streptococcus pneumoniae) kan findes naturligt i næsesvælgrummet uden at give anledning til sygdom (kaldet bærertilstand), dette forekommer hyppigere hos børn end hos voksne. Derudover kan pneumokokker give anledning til eksempelvis lungebetændelse og akut mellemørebetændelse. Hvis pneumokokker findes i blod, spinalvæske eller et andet normalt sterilt sted, kaldes sygdommen invasiv pneumokoksygdom (IPS).

IPS er laboratoriemeldepligtig, og den laboratoriebaserede overvågning danner grundlag for Årsopgørelsen for invasiv pneumokoksygdom 2020-2023, der indeholder en mere detaljeret beskrivelse af forekomsten af IPS i perioden.

Forekomst af IPS i 2020-2023

Forekomsten af IPS har været støt faldende for alle aldersgrupper siden indførelse af pneumokokvaccination i børnevaccinationsprogrammet i 2007. Faldet skyldes dels en direkte effekt hos de mindste børn (<2 år) samt en indirekte effekt hos de voksne. Den indirekte effekt tilskrives, at vaccinen, der anvendes i det danske børnevaccinationsprogram, en såkaldt konjugeret vaccine, er i stand til at reducere bærertilstanden hos vaccinerede og dermed mindske risikoen for at smitte andre.

I 2020 og 2021 var forekomsten af IPS historisk lav med hhv. 369 tilfælde og 353 tilfælde, figur 1. Det svarer til fald på hhv. 42 % og 45 % i forhold til 2019, som havde det hidtil laveste antal med 639 tilfælde. Det markante fald i 2020 og 2021 tilskrives i høj grad restriktioner indført i forbindelse med covid-19-pandemien, som også resulterede i nedsat smitte med andre infektionssygdomme. Faldet var tydeligst hos de ældre, mens der ikke blev registreret samme tendens hos børn under 2 år. Det skal dog bemærkes, at der kun var mellem 12 og 20 tilfælde årligt i perioden 2020-2023 i denne aldersgruppe. I 2022 og 2023 steg det samlede antal af tilfælde igen til hhv. 553 og 622 tilfælde, og nærmer sig nu niveauet fra før covid-19-pandemien.

For langt de fleste tilfælde af IPS blev pneumokokker påvist i blodet, mens en mindre andel, 11 % i 2020-2023, fik påvist pneumokokker i spinalvæsken.

Midlertidigt vaccinationsprogram

I perioden april 2020 til januar 2023 blev personer på 65 år og derover samt risikogrupper under 65 år tilbudt vaccination med en 23-valent pneumokokvaccine, PPV23. Blandt personer på 65 år og derover var tilslutningen omkring 75 %. Et studie baseret på danske tal har vist, at vaccinen i perioden 15. juni til 18. september i denne målgruppe var 58 % (95 % CI: 21–78 %) effektivt mod IPS forårsaget af de serotyper, som vaccinen indeholder.

I 2022 blev to nye konjugerede pneumokokvacciner til personer, der er fyldt 18 år, godkendt i Danmark. Begge vacciner er siden også blev godkendt til børn ned til 6-ugersalderen. Det drejer sig om en 15-valent vaccine (PCV15) og en 20-valent vaccine (PCV20).

Der ydes klausuleret tilskud til visse vacciner for specifikke grupper, og der henvises til SSI’s hjemmeside for vejledning om vaccinationsmuligheder mod pneumokokker.

Serotyper

Pneumokokker opdeles i serotyper, hvoraf der findes flere end 100 forskellige. Blandt prøver med kendt serotype, var serotype 8 i perioden 2013-2021 den hyppigste forekommende blandt personer med IPS, figur 2. Den højeste forekomst var i 2017 og 2018 med 194 tilfælde hvert år. I 2020 faldt antallet drastisk og har i årene 2020-2023 ligget mellem 73 og 83 tilfælde. Denne udvikling kan hænge sammen med, at vaccinen (PPV23), som blev tilbudt i det midlertidige vaccinationsprogram til voksne, dækker serotype 8.

Forekomsten af IPS forårsaget af serotype 3 faldt også i 2020 og 2021, men steg kraftigt i 2022 og 2023 og ligger nu på det højeste antal i hele perioden 2000-2023. Denne udvikling er sket på trods af, at serotype 3 er dækket af både Prevenar 13, som blev inkluderet i det danske børnevaccinationsprogram i 2010 og PPV23, samt de to nye vacciner PCV15 og PCV20.

Udover serotype 3 og serotype 8 var serotyperne 22F, 9N og 24F blandt de hyppigste i 2020-2023.

(F. K. Lomholt, P. Valentiner-Branth, T. Dalby, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, H.-C. Slotved, K. Fuursted, Bakterier, Parasitter og Svampe, C. S. Jørgensen, Afdeling for Mikrobiologisk Diagnostik og Virologi)