Uge 49/50 - 2022

Børn der skal have to doser influenzavaccine, skal starte vaccination senest den 21. december 2022

Børn i alderen 2-6 år anbefales influenzavaccination i indeværende influenzasæson. Børn, der ikke tidligere er blevet influenzavaccineret, og dermed skal primærvaccineres, anbefales at få to doser med 28 dages interval. Børn, som er blevet influenzavaccineret i et tidligere år, skal kun have én enkelt dosis denne sæson.

De influenzavacciner, som benyttes til børn i Danmark (Fluenz Tetra), holdbarhedsudløber den 18. januar 2023. Det betyder i praksis, at de børn i målgruppen, som skal primærvaccineres, skal vaccineres med 1. dosis senest den 21. december 2022, for at kunne nå at få 2. dosis efter 28 dage inden den 18. januar 2023, hvor vaccinernes holdbarhed udløber. Derfor er den 21. december 2022 den sidste dag, hvor børn kan blive vaccineret med 1. dosis i et primært vaccinationsforløb. Børn, der er blevet vaccineret mod influenza i et tidligere år, eller allerede har fået 1. dosis, kan blive vaccineret frem til den 15. januar 2023.

(Sundhedsstyrelsen)

Syfilis 2021

• Efter et fald i antallet af anmeldte syfilistilfælde blandt mænd, der har sex med mænd (MSM) i perioden 2015-2018, har syfilis i denne gruppe atter været i stigning. Der har også været en stigning blandt heteroseksuelle (HTX) mænd og kvinder, men slet ikke på niveau med stigningen blandt MSM. I 2021 blev der til Meldesystemet for Infektiøse Sygdomme (MIS) anmeldt 634 syfilistilfælde, hvoraf 493 (86% af de anmeldte med oplyst smittemåde) forekom blandt MSM.
  
  
• I 2021 var hhv. 93% af de anmeldte mænd og 94% af kvinderne smittet i Danmark. Ligesom i 2020 skyldes dette formentlig rejserestriktioner grundet covid-19. I 2021 har færre rejserelaterede tilfælde – ligesom i 2020 – ikke resulteret i en nedgang i det samlede antal anmeldte tilfælde.
  
  
• Syfilis er fortsat til en vis grad knyttet til hiv-positive MSM. I 2021 var 102 (22%), af de 465 MSM for hvem hiv-status var oplyst, allerede hiv-positive på diagnosetidspunktet for syfilis. Der var ikke anmeldt nogen tilfælde af syfilis og hiv, der var diagnosticeret samtidig. Der var ingen heteroseksuelt smittede mænd eller kvinder med syfilis, der var anmeldt som hiv-positive.
  
  
• Syfilis forekom hyppigst blandt de 30-39-årige; medianalderen var 37 år for både mænd og kvinder.
  
  
• I 2021 blev ni af de 52 anmeldte tilfælde af syfilis hos kvinder fundet hos gravide, heraf var fem kvinder født i eller adopteret til Danmark. Når andelen af kvinder med syfilis, som er gravide, er så relativt høj, tyder det på, at der kan være en udiagnosticeret fraktion blandt kvinder og formentlig også blandt heteroseksuelle mænd. I gravidscreeningen blev der i alt fundet 15 kvinder med konfirmeret syfilis. Der var således seks af de gravide kvinder med syfilis, som var fundet i gravidscreeningen (40%), der ikke var anmeldt til MIS.
  
  
• Der blev ikke anmeldt nogen tilfælde af kongenit syfilis i 2021.
  
  
• Hyppig testning af relevante grupper kan medvirke til at bryde smittekæder og derved bidrage til reduktion i antallet af syfilistilfælde. Alle MSM anbefales årlig testning for hiv og relevante seksuelt overførbare infektioner. MSM med et aktivt seksualliv, som ikke konsekvent bruger kondom, anbefales at blive testet to til fire gange årligt. MSM, der tilbydes medikamentel hiv-profylakse, pre-exposure prophylaxis (PrEP), bliver testet to eller fire gange årligt i forbindelse med udleveringen af den forebyggende medicin.

I 2021 blev der anmeldt 634 tilfælde af syfilis til MIS, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse (AIF), Statens Serum Institut (SSI). De 634 tilfælde var fordelt på 622 personer, idet 12 personer havde to tilfælde i løbet af året. I alt 582 tilfælde var fundet blandt mænd og 52 blandt kvinder. I alt 493 tilfælde blev anmeldt blandt MSM, som derfor fortsat udgør hovedparten af de anmeldte syfilistilfælde, figur 1.

