Uge 3 - 2023

Stigning i infektioner med gruppe A-streptokokker i Danmark

Som nævnt i EPI-NYT 51/2022 ser en række lande i Europa lige nu en kraftig stigning af sygdom forårsaget af gruppe A-streptokokker (også kendt som ”GAS”, “hæmolytiske streptokokker gruppe A” eller “Streptococcus pyogenes”). I udlandet ses denne stigning især hos børn, og der er også rapporteret dødsfald blandt børn. Der er i nogle lande også set en stigning i tilfælde af invasiv sygdom med samme bakterie. De foreløbige meldinger tyder ikke på øget virulens af bakterien, og en mulig forklaring er en ”rebound” effekt efter covid-nedlukninger i mange lande.

Der er aktuelt en stigning i antal tilfælde med gruppe A-streptokokker også i Danmark. Sundhedsstyrelsen udsendte den 12. januar 2023 en AMK-meddelelse, hvor de informerede børnelæger, praktiserende læger og vagtlæger om at være ekstra opmærksomme på disse infektioner, og særligt på tegn til forværring på trods af relevant behandling med penicillin/antibiotika. På grund af situationen i øvrige europæiske lande er det vigtigt at være opmærksom på tilfælde også blandt børn.

I Danmark ses aktuelt en betydelig stigning i antallet af GAS-positive ikke-invasive dyrkningsprøver såsom svælgpodninger, sårpodninger og lignende (fx halsbetændelse, skarlagensfeber), figur 1, og incidensen er højst i Østsjælland, København by- og omegn og Nordsjælland. I alle landsdele bortset fra Bornholm ligger niveauet af ikke-invasive tilfælde to til tre gange så højt som under de normale sæsontoppe.

Der ses også en betydelig stigning af invasive tilfælde (iGAS), fx sepsis eller meningitis, figur 1. Det sker hovedsageligt blandt ældre over 65 år, men til dels også hos børn under 5 år. Stigningen i iGAS ses i alle landsdele fraset Bornholm. Bakterien kan udover sepsis og meningitis bl.a. også forårsage nekrotiserende bløddelsinfektioner og streptococcal toxic shock syndrome. Der er aktuelt ikke tegn på forhøjet dødelighed relateret til invasive tilfælde i Danmark.

Håndtering i almen praksis

GAS-halsbetændelse kan nemt diagnosticeres ved hjælp af specifikke antigentests i almen praksis. Disse har en høj sensitivitet. Hvis der ikke foreligger allergi, behandles der med penicillin, da der ingen penicillinresistens forekommer. Behandling med antibiotika nedsætter især risikoen for komplikationer og til dels også sygdommens varighed og risikoen for smittespredning.

GAS smitter ved dråbesmitte og kontaktsmitte. Patienter bør gøres opmærksomme på, at halsbetændelse med GAS er en særdeles smitsom sygdom med høj risiko for smitte i husstanden og institutioner, og vejledes i at følge Sundhedsstyrelsens generelle smitteforebyggende råd. Man er som hovedregel smittefri efter 24 timers antibiotisk behandling. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn holdes hjemme fra institution indtil 48 timer efter behandlingsstart.

I andre lande, fx England, Canada og Holland, er der ved tilfælde af iGAS tilbud om antibiotisk profylakse til nære kontakter, der tilhører bestemte risikogrupper. Der er ikke sådanne generelle anbefalinger i Danmark, men efter lægelig vurdering kan postexposure profylaktisk antibiotika overvejes ved tilfælde af GAS eller iGAS til nære kontakter, som tilhører en risikogruppe, fx immunsupprimerede. Familie og øvrige nære kontakter bør oplyses om risikoen for smitte og opfordres til at søge læge ved symptomer på sygdom.

På grund af situationen i øvrige europæiske lande er det vigtigt at være opmærksom på tilfælde også blandt børn.

SSI har udarbejdet en risikovurdering og vil oprette en udbrudsside, hvor data vil blive opdateret regelmæssigt, så længe der er en øget forekomst af GAS/iGAS. Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og -kontrol (ECDC) monitorerer situationen i Europa.

(C. Munkstrup, S. Nielsen, T. Funk, P.H. Andersen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, D. Kristensen og L. Hervig Jacobsen Afdeling for Data Integration og Analyse, S. Hoffmann, Afdeling for Bakterier, Parasitter & Svampe, P. Jokelainen, Det Fælles Faglige Sekretariat for Infektionsberedskabet).

Off-label primærvaccination med variantopdaterede covid-19-boostervacciner

Sundhedsstyrelsen har i deres nyeste retningslinjer vurderet, at de variantopdaterede vacciner Comirnaty Original/Omikron BA.4-5 og Spikevax Original/Omikron BA.4-5 kan bruges off-label til primærvaccination, hvis de monovalente Wuhan-baserede vacciner ikke er tilgængelige på vaccinationsstedet. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) den 6. december 2022. Primærvaccination med Comirnaty Original/Omicron BA.4-5 eller Spikevax bivalent Original/Omicron BA.4-5 er uden for godkendelsesgrundlaget, hvorfor der vil være tale om off-label-vaccination.

Det skal derudover bemærkes, at primærvaccination med variantopdaterede Comirnaty Original/Omikron BA.4-5 og Spikevax Original/Omikron BA.4-5 ikke udløser EU-certificeret coronapas, EPI-NYT 47/2022.

(Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)