Uge 26b - 2023

Stigning i fund af infektioner med Cryptosporidium erhvervet i Danmark

I 2022 blev der identificeret flere personer med Cryptosporidium i Danmark end nogensinde før. Dette skyldes sandsynligvis ændret diagnostik snarere end en reel stigning i smitte. Infektion med cryptosporidier var i 2022 hyppigere erhvervet i Danmark end i udlandet, ifølge tal fra MiBa. Tidligere har kun enkelte species (C. parvum, C. hominis, C. meleagridis) været identificeret i Danmark, men i 2022 blev der identificeret mange forskellige species og subtyper af cryptosporidier.

Cryptosporidier, som tidligere har været anset som en sjælden årsag til gastrointestinal infektion erhvervet i Danmark, ser altså ud til at være relativt almindeligt forekommende, og udgør en mangfoldig population af parasitter, hvis smittekilder og smitteveje på nuværende tidspunkt er dårligt belyst. I Danmark er fund af cryptosporidier hos mennesker endnu ikke anmeldelsespligtig til SSI. Cryptosporidiose forventes at blive inkluderet i den næstkommende revision af Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om lægers anmeldelse af smitsomme sygdomme.

Hvad er Cryptosporidium?

Cryptosporidiose er betegnelsen for det symptombillede, som skyldes infektion med den encellede tarmparasit Cryptosporidium. De primære symptomer er diarré, som kan være udtalt, samt mavesmerter, udmattelse og evt. kvalme. Symptomerne kan vare op til flere uger. I udviklingslande er cryptosporidier en vigtig årsag til alvorlig diarrésygdom, som især er forbundet med morbiditet og mortalitet blandt spæd- og småbørn. Derudover er det velbeskrevet, at immunsupprimerede individer kan opleve alvorlig sygdom.

Cryptosporidier har ikke tidligere været anset som en væsentlig årsag til diarrésygdom i Danmark. Dette har været medvirkende årsag til, at tarmpatogene parasitter ikke har været prioriteret i rutinediagnostikken. I Danmark anses cryptosporidiose hos immunkompetente for at være selvlimiterende, men enkelte oplever at skulle indlægges til symptomatisk behandling.

Identifikation af smittekilder er vanskelig, da cryptosporidier kan inficere mange forskellige dyrearter, som kan smitte til omgivelserne via oocyster udskilt i afføringen. Oocyster er en slags modstandsdygtige sporer, som bl.a. kan tåle klor, og som kan overleve længe i miljøet. Yderligere er infektionsdosis af oocyster lille, og inkubationstiden er typisk 7-10 dage. Der findes ingen vaccine mod cryptosporidiose, og behandlingsmulighederne begrænser sig til Nitazoxanid (tilladelsespræparat), som kan have nogen effekt hos immunkompetente voksne og børn > 12 måneder.

Udbrud kan overses

I Norge og Sverige anvendes overfladevand hyppigt som drikkevand, og vandbåren smitte med cryptosporidier har her været årsag til endda meget store sygdomsudbrud. I Danmark har der tidligere været registreret mindre udbrud blandt dyrelægestuderende, der har håndteret kalve, samt enkelte mindre fødevareassocierede udbrud og udbrud blandt immunkompromitterede personer. Det er dog sandsynligt, at der har været udbrud, som ikke er blevet erkendt.

Stigning i Cryptosporidium i 2022

Før 2021 var Giardia den hyppigst påviste tarmpatogene parasit i Danmark, men i 2021 blev denne overgået af Cryptosporidium, se figur 1. Perioden 2020-2021 var præget af covid-19-pandemien og de deraf afledte restriktioner. I denne periode påvistes færre parasitære, bakterielle og virale gastrointestinale infektioner. I 2022 vendte Giardia tilbage til sit præpandemiske niveau, mens Cryptosporidium var årsag til næsten 800 episoder – en markant stigning i forhold til tidligere år. Forklaringen på denne stigning er, at de klinisk mikrobiologiske afdelinger (KMA’er) i Slagelse, Odense, Herlev og senest Aalborg har indført et nyt IVDR-godkendt diagnostisk PCR-panel for tarmpatogener. Dette har medført, at alle – eller næsten alle – fæcesprøver på disse KMA’er nu undersøges for de samme tarmpatogene parasitter, bakterier og virus, uden behov for specifik rekvisition fra den behandlende læge. Cryptosporidier påvist hos patienter, som bliver udredt på denne måde, formodes at være hel eller delvis årsag til deres symptomer. Samtidigt er forekomsten af cryptosporidier hos asymptomatiske individer i Danmark dog ukendt.

Flere tilfælde erhvervet i Danmark

Information om rejseanamnese kan findes i MiBa, hvis dette er angivet på de oprindelige prøverekvisitioner, figur 2. Den tilgængelige information om rejseaktivitet er dog ikke fyldestgørende, da patienternes rejseanamnese ikke angives standardiseret for alle regioner, og fordi cryptosporidiose endnu ikke er underlagt national overvågning. Ikke desto mindre var der i 2022 flere Cryptosporidium-positive prøver i MiBa fra patienter, der ikke havde været ude at rejse (25,0 %), end fra patienter der havde været ude at rejse (10,2 %), mens der hos 64,8 % ikke var oplysninger om rejseanamnese.

Mange forskellige species og subtyper af cryptosporidier i 2022

De danske KMA’er kan indsende prøver positive for Cryptosporidium til species-identifikation og yderligere typning på Parasitologisk Laboratorium, SSI. Subtyper af Cryptosporidium species kan bestemmes ved specifik analyse af gp60-genet. I 2022 blev ca. 25 % af de positive prøver modtaget på SSI, hvoraf omkring 80 % kunne types.

I en tidligere opgørelse af typningsfund fra SSI var det udelukkende subtyper af C. parvum og C. hominis, der blev identificeret, samt et enkelt tilfælde af C. meleagridis. I modsætning hertil, blev der i 2022 identificeret species og subtyper, som ikke tidligere er set i Danmark. Majoriteten af 2022-prøverne udgjordes fortsat af C. parvum, dog sås stor diversitet af subtyper indenfor denne species. Der blev også set andre eksempler på zoonotisk smitte, nemlig fra pindsvin (C. erinacei), jordegern e.l. (C. chipmunk genotype I) og mus (C. ditrichi og C. tyzzeri). Cryptosporidium hominis, som primært smitter mellem mennesker, blev kun påvist i ganske få tilfælde i 2022.

Læs mere om referenceanalysen, som SSI udfører på de positive prøver som indsendes til typning, i diagnostisk håndbog på SSI’s hjemmeside.

Læs mere om cryptosporidiose i sygdomsleksikon på hjemmesiden.

(T. G. Larsen, S. Ethelberg, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, M. Zangenberg, C. R. Stensvold, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe, J. Kähler, DIAS, J. Engberg, KMA Køge, Region Sjælland, G. N. Hartmeyer, KMA Odense, Region Syddanmark, L. Lützen, KMA Vejle, Region Syddanmark, H.L. Nielsen, KMA Aalborg, Region Nordjylland, L. Nielsen, KMA Herlev, Region Hovedstaden, L. Erikstrup, KMA AUH, Region Midtjylland)