Uge 12b - 2023

COVIDmeter 2020-2022

COVIDmeter er et redskab til overvågning af covid-19 i samfundet baseret på ugentlige symptomindberetninger fra et stående borgerpanel. COVIDmeter har hver uge siden foråret 2020 bidraget med data om symptomer på sygdom, der er blevet formidlet på SSI’s hjemmeside. COVIDmeter fungerer ved, at frivilligt tilmeldte borgere hver uge besøger en hjemmeside, hvor de skal krydse af, om de i den forløbne uge har haft en række symptomer. Statens Serum Institut (SSI) estimerer efterfølgende hvilken andel, der sandsynligvis har haft covid-19. COVIDmeter er et overvågningssystem, der giver tidsnær information om epidemiens udvikling, uafhængigt af anbefalinger og tilbud om testning for SARS-CoV-2 i samfundet og uafhængigt af deltagernes kontakt med sundhedsvæsenet. Nedenfor beskrives systemets overordnede resultater, og fordele og ulemper ved systemet berøres kortfattet.

Baggrund og opbygning

I de første uger af covid-19-epidemiens forløb tog SSI initiativ til at opsætte en række overvågningssystemer, der skulle bistå med viden om manifestation og udbredelse af den nye sygdom. Et af disse var etableringen af en stor ’kohorte’ af borgere, der på ugentlig basis kunne tilgå et sikkert IT-system og afrapportere, hvilke symptomer de havde oplevet; symptomer, der principielt kunne være forenelige med covid-19. COVIDmeter blev udviklet i løbet af marts 2020 og lanceret den 8. april 2020, hvilket var i en periode, hvor SARS-CoV-2-testkapaciteten stadig var meget begrænset, og hvor der tydeligvis også var et ønske i dele af befolkningen om at bidrage til at skaffe viden om sygdommen.

COVIDmeter har siden da løbende indsamlet data. Systemet fungerer ved, at de deltagende borgere hver uge besvarer et online spørgeskema. Borgere, som har tilmeldt sig, modtager en ugentlig e-mail, der indeholder et link og minder om, at det nu er tid til at besvare COVIDmeter-spørgeskemaet. Ved manglende svar sendes en påmindelses-e-mail den næste dag. Borgeren tilgår hjemmesiden via Sundhed.dk og logger ind med MitID (tidligere NemID). Spørgeskemaet er kort, og svares der udelukkende ’nej’, består det af blot fire spørgsmål på samme side og kan besvares på under 10 sekunder. Der spørges, inden for tidsrammen af en uge, til tilstedeværelse af: nylig sygdom, symptomer (relevante for covid-19), brug af sundhedssystemet i den forbindelse, om man har haft kontakt til andre SARS-CoV-2-smittede og i givet fald hvor. Endelig spørges der også om test og testindikation, samt vaccination. Besvarelsen er pseudoanonym, dvs. SSI kender ikke til borgernes identitet, og SSI har heller ikke adgang til borgernes e-mailadresser, da disse er krypterede. Dog har hver bruger inde i systemet et unikt nummer, som gør det muligt at sammenkæde brugerens svar fra den ene uge til den næste. Derudover har brugerne også besvaret et grundspørgeskema, og derigennem kendes selvrapporteret alder, køn, bopælskommune og grundlæggende sundhedsoplysninger.

Til at estimere smittetrykket er der udviklet en casedefinition, som er med til at vurdere, hvem blandt deltagerne der kunne have covid-19, baseret på deres symptomsammensætning. På baggrund heraf beregner SSI så den aktuelle ugentlige procentvise andel af besvarende borgere med ”mulig covid-19”.

De deltagende borgere

De første besvarelser blev modtaget i uge 15/2020. Fra uge 15/2020 til uge 52/2022 har der været tilmeldt omkring 140.000 borgere i alt. Da systemet blev lanceret, tilmeldte omkring 120.000 borgere sig – hurtigt faldt den stabile tilslutning, dvs. antallet af borgere, der vedvarende besvarede spørgeskemaet hver uge, dog til omkring det halve. I løbet af 2020 modtog SSI i gennemsnit 57.000 borgerbesvarelser per uge. I 2021 faldt det gennemsnitlige antal besvarelser til 40.000 per uge, mens det gennemsnitlige antal besvarelser i 2022 lå på 25.000 per uge. Antallet af ugentlige besvarelser kan ses i figur 1.

I tabel 1 ses den demografiske fordeling af COVIDmeter-deltagerne i henholdsvis december 2020, 2021 og 2022, som havde svaret minimum én gang i den pågældende måned. Det var kun muligt at deltage, hvis man havde mulighed for at logge ind med sit NemID/MitID, hvilket effektivt set betød, at systemets studiepopulation primært udgjordes af voksne borgere. Systemet var åbent for tilmelding for alle, men de faktiske brugere var skævt fordelt i forhold til den danske befolkning mht. køn og alder. Det ses i tabel 1, at kvinder og særligt personer i alderen over 50 år var overrepræsenteret. Da meget få personer under 18 år havde tilmeldt sig COVIDmeter, er disse ekskluderet fra tabel 1.