For en detaljeret epidemiologisk beskrivelse af forekomsten i 2021 henvises til årsopgørelse over syfilis 2021.

Syfilis var i årene 1994 til 2001 sjældent forekommende i Danmark; der blev i denne periode anmeldt under 20 syfilistilfælde om året. Fra årtusindskiftet har der været en stigning i antallet af anmeldte syfilistilfælde, som især var kraftig i årene 2006-2011. Efter en nedgang i antallet af anmeldte syfilistilfælde i 2012 har antallet efterfølgende fluktueret noget; i årene 2015-2018 var der et fald i antallet af anmeldte syfilistilfælde, hvorimod der nu er sket en stigning igen. Denne stigning omfatter især MSM.

Siden 1. januar 2010 har der været generel screening af gravide for bl.a. syfilis, EPI-NYT 27-33/2010. Ved fund af positiv screeningstest skal der udføres konfirmatoriske serologiske undersøgelser for at be- eller afkræfte screeningsresultatet. I flere tilfælde har det været nødvendigt at påminde patienternes egen læge om dette, og der er eksempler på, at de pågældende kvinder ved den konfirmatoriske test har fået påvist oplagt behandlingskrævende syfilis.

Blandt de 52 tilfælde af syfilis, der blev fundet hos kvinder i 2021, var ni anmeldt som gravide, hvoraf fem var født i eller adopteret til Danmark. Når andelen af kvinder med syfilis, som er gravide, er så relativt høj, tyder det på, at der kan være en udiagnosticeret fraktion blandt kvinder og formentlig også blandt heteroseksuelle mænd, som ikke bliver testet, fordi de ikke har symptomer. Selvom heteroseksuelle mænd og kvinder ikke tilhører de grupper, der bør testes regelmæssigt for syfilis, idet de fortsat udgør en mindre andel af de smittede, skal syfilis i dag være med i de differentialdiagnostiske overvejelser i forbindelse med relevante symptomer, og testning for syfilis bør derfor overvejes hyppigere end tidligere blandt denne gruppe.

I gravidscreeningen var der i 2021 i alt 15 kvinder med konfirmeret syfilis, hvoraf seks gravide kvinder med syfilis (40%) ikke var anmeldt til MIS.

Syfilis forekommer i et af følgende sygdomsstadier; primær, sekundær, tidlig latent, sen latent – herunder latent af ukendt varighed – og tertiær syfilis. Ved primær og sekundær syfilis har man symptomer. Tertiær syfilis er sjældent forekommende i den vestlige verden, og i dette stadie vil der også kunne forekomme symptomer. Generelt hviler syfilisdiagnostikken på en kombination af anamnese, klinik og serologi. De serologiske fund ved sekundær syfilis og tidlig latent syfilis er i høj grad overlappende og man skelner mellem disse to stadier ved henholdsvis tilstedeværelse og fravær af symptomer. Syfilisserologi kan være vanskelig at tolke, hvorfor tolkning af serologiske resultater kan drøftes med det udførende laboratorium.

Den typiske chanker i det primære syfilisstadie er oftest smertefri. Desuden kan en sådan chanker ofte være lokaliseret steder, hvor patienten ikke kan opdage den (pharynx, vagina og/eller rectum). Afbrydelse af smittekæder kan derfor ikke baseres på symptomforanlediget lægekontakt. Derfor er det væsentligt, at MSM med et aktivt seksualliv testes hyppigt med serologiske undersøgelser, selvom de ikke har symptomer. Dette fører til diagnostik og behandling af ellers uerkendt syfilis, hvorved smittekæder kan brydes.

Podning til PCR fra chankersuspekte sår er velegnet til påvisning af Treponema pallidum-DNA og er oftest positiv ca. 14 dage før der kan påvises antistoffer. Der skal dog altid udføres serologiske undersøgelser for at kunne monitorere behandlingseffekten.

Klinisk anmeldelse af syfilis er lovpligtigt og foregår i dag elektronisk. Det er vigtigt, at man som sundhedsperson anmelder et syfilistilfælde. En øget anmeldelsesrate vil give en bedre overvågning og dermed sikre, at de syfilistilfælde, der ikke bliver anmeldt af behandlende sundhedsperson, som har pligt til at anmelde, bliver anmeldt.

(S. Cowan, L.H. Holm, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, J. Tolstrup, Dermatologisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde, S Hoffmann, Afdeling for Bakterier, Parasitter og Svampe)