Uge 51a - 2023

Syfilis 2022

Syfilis 2022

  • I 2022 blev der til Meldesystemet for Infektiøse Sygdomme (MIS) anmeldt 676 syfilistilfælde, hvoraf 80 % forekom blandt mænd der har sex med mænd (MSM).

  • Langt de fleste tilfælde af syfilis, både blandt mænd og kvinder, var erhvervet i Danmark.

  • Syfilis er til en vis grad knyttet til hiv blandt MSM, men for alle syfilis-anmeldte MSM, der var meldt som hiv-positive i 2022, var deres hiv-status allerede kendt. Til gengæld var der ni heteroseksuelt smittede, der var anmeldt med samtidig hiv, hvoraf tre var nypåviste.

  • Syfilis forekom hyppigst i alderen 30-49 år; medianalderen var 41 år for mænd, mens den for kvinder var 38 år.

  • I 2022 blev 12 af de 70 anmeldte tilfælde med syfilis hos kvinder fundet hos gravide, heraf var seks danskfødte kvinder. Der blev anmeldt ét tilfælde af kongenit syfilis i 2022, hos et ikke-danskfødt barn.

  • Hyppig testning af relevante grupper kan medvirke til at bryde smittekæder og derved bidrage til reduktion i antallet af syfilistilfælde.
 

I 2022 blev der anmeldt 676 tilfælde af syfilis til MIS, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, Statens Serum Institut, figur 1. De 676 tilfælde var fordelt på 668 personer, idet 10 personer havde flere end et tilfælde i løbet af året.

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2022 henvises til årsopgørelse over syfilis 2022.

EPI-NYT 2023 uge 51a figur 1

Antallet af anmeldte syfilistilfælde har fluktueret noget de seneste år, og selvom MSM stadig er den gruppe, hvor langt de fleste syfilistilfælde forekommer, ses der en let stigning hos de heteroseksuelt smittede. Denne tendens er bekymrende, idet det kunne tyde på, at syfilis er ved at etablere sig blandt den generelle befolkning. Der har længe været fokus og opmærksomhed på at få testet MSM, der er i risiko for syfilisinfektion, og som dermed kan behandles og undgå senfølger. Stigningen blandt heteroseksuelle skal ses som et vigtigt opmærksomhedspunkt til læger, som skal huske at overveje syfilis som mulig differentialdiagnose, også hos heteroseksuelle. Vi kan muligvis også forvente en stigning blandt gravide kvinder, som en direkte konsekvens af stigningen hos de heteroseksuelle. I flere lande, blandt andet USA, ses en stor øgning i antallet af medfødte syfilistilfælde. Siden 1. januar 2010 har der været generel screening af gravide for syfilis, EPI-NYT 27-33/2010.

Ved fund af positiv screeningstest skal der udføres konfirmatoriske serologiske undersøgelser for at be- eller afkræfte screeningsresultatet. I flere tilfælde har det været nødvendigt at påminde patienternes egen læge om dette, og der er eksempler på, at de pågældende kvinder ved den konfirmatoriske test har fået påvist oplagt behandlingskrævende syfilis. Det er essentielt, at vi i Danmark fastholder screeningen af gravide, især nu hvor der observeres en stigning af syfilistilfælde hos heteroseksuelle. Blandt de 70 tilfælde af syfilis, der blev fundet hos kvinder i 2022, var 12 fundet hos gravide, hvoraf seks var danskfødte. I 2022 blev der anmeldt ét tilfælde af medfødt syfilis hos et barn, som ikke var født i Danmark, men tilfældet understreger betydningen af screeningen.

Der var otte heteroseksuelt smittede (både mænd og kvinder, herunder én transeksuel), der var anmeldt som hiv-positive, hvoraf ca. halvdelen havde nypåvist hiv. De nypåviste var mænd, som var smittet af prostituerede i udlandet. De nypåviste hiv-tilfælde hos heteroseksuelle, opdaget samtidig som syfilis, understreger også vigtigheden af at huske at teste heteroseksuelle for hiv, hvis ekspositionen er relevant.

Den typiske chanker er symptomfri og desuden ofte lokaliseret steder, hvor patienten ikke kan opdage den (pharynx, vagina og/eller rectum). Afbrydelse af smittekæder kan derfor ikke baseres på symptomforanlediget lægekontakt. Derfor er det væsentligt, at MSM i risiko for infektion testes hyppigt, selvom de ikke har symptomer. Dette fører til diagnostik og behandling af ellers uerkendt syfilis, hvorved smittekæder kan brydes.

Podning til PCR er velegnet til påvisning af Treponema pallidum-DNA i chankermateriale, og er oftest positiv ca. 14 dage før der kan påvises antistoffer. Der skal dog også udføres serologiske undersøgelser for at kunne monitorere behandlingseffekten.

(M. Wessman, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)