Den ugentlige andel med ’mulig covid-19’

Hver uge beregnes andelen af besvarelser fra deltagere, som opfylder casedefinitionen, altså andelen som formodes at have covid-19. I nedenstående figurer vises denne beregnede andel per uge i perioden fra april 2020 til december 2022. Andelen med mulig covid-19 er i figurerne vist sammen med kurven for det ugentlige antal covid-19-indlæggelser. Overordnet set er der sammenhæng mellem resultaterne fra COVIDmeter og antal indlæggelser.

Symptomer

COVIDmeter gav oplysninger om en række yderligere forhold. Tabel 2 viser således fordelingen af rapporterede symptomer blandt de deltagere, der samtidig angav, at være blevet testet positiv for SARS-CoV-2 i den pågældende periode. Mere end 60 % af deltagerne, som angav, at de havde en positiv SARS-CoV-2-prøve, rapporterede hoste, hovedpine, løbende eller stoppet næse samt værende mere træt, afkræftet eller udmattet, mens mere end 50 % angav symptomer som nysen, feber eller feberfornemmelse og ondt i halsen eller synkesmerter. 11 % angav, at de var asymptomatiske. Da fordelingen af deltagere ikke er repræsentativ for Danmarks befolkning, afspejler resultaterne næppe andelen af asymptomatiske smittede i befolkningen.

Tolkning og brug

Resultaterne fra COVIDmeter er fra igangsættelsen i foråret 2020 og frem til nu blevet anvendt til overvågningen af covid-19 og er sammen med de øvrige tilgængelige overvågningsdata indgået i den samlede vurdering af det epidemiske forløb og de forebyggende indsatser. Resultaterne er blevet publiceret på SSI’s hjemmeside og har løbende indgået i den samlede oversigt over ugentlige tendenser for covid-19 og andre luftvejsinfektioner. Heri blev resultaterne fra COVIDmeter altid tolket med forsigtighed. Resultaterne blev taget som et mål for en tendens, men ikke for den præcise andel af smittede i befolkningen. Covid-19 er en sygdom med et meget bredt og variabelt symptombillede. Det er ikke muligt alene ud fra symptomrapportering at diagnosticere sygdommen. Tilstedeværelsen af andre luftvejsinfektioner ville også påvirke resultaterne, og dette skulle også tages i betragtning ved tolkningen.

Systemet var tydeligvis ikke repræsentativt for den samlede danske befolkning – noget sådant havde vi dog heller ikke gjort os forhåbninger om. Det vil ofte være en gruppe af særligt interesserede borgere, der bidrager til frivillige dataindsamlingssystemer. Andelen af deltagere i COVIDmeter med mulig covid-19 kunne derfor ikke direkte oversættes til et prævalensmål. Dvs. den del af deltagerne, der havde symptomer, der opfyldte den valgte casedefinition, svarede formentlig ikke til den andel af den danske befolkning, der faktisk havde covid-19. Derimod sås der en god sammenhæng mellem kurvernes forløb, når man så på COVIDmeter-resultaterne og antal covid-19-indlæggelser. Dvs., at de stigninger og fald, som COVIDmeter målte fra uge til uge, var et udtryk for, om det faktiske smittetryk gik op eller ned. Derved var systemet brugbart som et vejledningsinstrument og muligvis også til tidlig varsling. Fremtidige analyser af de indsamlede data vil give et mere præcist billede af systemets styrker og begrænsninger.

Udfasning af systemet

Efter covid-19-epidemiens ophør, er der truffet aftale om gradvist at nedskalere de forskellige covid-19-overvågningssystemer. Dette har også betydning for COVIDmeter, der vil ophøre med at indsamle data fra 1. april i år. Det vil sige, at efter første april vil de deltagende borgere ikke længere blive bedt om at indberette symptomdata.

SSI vil gerne benytte lejligheden til at sige en meget stor tak til alle borgere, som har besvaret spørgsmålene i COVIDmeter og herigennem bidraget til overvågningen af covid-19 i Danmark. COVIDmeter har kunnet fungere, fordi et stort antal borgere trofast, uge efter uge, har taget sig tid til at logge ind og besvare spørgeskemaet. Det har været imponerende at se, hvor stor opbakning der har været til systemet, og fra SSI’s side er vi både stolte over dette og også meget taknemlige herfor.

Overvågningen af symptomer på luftvejsvirus vil fortsætte. Bl.a. ved hjælp af Influmeter der siden 2014, via et frivilligt rapporteringssystem svarende til COVIDmeter, har overvåget sæsoninfluenza fra oktober til maj hvert år. Influmeter drives af SSI, og er en del af et europæisk samarbejde for overvågning af luftvejsvirus, der hedder Influenzanet. Hvis man ønsker at bidrage til Influmeter, kan man finde oplysninger her.

En stor tak skal også lyde til de mange bidragende organisationer. COVIDmeter blev bygget og vedligeholdt af Netcompany og med stor hjælp fra Digitaliseringsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Sundhed.dk.

Yderligere oplysninger om COVIDmeter, kan findes på SSI’s hjemmeside.

(P.K. Munch, C.H. Hansen, C.A.W. Bruhn, S. Ethelberg, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)