Uge 42/43 - 2023

Status på kighosteepidemi og vaccination af gravide

Statens Serum Institut meldte i begyndelsen af juli måned ud, at der efter en lang periode med meget få tilfælde under det meste af covid-19-epidemien var observeret en stigning i forekomsten af kighoste, EPI-NYT 27/2023. Denne stigning forsatte over sommeren og nåede i eftersommeren et epidemisk niveau, EPI-NYT 36/2023. Vi er stadig midt i en epidemi, hvor der i gennemsnit har der været påvist 227 tilfælde pr. uge fra uge 37 til 41, figur 1.

Kighoste kan være meget alvorlig for spædbørn, og i foråret var der desværre et spædbarnsdødsfald pga. kighoste, EPI-NYT 27/2023. Der er lige nu 2-3 nye bekræftede tilfælde blandt spædbørn yngre end 3 måneder hver uge, og for alle børn under 1 år er der 7-8 tilfælde ugentligt, figur 2. Dette er ca. fire gange højere end normalt i perioder mellem epidemier.

Børn i Danmark modtager deres første vaccination mod kighoste ved alderen 3 måneder, og det er vigtigt, denne vaccination ikke forsinkes unødigt. For at beskytte de mindste børn bedst muligt, indtil de er gamle nok til at modtage den første børnevaccine, anbefales gravide aktuelt at blive vaccineret mod kighoste, normalt i løbet af graviditetsuge 24-32, EPI-NYT 28-31/2023.

Baseret på den specifikke ydelseskode for kighostevaccination i graviditeten (8803), er der i august måned vaccineret 4.124 gravide. Baseret på det gennemsnitlige antal 0-årige pr. måned i de fem regioner (som proxy for antal gravide), var tilslutningen i august højest i region Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark, noget lavere i region Nordjylland og lavest i region Sjælland. For september måned foreligger endnu ikke komplette data, men i de første tre uger er der vaccineret knapt 2.500 gravide.

Hvis den gravide endnu ikke er vaccineret, kan kighostevaccination gives frem til én uge før forventet fødsel.

(T. Dalby, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)

Luftvejsvirusinfektioner i Danmark: resultater fra den udvidede sentinelovervågning, sæson 2021/22 og 2022/23

Opsummering

Tidligere har sentinelovervågningen kun været aktiv i vinterhalvåret, hvor vi typisk ser smitte med influenza, men den er fra uge 40 i 2021 blevet udvidet til at dække hele året i forbindelse med covid-19-pandemien. Det giver bedre mulighed for at opdage, om der sker en stigning i forekomsten af influenzalignende sygdom. Sentinelovervågningen afdækker således samfundssmitte blandt danskere i alle aldre med middelsvære luftvejssymptomer, som kontakter deres praktiserende læge og derfor ikke nødvendigvis bliver sygemeldt, indlagt eller opfanget af andre overvågningssystemer. Den laboratoriebaserede komponent af overvågningen analyserer podninger for en lang række luftvejsvira. Efter nu to år har den udvidede sentinelovervågning vist sig særdeles nyttig i forhold til løbende at følge luftvejsinfektioner i den danske befolkning året rundt.

Introduktion af sentinelsystemet

Statens Serum Institut (SSI) har overvåget influenza og andre luftvejsvirus gennem mange år, og en af overvågningssystemerne er sentinelovervågningen. Sentinelovervågningen er primært udviklet til systematisk at overvåge forekomsten af influenza i befolkningen, sådan at forekomsten kan sammenlignes over tid og på tværs af lande i Europa igennem influenzasæsonen.

Sentinelovervågningen består af et udsnit af praktiserende læger fra hele Danmark, som hver uge året rundt frivilligt indrapporterer, hvor mange patienter de har undersøgt i deres konsultation, og hvor stor en andel af disse, der henvendte sig pga. influenzalignende symptomer (ILS). Desuden udtages halspodninger fra op til to patienter pr. praktiserende læge pr. uge, som sendes til SSI’s influenzalaboratorium, og som bliver testet for en lang række luftvejsvirus udover influenza.

Eftersom de praktiserende læger, der indgår i overvågningen, er spredt ud over hele landet, giver overvågningen et godt indblik i, om der sker samfundssmitte, og om der sker belastning af det primære sundhedsvæsen, figur 1.

