Uge 45/46b - 2022

Fugleinfluenzasituationen kræver øget fokus på human diagnostik

Siden slutningen af 2020 har Europa været ramt af udbrud med H5 højpatogen fugleinfluenza (HPAI) i vilde fugle og fjerkræ samt andre fugle i fangenskab af hidtil uset omfang, både hvad angår antal vilde fugle med påvist HPAI virus, antal udbrud i fjerkræbesætninger, geografisk udbredelse og antallet af forskellige fuglearter, der har været ramt. Ydermere er H5 HPAI virus påvist i en række pattedyr i flere lande. Dyrene er enten fundet døde eller har været syge. De fleste fund har været i sæler og ræve, men også andre havpattedyr, mink, oddere og lignende er fundet positive for H5 HPAI virus.

Pattedyr inficeret med de højpatogene fugleinfluenzavirus, der for nuværende cirkulerer i fugle i Europa inklusiv Danmark, har haft et meget højt niveau af virus i hjernen. Dette indikerer ifølge Det Europæiske Center for sygdomskontrol (ECDC), at eksponerede personer muligvis vil kunne udvise ikke-respiratoriske atypiske symptomer, som fx encephalitis eller meningoencephalitis. Se yderligere information her

Der er rapporteret om enkeltstående påvisninger i mennesker i Rusland, England, USA og Spanien af de HPAI fugleinfluenzavirus, der for tiden cirkulerer i fugle i Europa. De involverede personer udviste ingen eller meget milde symptomer, og de blev fundet positive i forbindelse med screening af personer i tæt kontakt med smittede fugle/fjerkræflokke. Ingen af disse tilfælde var i Danmark. EFSA har vurderet, at risikoen for human smitte på nuværende tidspunkt generelt er lav for den almene befolkning i EU, og lav til moderat for personer, der har direkte kontakt med smittede fugle.

Zoonotiske tilfælde med fugleinfluenzavirus

Generelt kan influenzavirus, der cirkulerer i dyrebestande, sporadisk smitte til mennesker og forårsage mild til alvorlig sygdom. Zoonotiske influenzavirus, dvs. influenzavirus der smitter fra dyr til mennesker, er således årsag til bekymring for den humane sundhed. Disse virus har potentialet til at forårsage pandemier. Hurtig påvisning af influenzavirus fra dyr, der smitter mennesker, og som kan smitte mellem mennesker, er derfor yderst vigtig for at kunne implementere kontrol og opfølgende tiltag på et tidligt stadie.

Fugleinfluenza i Danmark

Der er pr. 11. november 2022 påvist H5 højpatogen fugleinfluenza i 182 vilde fugle, der er fundet døde i naturen. De påviste virus er langt overvejende af subtypen H5N1, og de seneste fund er i vildtlevende fasaner på Fyn og Sjælland, samt knopsvaner i Jylland.

For nylig er HPAI virus påvist i to besætninger med tamfjerkræ, henholdsvis hobbyhøns i Sønderjylland og kalkuner på Sjælland. I alt er der dermed påvist HPAI virus i otte besætninger i Danmark i 2022. Konsekvensen ved infektion med HPAI virus er typisk en meget høj dødelighed i tamfjerkræ. Ved påvisning af HPAI virus i besætninger aflives evt. overlevende dyr for at hindre spredning og af dyrevelfærdsmæssige årsager.

De virus der er påvist i besætningerne er nært beslægtede med samtidige virus påvist i vilde fugle. I overensstemmelse hermed formodes smitte til besætningerne at skyldes direkte eller indirekte kontakt med smittede vilde fugle.

I Danmark blev H5 HPAI virus påvist i en spættet sæl fundet død i september 2021. Dette virus var nært beslægtet med samtidige virus fra vilde fugle.

Fund af døde vilde fugle kan indberettes til Fødevarestyrelsen, som udvælger og opsamler fugle til undersøgelse på DK-VET (konsortium af Københavns Universitet og Statens Serum Institut).

Fuglene obduceres på Københavns Universitet og undersøges for fugleinfluenzavirus på Statens Serum Institut (SSI).

