Uge 24 - 2023
Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis, 2022
Screening af gravide for hepatitis B, hiv og syfilis, 2022
- I 2022 blev der i gravidscreeningen fundet 112 gravide med hepatitis B, 26 med hiv og 12 med konfirmeret syfilis.
- I 2022 var 21 af de 26 gravide med hiv allerede kendt med hiv og i behandling.
- Halvdelen af de gravide kvinder med syfilis var danske.
- Alle gravide, også gravide der er kendt med hepatitis B, skal screenes for alle tre sygdomme, da et positivt testsvar fra gravidscreeningen medfører handling på fødegangen.
- Alle gravide med hepatitis B, syfilis eller hiv skal henvises til en specialafdeling.
- Jordemødre og andet sundhedspersonale, der vaccinerer nyfødte af hepatitis B-bærermødre mod hepatitis B, skal registrere dette i FMK (Fælles Medicinkort) / DDV (Det Danske Vaccinationsregister).
- Egen læge skal færdigvaccinere børn født af hepatitis B-bærermødre og sørge for serologisk undersøgelse af vaccinationseffekt hos børnene en måned efter endt vaccinationsserie.
Screening af gravide for hepatitis B-virus (HBV) blev indført 1. november 2005, og for hiv og syfilis 1. januar 2010. Der foreligger nu en årsopgørelse for 2022.
I 2022 blev der udført 64.841 blodtypeanalyser blandt gravide kvinder. Stort set alle disse (99,9 %) blev undersøgt for både hepatitis B-virus, hiv og syfilis.
Langt de fleste gravide kvinder vælger således at tage imod tilbuddet om at blive screenet for hepatitis B, hiv og syfilis, og på den måde muliggøres, at næsten alle potentielle tilfælde af mor-barn-smitte med de tre sygdomme kan forhindres.
Flertallet, 109 ud af 112, af gravide med hepatitis B var født i udlandet, og de resterende tre kvinder var født i Danmark af mødre fra endemiske lande. I 2022 var 6 ud af 12 gravide med syfilis danske. Dette viser, at syfilis i Danmark ikke udelukkende er en sygdom blandt mænd, der har sex med mænd, eller immigranter fra lande med høj forekomst, men atter er introduceret blandt heteroseksuelle danskere.
I 2022 fik to kvinder aldrig foretaget en udvidet, konfirmatorisk syfilistest trods flere forsøg på opsporing af patienterne.
Mens langt de fleste screeningstests for hiv og hepatitis B konfirmeres positive, er der en meget stor andel af screeningstests for syfilis, der viser sig at være falsk positive, som udtryk for tidligere infektion m.m. I 2022 fik 90 gravide kvinder et positivt svar på screeningstesten for syfilis, 88 (98 %) fik foretaget konfirmatoriske serologiske test, hvoraf 12 var positive.
Ved positivt svar på screeningsundersøgelsen bør den gravide derfor informeres om, at de fleste positive screeningsprøver er falsk positive, men at der skal foretages en udvidet analyse for at be- eller afkræfte resultatet.
Den gravide bør ligeledes orienteres om, at hun – hvis hun har syfilis, hiv eller hepatitis B - kan behandles, så barnet ikke smittes. Desuden bør den gravide orienteres om vigtigheden af, at hendes seksualpartner(e) også undersøges og, om fornødent, behandles.
Den praktiserende læges opgaver i forbindelse med gravidscreeningen
Den praktiserende læges opgaver i forbindelse med screeningen fremgår af tabel 1.
Alle gravide skal tilbydes screening for både hiv, hepatitis B og syfilis
Selv hvis det er kendt for den gravide og dennes praktiserende læge, at vedkommende har hiv eller kronisk hepatitis B, er det vigtigt, at den gravide tilbydes fuld gravidscreening. Dette skyldes, at kommunikationen mellem Statens Serum Institut (SSI) og fødeafdelingerne, der skal adviseres om at give, og senere skal dokumentere, at der er givet hepatitis B-vaccine og immunglobulin til de nyfødte af bærermødre, hviler på de oplysninger, SSI modtager fra laboratorierne, der udfører gravidscreenings-blodprøverne.
Gravide, der er udokumenterede immigranter, har mulighed for at blive tilset af en læge på en af Røde Kors’ sundhedsklinikker i København og Århus. Her tilbydes også gravidscreening, men dette er ikke omfattet af det offentlige tilbud om svangreomsorg. Fødeafdelingerne skal være opmærksomme på at tage blodprøver med henblik på test for syfilis og hepatitis B, samt en hiv-hurtigtest, hvis en fødende med ukendt status indlægges. Se Sundhedsstyrelsens vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B virus, human immundeffekt virus (hiv) og syfilis.
De positive gravide skal henvises til specialafdeling
Det er vigtigt, at de praktiserende læger henviser gravide patienter, der har fået påvist en af de tre infektioner, til specialafdeling, også selvom vedkommende ikke har symptomer på infektion, tabel 1. Ligesom den gravide skal behandles for hhv. hiv og syfilis, vil gravide med høj HBV-virusmængde (>106 IU/ml) ofte kunne tilbydes behandling omkring uge 28, hvilket kan nedsætte risikoen for intrauterin transmission, jf. retningslinjer for behandling af hepatitis udarbejdet af Dansk Selskab for Infektionsmedicin og Dansk Selskab for Gastroenterologi og Hepatologi.
Den gravides partner og øvrige børn bør indkaldes til blodprøve i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om generel screening af gravide for infektion med hepatitis B-virus, hiv og syfilis.
Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning fra 2013 om hiv og hepatitis B- og C-virus, skal alle børn født af HBV-bærermødre, der vaccineres mod hepatitis B ved fødslen og senere hos egen læge, undersøges for både vaccinationseffekt og for aktuel infektion en måned efter endt vaccinationsserie, tabel 1, dvs. når barnet er 13-15 måneder. Dette skal ske, fordi nogle børn smittes intrauterint, og i disse tilfælde har vaccinen ingen effekt. Det påhviler den praktiserende læge at arrangere denne undersøgelse, tabel 1. Er barnet smittet, henvises til børneafdelingen. Er barnet utilstrækkeligt dækket (anti-HBs <10 IU/L) på trods af vaccinationerne, kan der gives endnu en vaccine, hvorefter der måles antistoffer en måned senere. Hvis der fortsat er utilstrækkelig beskyttelse, henvises til en børneafdeling. Statens Serum Institut udsender påmindelsesbreve til de praktiserende læger om vaccination mod hepatitis B af børn født af hepatitis B-bærermødre samt om efterfølgende testning af børnene.
Hepatitis B-vaccination skal registreres allerede ved fødslen i FMK/DDV
Det er lovpligtigt for læger, sygeplejersker og jordemødre, der administrerer vaccinen at registrere dette i FMK/DDV.
Det har tidligere været et problem, at nyfødte først var at finde i FMK/DDV nogle dage efter fødslen. Dette er ændret, således at børnene nu kan slås op på det tildelte cpr-nummer straks efter fødslen.
Hepatitis B-vaccination og vaccinationsforløbet ”Hepatitis B post-eksposition til nyfødte” oprettes under ”Opret ny vaccination” i FMK/DDV. Det er ikke muligt at registrere immunglobulin i FMK/DDV, da det ikke er en vaccine.
Når der oprettes vaccinationsforløb, vil både barnets forældre og den praktiserende læge automatisk kunne se datoerne for, hvornår den næste vaccination skal gives.
(L.H. Holm, S. Cowan, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)