Tidligere har sentinelovervågningen kun været aktiv i vinterhalvåret, hvor vi typisk ser smitte med influenza, men den er blevet udvidet til at dække hele året i kølvandet på covid-19-pandemien. Det giver bedre mulighed for at opdage og følge ændringer i forekomsten af influenzalignende sygdom. Udvidelsen viste sin relevans i forbindelse med covid-19-pandemien, men også efter ophør af covid-19-restriktionerne, hvor der eksempelvis har været to usædvanlige epidemier med respiratorisk syncytial virus (RSV) udenfor den forventede sæson.

Influenzalignende sygdom i konsultationen

De medvirkende praktiserende læger indberetter antallet patienter med influenzalignende sygdom (ILS) og det totale antal patienter, som de har set i deres konsultation hver uge. Diagnosen er stillet alene ud fra patientens symptomer, altså uden laboratorieundersøgelse. Definitionen på influenzalignende sygdom er hurtigt indsættende symptomer og mindst ét luftvejssymptom (hoste, ondt i halsen eller åndedrætsbesvær) og mindst ét almensymptom (feber > 38 °C, ondt i kroppen, hovedpine eller sygdomsfornemmelse).

Sygdomsforekomsten angives som en konsultationsprocent, dvs. andelen af patienter med influenzalignende sygdom i forhold til det samlede antal konsultationer. Denne andel bliver sammenholdt med en beregnet basiskurve over den forventede andel af influenzakonsultationer for årstiden baseret på de fem foregående sæsoner.

I 2021/22-sæsonen havde i gennemsnit 112 praktiserende læger pr. uge foretaget elektroniske indberetninger af forekomsten af ILS-patienter i deres praksis. I efteråret og frem til årsskiftet lå ILS-andelen på et lavt til middel niveau i forhold til det forventede, men faldt herefter til et meget lavt niveau i de første otte uger i 2022, hvor influenza ellers plejer at være i stigning. Men fra uge 9/2022, sammenfaldende med afskaffelsen af alle samfundsrestriktioner imod covid-19, sås en hurtig stigning i andelen af patienter med ILS, ligesom de fleste øvrige overvågningssystemer viste en stejl stigning i influenzaaktivitet. Aktiviteten toppede i uge 15/2022 hvorefter sentinelovervågningen hurtigt viste et fald til lav influenzaaktivitet.

I den netop afsluttede 2022/23-sæson, har i gennemsnit 123 læger pr. uge indrapporteret til sentinelovervågningen. Andelen af patienter med ILS lå i efteråret/vinteren generelt på et middel niveau, men nåede senere i sæsonen flere gange op på et højt/meget højt niveau, figur 2. Det bemærkes, at konsultationsprocenten ikke er specifik for influenza og afspejler derfor både influenza, covid-19 og andre influenzalignende sygdomme, som patienter henvender sig med i almen praksis.

Laboratoriebaseret overvågning

Siden 2021/22-sæsonen har SSI modtaget i alt 10.251 podninger fra sentinellægerne. For både 2021/22- og 2022/23-sæsonen, er podninger taget fra patienter i alle aldre. I næsten alle aldersgrupper er der flest kvinder, der bliver podet, mens der hos de yngste børn er fleste drenge, der bliver podet, figur 3.

Virusfund

Den laboratoriebaserede del af sentinelovervågningen undersøger de indsendte prøver for en række luftvejsvirus: influenzavirus (type A og B, og undertyperne A(H1N1), A(H3N2), B/Victoria og B/Yamagata), respiratorisk syncytial virus (RSV) (type A og B), SARS-CoV-2, andre almindelige coronavirus (HKU1, 229E, NL63, OC43), metapneumovirus, adenovirus, parainfluenzavirus (type 1-4), rhino- og enterovirus.