Læs mere på FVST’s hjemmeside

Figur 1. Fund af fugleinfluenzavirus i dødfundne vilde fugle i Danmark i 2022 pr. 11. november 2022 (https://ai.fvst.dk/)

Lad være med at røre døde fugle

På grund af fugleinfluenzaen opfordrer Fødevarestyrelsen (FVST) folk til at lade være med at røre døde eller syge, vilde fugle.

Man skal i stedet kontakte FVST, der kan sørge for, at fuglene bliver sendt til undersøgelse.

Jægere skal være påpasselige med hygiejnen, når de har været på jagt, da de kan slæbe fugleinfluenza med hjem både på fodtøj, udstyr og med fuglevildt. FVST har udarbejdet et faktaark beregnet på jægere med forholdsregler i forbindelse med jagt.

Mennesker med tæt kontakt til syge fugle

Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at personer, der er i tæt kontakt med fugle, der mistænkes for at have fugleinfluenza, bruger værnemidler, samt i nogle tilfælde at der gives tilbud om behandling med influenzaforebyggende medicin. Man kan læse mere om dette i Sundhedsstyrelsens vejledning (pdf). Der er i vejledningen defineret tre risikoniveauer:

• Risikoniveau 1 (minimal risiko): Sporadisk kontakt med fugle eller deres efterladenskaber

• Risikoniveau 2 (lille risiko): Intensiv kontakt med døde formodet smittede vilde fugle

• Risikoniveau 3 (større risiko): Kontakt med formodet smittede eller bekræftet smittede besætninger

Symptomer

Inkubationstiden hos mennesker, dvs. tiden fra man bliver smittet, til man får symptomer, er typisk 1-2 dage.

Tilfælde med fugleinfluenza i udlandet har varieret i symptombilledet, afhængigt af det pågældende virus og patienten. Rapporterede symptomer har rangeret fra øjenbetændelse, milde luftvejsinfektioner til alvorlige nedre luftvejsinfektioner med høj dødelighed. De seneste tilfælde i mennesker i Europa, med de subtyper af fugleinfluenza der cirkulerer i Europa p.t., har primært været asymptomatiske eller med milde symptomer.

Meldepligt

Tilfælde med fugleinfluenza hos mennesker skal anmeldes telefonisk til Styrelsen for patientsikkerhed (STPS) samt via Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem (SEI2) på skemaet ’Smitsomme sygdomme’ (vælg Fugleinfluenza hos mennesker). Skemaet kommer automatisk til både STPS og Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse, SSI. 

Diagnostik

Patienter, der har haft kontakt med fjerkræbesætninger, der har fået påvist fugleinfluenza (risikoniveau 3), bør undersøges ved symptomer jævnfør Sundhedsstyrelsen vejledning. Dette kan foretages i almen praksis eller hos vagtlæge. Prøvetagning bør være podning eller sug fra svælget, eventuelt øjenpodning samt blodprøve. Prøveforsendelse skal forinden aftales med SSI’s virusvagt, se nedenfor.

Prøver, der er positive for influenza A eller prøver, som er negative for influenza A, men hvor klinikken tyder på influenzainfektion, skal sendes til SSI. SSI kan hurtigt skelne mellem influenza (H5) eller andre fugleinfluenzavirus og vanlig sæsoninfluenza.

Generelt anbefales det, at diagnostiske afdelinger indsender influenza A-positive prøver til subtypning på SSI, såfremt de ikke selv rutinemæssigt subtyper influenza A-positive prøver.

Diagnostiske undersøgelser

Zoonotisk influenza (inkl. fugle- og svineinfluenza) (PCR) (R-nr. 641). Ved indsendelse af prøver til diagnostik for zoonotisk influenza skal SSI’s virusvagt altid forinden adviseres på tlf. 40336379.

(C.K. Hjulsager, R. Trebbien, Virus og Mikrobiologisk specialdiagnostik, L.S. Vestergaard, L.K. Knudsen, Afdeling for Infektionsepidemiologi og Forebyggelse)