Den udvidede sentinelovervågning begyndte i uge 40/2021, hvor rhino-/enterovirus cirkulerede, og hvor der i sidste del af den usædvanlige RSV-sommersæson også blev påvist RSV i prøver fra sentinellægerne, figur 4. Efteråret bød derefter på metapneumovirus og de øvrige coronavirus. Fra uge 46/2021 og frem blev SARS-CoV-2 også fundet i prøverne. Dette faldt sammen med lempede restriktioner i forhold til covid-19-pandemien. I begyndelsen af 2022 gik influenzaaktiviteten rigtigt i gang for første gang siden covid-19-pandemiens start, sammenfaldende med ophævelsen af de fleste restriktioner fra og med 1. februar 2022. Influenzaen toppede i uge 11/2022 og begyndte at aftage fra uge 21/2022. Parainfluenzavirus steg i takt med, at influenzaniveauet faldt, og fortsatte hen over sommeren 2022. Rhino-/enterovirus steg igen i foråret og sommeren. I sensommeren 2022 begyndte endnu en tidlig RSV-sæson, som toppede hen over efteråret samtidig med en del rhino-/enterovirus. I begge år er RSV blevet efterfulgt af en stigning i metapneumovirus. Der var sporadiske influenzatilfælde fra uge 41/2022, indtil aktiviteten tog fart i december. Sæsonen 2022/23 var en lang influenzasæson med tre bølger, som først stilnede af i marts. Igen sås der en stigning i påviste parainfluenzatilfælde, efter at influenzaniveauet faldt. I sensommeren 2023 sås et stigende antal SARS-CoV-2-tilfælde.

Co-infektioner

Nogle patienter får påvist mere end ét luftvejsvirus i deres podning, figur 5. Særligt er det børnene, der får påvist flere virus, helt op til fire virus i nogle tilfælde, mens de ældste patienter typisk kun får påvist et luftvejsvirus og i sjældne tilfælde to.

Influenzatyper

Sæsonen 2021/22 var domineret af influenza A af subtypen H3N2. Derimod har 2022/23-sæsonen været en blandingssæson med dominans af influenza B/Victoria, men med co-cirkulation af primært influenza A(H1N1) og i mindre grad af influenza A(H3N2), figur 6. Et fjerde influenzavirus, B/Yamagata, er ikke set siden covid-19-nedlukningen i 2020.

SARS-CoV-2-varianter

En variantanalyse af SARS-CoV-2-positive podninger blev udført for 2021/22-sæsonen, figur 7. I ugerne 46-51 var Delta den dominerende variant i sentinelovervågningen. Omikron BA.1 tog over ved årsskiftet 2021/2022, kort efter fulgt af Omikron BA.2. Fra uge 21/2022 og frem blev der fundet BA.5 sammen med andre mindre frekvente omikronvarianter. Variantanalyser fra 2022/23-sæsonen er i gang.

Øvrige coronavirus

Sentinelovervågningen skelner også mellem fire andre coronavirus: 229E, NL63, OC43 og HKU1. I 2021/22-sæsonen stod OC43 for de fleste tilfælde, efterfulgt af 229E og HKU1. Tilfældene var spredt ud over året, men med et lidt større antal i december 2021 og foråret 2022. I 2022/23-sæsonen sås en bølge af OC43 og NL63 i vinterhalvåret, efterfulgt af HKU1, figur 8.

Parainfluenzavirus

Sentinelovervågningen skelner mellem 4 typer af parainfluenzavirus, type 1, 2, 3 og 4. I 2021/22-sæsonen var der over foråret og tidlig sommer et udbrud af parainfluenzatilfælde, især af type 3. I efteråret 2022 sås begyndelsen på et mindre udbrud af parainfluenza, denne gang primært af type 1 og 2. Dette udbrud var stort set overstået ved udgangen af januar 2023. Fra uge 18/2023, var der igen et udbrud af parainfluenzavirus, denne gang type 3, figur 9.

Symptomoverblik

Samtidig med udtagelse af podninger fra patienterne, udfylder de praktiserende sentinellæger et spørgeskema over patientens symptomer. De mest hyppigt rapporterede symptomer er hoste, sygdomsfornemmelse, og hurtigt indsættende symptomer. Åndedrætsbesvær og hovedpine forekommer sjældent hos dem, der får påvist et luftvejsvirus hos deres praktiserende læge.

For yderligere information om sentinelsystemet og information om hvorledes man kan tilmelde sig denne overvågning, se Tilmelding til sentinelovervågning.

(A.B. Botnen, R. Trebbien, Sektion for Influenza, L.D. Rasmussen, Virus Overvågning og Forskning, M. Rasmussen, Virus Forskning og Udvikling, L.K. Knudsen, H-D. Emborg, C. Munkstrup, L.S. Vestergaard, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)